Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
ENIGMA
14
/
03
/
2025

Ny vicedirektør til ENIGMA

Vil du have en nøglerolle og være med til at forme et ambitiøst kommunikationsmuseum i København? Så er du måske vores nye vicedirektør og administrativt ansvarlige.

ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation søger en vicedirektør med skarpt fokus på økonomi, personaleledelse og operativ drift. Som vicedirektør bliver du en del af direktionen sammen med museets direktør, og du vil deltage i bestyrelsesmøder. Du bliver direktørens højre hånd og får ansvaret for den daglige drift.

ENIGMA står over for store og spændende opgaver, hvor ambitionerne er høje, og udviklingstrangen er stor. Museet har bl.a. modtaget fondsbevillinger til nationale projekter om AI samt beredskabs- og krisekommunikation og er i gang med at omsætte disse til nye udstillinger og aktiviteter.

Som Danmarks eneste kommunikationsmuseum forbereder ENIGMA desuden en ansøgning om at blive statsanerkendt fra 2027. Den kommende vicedirektør får derfor en central nøglerolle i museets nuværende og fremtidige udvikling.

Du bliver leder for et team på fire fastansatte. Dine medarbejdere arbejder inden for drift, regnskab, værtskab, vedligehold og kommunikation. Din rolle vil svare til en administrationschef, men med større involvering i museets strategiske udvikling.

Ud over direktøren vil du have et tæt samarbejde med program- og udstillingschefen om at opnå vores målsætninger, som er formuleret i museets nye strategi, der løber frem til 2027.

Dine ansvarsområder:

  • Økonomistyring: Budgetstyring og en skarp analytisk sans.
  • Museumsdrift: Daglig operationel drift og motiverende personaleledelse. Fokus på procesoptimering og stærk projektledelse.
  • Strategisk udvikling: Bidrage til strategi- og forretningsudvikling i samarbejde med direktøren, program- og udstillingschefen samt bestyrelsen.

Vi forventer, at du har:

  • Solid erfaring med både praktisk og strategisk drift, budget- og økonomistyring fra en kulturinstitution eller tilsvarende, gerne fra et museum.
  • Naturlige evner til at arbejde detaljeorienteret og struktureret.
  • Erfaring med aflæggelse af årsregnskab efterårsregnskabsloven samt afrapportering til fonde.
  • Gode kommunikative evner og en nysgerrig tilgang til dialog med andre.
  • Erfaring med personaleledelse og HR samt evnen til at sætteretning for dit team.
  • Kommerciel forståelse og evne til at levere økonomiske analyser.
  • Stærke færdigheder i Excel og erfaring med udarbejdelse af interne rapporter og business cases til ledelsen.
  • Erfaring med ressourceallokering og økonomisk rapportering til direktør og bestyrelse.
  • Gode samarbejdsevner og evnen til at inspirere teams samt sikre god trivsel og fremdrift.
  • Stærke kompetencer inden for implementering af nye initiativer og optimering af processer.
  • Godt kendskab til IT, herunder ERP-systemer (vi bruger Dynamics 365).

Vi tilbyder:

  • En central nøglerolle på et ambitiøst museum.
  • Tæt samarbejde med direktør, program- og udstillingschef samt bestyrelse om realisering af museets strategiske mål.
  • Mulighed for at præge driften, økonomien og den samlede udvikling af ENIGMA.
  • Et dynamisk og fagligt stærkt arbejdsmiljø, hvor der altid er plads til smil og samarbejde.
  • Udstillinger, undervisning og debatter, der gør en forskel i den verden, vi lever i.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, fleksibilitet og empati.
  • En mulighed for at være en del af den pionerånd, der prægermuseet.

Om ENIGMA

ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation udspringer af det tidligere Post & Telemuseum i Købmagergade. Museet holder i dag til i det smukke, gamle røde posthus på Øster Allé ved Trianglen på Østerbro og genåbnede i starten af 2023.

Museet drives af Post/Tele Museumsfond, stiftet i 1996 af TDC Group og PostNord med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet har dog rødder helt tilbage til 1913.

ENIGMA opbevarer Danmarks nationale samlinger inden forpost, tele og kommunikation og råder over landets største frimærkesamling samt vigtigste fagbibliotek på området. TDC Group og PostNord støtter fortsat museets drift.

ENIGMA er et moderne museum, der gør historien nutidig gennem udstillinger, børneområde og værksteder. 40 % af museets gæster er under 18 år, og museet gør en ære ud af at være et sted, hvor unge mennesker kan udvikle sig kreativt og kritisk i deres brug af teknologi og kommunikation.

Museet oplevede i 2024 en stigning på 21 % i besøgstallet og forventer en tilsvarende vækst i 2025.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes på kontraktvilkår svarende til dine kvalifikationer og en vicedirektør-stilling i kultursektoren.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til job@enigma.dk senest d. 16. april kl. 12.00.

Samtaler forventes i april og evt. maj. Ansættelse hurtigst muligt og senest til august. Vi forventer, at de udvalgte kandidater skal gennemgå en test som en del af ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte museumsdirektør Magnus Restofte på mr@enigma.dk eller 3170 1010.

Download stillingsopslag
No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

No items found.
Til Bloggen

Nyheder