Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
besøg enigma

Børn og familier

Hver weekend kan I genskabe fortidens opfindelser med elektroniske byggeklodser i ENIGMAs opfinderværksted.

OPLEV ENIGMA MED HELE FAMILIEN

Gå på opdagelse i legende og interaktive udstillinger. Lær om de opfindelser og teknologier der har forbundet mennesker, skabt kriser og formet vores samfund - fra brevet til internettet. I kan ikke blot se, læse og lytte men også røre, rutsje, spille og bygge.

Værksted

Lørdag-søndag 11:00-16:00 (undtaget 7.-15. februar)

Genskab fortidens opfindelser med elektroniske byggeklodser i ENIGMAs opfinderværksted. Her går I på skattejagt, leger med ny teknologi og bygger jeres egen fjernstyrede bil. Der er et begrænset antal pladser i værkstedet og ventetid kan forekomme.

AI-legestue

7.-15. februar 11:00-16:00

Hver dag i vinterferien bygger vi figurer med saks, pap og tape. Sammen udforsker vi, hvordan kreativitet og teknologi kan mødes, når vi med kunstig intelligens vækker dine figurer til live på skærmen.

Børneområde

Besøg ENIGMAs børneområde Teleportalen, hvor I finder en analog legeplads, der leger med skærmens fascinationskraft. Her kan I kravle, rutsje, taste, sende, skrive, tegne og meget mere. I kan også skabe jeres eget frimærke og få et helt personligt frimærkeark med hjem. Et frimærkeark med 36 selvklæbende frimærker koster 35 kr. og kan købes i museets billetsalg.

Arkadehallen

Arcadeum er ikke bare en historisk udstilling om digitale spil og gamingkultur. Det er også en aktiv arkadehal, hvor I kan selv kan spille på fortidens arkademaskiner og spillekonsoller. Nogle maskiner er gratis at prøve, mens et spilletidskort giver jer ubegrænset spilletid på alle maskinerne. Et spilletidskort koster 50 kr. og kan købes i museets billetsalg.

Familieårskort

Med et familieårskort kan I få fri entré til museet i ét år fra aktiveringsdatoen. 10% rabat i museumsbutikken. Gratis spilletidskort til arkadehallen. Gratis adgang til alle museets foredrag, debatter og events. 10% rabat hos Brasserie Post for dig og op til 7 gæster.