I ENIGMAs kælder har vi ikke bare skabt en historisk udstilling om digitale spil — fra billedrør til fladskærme. Det er en aktiv arkadehal, hvor man næsten kan lugte popcornene og smage Jolly-Colaen.
Computerspillet er vor tids mest succesfulde kulturprodukt, og det hele begyndte inde i arkadehallerne og nede på grillbaren, hvor de lysende maskiner var portaler ind til nye spændende verdener. I ENIGMAs arkadehal møder du både 80ernes arkadehelte, nutidens professionelle e-atleter, orkerne, elverne og alle dem, der bebor spillene foran og bagved skærmen. Sæt dig til rette ved Atarien, Nintendoen, C64’eren eller Amigaen, hvor du kan genopleve eller helt på ny opdage følelsen af spilrevolutionen.
Udstillingen er skabt i samarbejde med Bip Bip Bar og Chrisstoffer Daniel.
Historien om Player Two
> Kan opleves fra 20. november 2024
Kalder alle små søskende, andenvælgere og spilentusiaster! Oplev historien om de tekniske og spilmæssige nybrud, der formede hvordan vi kan spille sammen. Men fortalt på en måde, du måske aldrig har oplevet før.
Temaudstillingen er skabt i samarbejde mellem Københavns Universitet og Bip BipBar. Temaudstillingen ’Historien om Player Two’ vil vække minder og nostalgi, når vi inviterer publikum til at opleve spilhistorien gennem spil som Pong, Super MarioBros. og Street Fighter II. Alle spil, der i deres samtid har bidraget med nye muligheder for datidens spillere. Vi sætter fokus på de karakterer, som ellers typisk var den sure nødvendighed, når førstevælgeren havde valgt at spille som hovedkarakteren. I ’Historien om Player Two’ er det for eksempel pludseligLuigi - og ikke Mario - fra Super Mario Bros.- spilserien, der fylder.
’Historien om Player Two’ er første resultat af et unikt nyt samarbejde mellem forsker, Efram Sera-Shriar, og studerende fra Københavns Universitet, kurator, samler og medejer af Bip Bip Bar, Chrisstoffer Daniel Paluszewski og ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation.
Tak til fakultet og studerende fra Københavns Universitet:
David Grønning Nebel - Ida Hamborg Geertsen - Marian Flanagan - Kristian Tangsgaard Hvelplund - Nielsine Nilsen - Nina Bryde Skjold Hansen - Signe Sauer Cardow - Emma Kirstine Meyling - Maiken Ransborg Frøslev - Barbara Dahl McBirnie - Christian Berg Mouritzen - Ida Peiding - Josefine Golgert - Jökull Örn Sigurðarson - Max Kold-Christensen - Augusta Eleonora Schultz - Carl Thorell Steinø - Lærke Høgberg Bay Rasmussen - Sabrina Skou - Elisabeth Byrnak - Loke Westhi Larsen - Rebecca Melgaard Jensen - Nadia Janatlou - Devoney Gonzales Aquino - Annika Ejdesgaard Petersen - Aleksandra Glogovac - Laura Falcham Ziegler