Unge håbefulde mænd meldte sig da marinen skulle ansætte telegrafister til den første optiske telegraflinje i 1801. Kandidat Jens Peter Tønder var blandt de ansøgere der fik den betroede stilling som "litterær telegrafbestyrer".

Arbejdet med at sende fortrolige militære oplysninger gennem landet krævede særlige kundskaber. På hovedstationer blev den optiske telegrafi fordelt på to telegrafbestyrere en litterær og en søkyndig der "i Eenighed og Samdrægtighed" skulle "staae hinanden bi med deres særskildte Kundskaber". Da marinen ikke kunne undvære deres eget mandskab i krigstider som den optiske telegraf var beregnet til fandt man telegrafbestyrerne blandt civilister. Kun ved de faste telegrafbælter var der nogenlunde faste stillinger. De øvrige telegrafister - for det meste studerende - blev typisk ansat i tidsbegrænsede stillinger.

Telegrafist Tønder

Jens Peter Tønder (1773-1836) blev i april 1801 ansat som telegrafbestyrer ved Snøvlebakken (Sneglehøj) telegrafstation på Møn. I sine erindringer fra 1832 skriver han med nogen bitterhed om sin tid ved telegrafvæsenet: "Til megen Nytte i Krigs Tider ere Telegraferne: ved dem blev jeg ansat som litterair Bestyrer. Vi vare i alt ti Studerende hvoriblandt de fleste Kandidater som vare betroede denne vigtige Post ved Søe Kysterne. I Betragtning af de svære Krigs Udrustninger erholdte ikkun fire Pension: de andre sex kunde staae som Aspirantere om de vilde men da disse i alle Maader havde ligesaa gode Beviser for duelighed at fremvise som de fire ... tog de alle sex frivillige deres Afsked." I en bevaret telegrafjournal beskriver Tønder sin rejse til stationen ifølge med linjens overbestyrer Kaptajn Kaas og en styrmand Petersen tydeligvis stationens søkyndige.

Som litterær telegrafbestyrer var Tønders job at føre journaler og omsætte beskeder til talkoder. Den litterære telegrafbestyrer stod "alene til Ansvar for Rigtigheden af den Signalering hvortil han selv har forfattet Stilen". Den søkyndige telegrafbestyrer havde ansvaret for den praktiske drift og vedligeholdelse af stationen samt "at holde nøjeste Udkig til Søen og meddele den litteraire Bestyrer alt hvad han af Vigtighed opdager".

En trist skæbne

Tønders ansættelse som optisk telegrafbestyrer blev kun kort. Hans erindringer giver os et indtryk af hans baggrund og liv. Hans far var general men havde så mange sønner at der ikke var råd til at give dem alle en universitetsuddannelse. En karriere som officer kunne da have været en mulighed men ikke for Jens Peter "daa paalidelige Doctor-Attester bevise at jeg bærer paa en så meget svær og betydelig Legems Skade at jeg er at ansee for en Krøbling". En velgører trådte til og sikrede at Jens Peter kunne få en embedseksamen fra universitetet. Jens Peter Tønder var dog i perioder nød til at ernære sig som forfatter af sange og skillingsviser.

Få år efter at have skrevet sine erindringer endte Jens Peter Tønder sine dage myrdet for penge af en fattig student Worms som han underviste i fransk. Sagen var en af de mest omtalte mordsager i de år og der udkom en lille pamflet der i detaljer beskrev mordet.

Tønders triste livshistorie illustrerer at der ikke nødvendigvis gemte sig store muligheder bag den fornemme titel "litterær telegrafbestyrer".