PRAKTISK INFORMATION
GRUPPER
ENIGMA vil gerne give alle gæster en god oplevelse. Grupper med mere end 10 gæster, som besøger museet på egen hånd, bedes derfor melde deres besøg 3 dage før besøgsdagen, så I er sikret plads i udstillingerne. Meld gruppebesøg
GARDEROBE
Rygsække, store tasker og paraplyer må ikke tages med i udstillingerne. I garderoben er der aflåselige bokse til opbevaring af tasker og overtøj
MEDBRAGT MAD
Det er ikke tilladt at spise eller drikke i ENIGMAs udstillinger. På museet findes et spiseområde, hvor medbragt mad kan nydes. Spiseområdet er tilgængeligt for alle vores gæster og kan ikke reserveres. Besøg også Brasserie Post med direkte adgang fra museet. I sommermånederne er brasseriets gårdhave åben for gæster.
HANDICAPFORHOLD
Det er gratis at have en ledsager med på ENIGMA mod fremvisning af ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer. Hele museet er tilgængeligt med kørestol og servicehunde må gerne medbringes. Handicaptoiletter findes både i stueetagen og på museets 1. sal.
BARNE- OG KLAPVOGNE
Af hensyn til plads og sikkerhed er det ikke tilladt at medbringe barnevogne i museets udstillingsområder. Klapvogne er velkomne overalt på museet.