Allerede ved åbningen af banestrækningen København-Roskilde i 1847 var der en særlig vogn til post og da banen blev forlænget til Korsør begyndte postbehandling på togrejsen. Togvognene fik reoler i 1863 så posten kunne sorteres undervejs og det bevægelige postkontor var født.

Personalet anno 1905 i en bureauvogn på strækningen København-Korsør. Postsækkene og sorteringsreolerne har ikke forandret sig meget siden dengang.

Navnet bureauvogn fik det først meget senere. Da jernbanefærgerne begyndte at sejle på Storebælt i 1883 kunne posten overføres til Fyn uden omladning.

De første bureauvogne var opvarmet af kakkelovne og oplyst af petroleumslamper. Selv om posten ofte fyldte op i både garderoben og på toiletterne skulle der være en lænestol til pakmesteren. Arbejdet var hårdt - tænk bare på at skrive med pen og blæk i en rystende vogn. Dertil kom kakkelovnens intense varme sved dårlig ventilation støv og os fra den varme lak. Nogle af vognene var så små at man knap kunne stå oprejst. Dansk Postblad kunne i 1906 meddele at der "nu synes at skulle komme bedre tider" for man var i gang med at bygge nye vogne med varmt vand wc og elektrisk lys. Først sidst i 50erne kom der igen nye bureauvogne med lysrør oliefyr og radiatorer.

Under anden verdenskrig fyrede man med brunkul og tørv som ofte var våde. Personalet kunne af og til låne lidt brændsel af lokomotivføreren. Familien så de kun en gang hver anden måned. En lille trøst var så det gode kammeratskab i opholdslokaler på udestederne.

Den 12. juni 1997 udgives et 5 kr. frimærke i anledningen af bureauvognstjenestens ophør.