Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Sune Christian Pedersen
1
/
09
/
2001

Posten og det blå bånd

I Nationaltidende kunne man den 16. april 1912 læse en kort notits: "Den danske Post der gik til Bunds med Titanic - 6000 Breve." Det var naturligvis ikke kun de danske breve der var gået til bunds natten mellem den 14. og 15. april: Om bord på Titanic var påskeposten fra hele Europa samt Asien og Afrika i alt over 7 millioner forsendelser der blev sorteret på et stort postkontor ombord af fem posttjenestemænd tre amerikanere og to englændere. Titanic havde nemlig status af Royal Mail Steamer (kongelig post damper) - heraf navnet R.M.S. Titanic.

Postprivilegium

Titanic fik sin andel i fragten af breve over Atlanten i de nævnte dage gennem en aftale mellem dets rederi White Star Line og det britiske postvæsen. Postprivilegiet var på Titanics tid 70.000 pund værd årligt og omgærdet af stor prestige. Privilegiet gik fra 1838 til det skib der bar "Atlanterhavets blå Bånd" en vimpel der blev tildelt det skib der hurtigst kunne krydse Atlanten. Privilegiet blev på den måde en drivkraft i kampen om det blå bånd - og dermed en af de vigtigste drivkræfter i kapløbet over Atlanten mellem de konkurrerende rederier i 1800-tallet. Da de statslige flåder var præget af konservatisme blev udviklingen af de moderne skruedampere i høj grad overladt til de private rederier. På den måde fik postbefordringen en vis indflydelse på udviklingen af moderne skibsteknologi.

Titanic 1912.

Kampen om det blå bånd

Det var en sensation da Savannah som det første dampskib krydsede Atlanten i 1819 (det meste af tiden dog for vindkraft). Der skulle dog gå mindst 30 år før dampskibstrafikken begyndte at blive rentabel for rederierne - og da kun for de der havde privilegiet. I første omgang gik dette til Cunard Lines men i 1851 søsatte selskabet Inman Lines den første skruedamper City of Manchester der straks vandt det blå bånd. I løbet af de næste femten år vandt dampskibene kraftigt frem: Hvor 97 % af alle amerikabåde var drevet af sejl i 1856 var til gengæld 97 % drevet af damp i 1873!

En myte fortæller at kampen for det blå bånd var en medvirkende årsag til Titanics forlis. Skibet skulle være sejlet for fuld damp ind i det isfyldte farvand i forsøget på at slå rekorden. Dette er imidlertid - en myte. Titanic var ikke bygget til at slå hastighedsrekorder og forsøgte heller ikke på det. Og det ærefulde RMS blev heller ikke længere kun givet til de hurtigste fartøjer i 1912. Det var ikke brevene der indirekte sænkede skibet.

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

No items found.
Til Bloggen

Nyheder