The Copenhagen Letter - vigtig og ventet teknologi-manifest
"We live in a world where technology is consuming society, ethics, and our core existence".
The Copenhagen Letter begynder med teknologiens tilstand. Eller et det en påstand? Position er det i hvert fald for de 150 mennesker, som samledes i København for at skrive et nyt tech-manifest. Et manifest, som sætter mennesket før forretningen og hvor teknologien appellerer til os som medborgere - ikke som forbrugere. Med andre ord, et nyt i morgen.
Hurra! The Copenhagen Letter er vigtig og ventet.
Dets udgivelse skriver sig ind i en større historie af tech-manifester og løfter genren ind i det 21. århundrede. Vi har brug for manifestet som artikulation af det endnu ikke realiserede, som afsæt for offentlig dialog om samfundets indretning og som tilnærmelse af fremtiden. Verden ændres ikke med ord alene, men The Copenhagen Letter er et godt sted at starte.
Et nyt i morgenSiden opfindelsen af den elektriske telegraf har kobbertråde, kabler og fiberoptik født drømme om en verden forbundet gennem teknologi. En verden forskudt fra vores samtid og sommetider proklameret gennem manifestet. Øverst på agendaen står ønsket om at forandre verden for herved at forlade en samtid i krise og nå til et beskrevet bedre.
Manifestet går tilbage til det 15. århundrede, hvor det primært anvendes som en offentlig deklaration fra kongen til at informere om planlagte krige eller kommende handlinger. Med den franske revolution afløses kongens profetiske forudsigelser af offentlighedens engagement. De nye strukturer tillader, at folket mere åbenlyst blander sig i debatten om samfundets indretning. Det er i denne periode manifestet etableres som talerør for den offentlige debat. Gennem manifestet reves det eksisterende og nye veje introduceres. Det er i samme ånd vi i 2017 kan læse The Copenhagen Letter: “Time to replace the empty rhetoric of “building a better world” with a commitment to real action.”
Kompromisløs kampretorikSom genre er manifestet svær at fastholde. Journalistiske greb blandes med litterære virkemidler og mytens fascination. Vi er i manifestet tættere på den genkendelige virkelighed end i sci-fi litteraturen, dog stadig i en verden, som fremstår mere dramatisk end journalistikkens tilstræbte objektivitet. Historisk - og særligt blandt den tidlige avantgarde - møder manifestet verden som selvsikkert og kompromisløst. Dialog er udelukket og tonen ofte profetisk.
“We will destroy the museums, libraries, academics of every kind, will fight moralism, feminism, every opportunistic or utalitarian cowardice”...”Our hearts know no weariness because they are fed with fire, hatred and speed!” Manifesto of Futurism
Typisk opererer manifestet med et os og et dem. Et os, der fremstår idealistisk og progressivt og et dem, der er opleves som reaktionært og undertrykkende. Den eneste vej ud af elendigheden er som læser at tilslutte sig os og søge ”genopstandelsen” i den verden som de allerede overbeviste proklamerer.
Her fremstår The Copenhagen Letter mere jordnære og kompromissøgende. Jo, der opfordres til handling (forvandling) men ikke uden respekt for erfaringen og ikke med henblik på at starte helt forfra. The Copenhagen Letter står med fødderne solidt plantet i samtiden:
“Technology is not above us. It should be governed by all of us, by our democratic institutions” (...) We will apply the means at our disposal to move our societies and their institutions forward”The Copenhagen Letter
Det er det eksisterende, vi skal have til at fungere. Teknologien er ikke et andet - som proklameret af John Perry Barlow i 1996:
“Governments of the Industrial World, you weary giants of flesh and steel, I come from Cyberspace, the new home of Mind. On behalf of the future, I ask you of the past, to leave us alone. You are not welcome among us. You have no sovereignty where we gather”
Teknologien er overalt og bør derfor holdes ansvarlig for måden den former os og vores samfund. Etisk, økonomisk og socialt.
Vagt eller virkelig nytThe Copenhagen Letter tæller i skrivende stund, få dage efter sin udgivelse, 1200 underskrivere, mens kritiske røster har anklaget manifestet for at være vagt.
Jeg tror, det netop er pointen. The Copenhagen Letter ønsker åbenlyst ikke at bryste sig med Avantgardens store armbevægelser eller den rå vilje og kampretorikken som karakteriserede modernitetens politiske manifester. I stedet kommer her et tech-manifest, som møder verden ydmygt og med sensibilitet for det 21. århundredes kompleksitet.
The Copenhagen Letter er skrevet på 48 timer med deltagelse af 150 mennesker. At nå frem til et resultat, der både er modent til at møde verden og rummeligt nok til at samle de inviterede forfattere, er mere end beundringsværdigt. Det er vilkår, for måden vi kommunikerer i dag. Verden er ikke sort eller hvid. Vi skal ikke brænde alt ned i skabelsen af et nyt i morgen, men derimod lære af historien og bygge videre på de institutioner, som generationer har brugt erfaringen til at udvikle og forbedre.
Manifestet-genrens primære formål er at katalysere debat om samfundets indretning. The Copenhagen Letter rejser en væsentlig debat om teknologiens samfundsmæssige rolle og det gøres med en form, som afspejler kommunikationen i dette århundrede, hvor dialog er mere væsentlig end deklaration.