Men i Danmark er masseovervågning altid blevet brugt i demokratiets navn. Når nazister eller terrorister truede vores frihed, har staten iværksat omfattende overvågning af almindelige danskeres kommunikation.
Masseovervågning stiller demokratiske samfund i et dilemma. For selvom truslerne var reelle op til Anden Verdenskrig eller efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001, så er overvågning svær at rulle tilbage, når den først er etableret. Og der er en tendens til, at den med tiden omfatter større og større dele af befolkningen. For en sikkerheds skyld.
I dag gemmes alle danskeres teledata systematisk. Data om, hvem vi kommunikerer med, hvornår og hvorfra. Men siden overvågningen blev indført i kølvandet på 11. september, er den blevet brugt til meget andet end at fange terrorister.
Trådløse teknologier som radio, mobiltelefoni og internet gjorde vores kommunikation nem og tilgængelig for alle. Luften blev fuld af ord og tanker, og det var let at lytte med.
Med radioen fulgte hurtig kommunikation. Men fjenden lyttede med, og koder blev brudt. Erfaringer blev overført fra Første til Anden Verdenskrig, og med udviklingen af Enigma-maskinen nåede kodning nye højder. De allieredes arbejde med at bryde nazisternes systemer førte til en ny opfindelse: Computeren.
Den blev grundstenen i nutidens åbne og trådløse verden. I dag er det ikke kun statshemmeligheder og militære manøvrer, der kan fanges i æteren. Det er hele vores liv. Og i internettets tidsalder er hemmelige koder derfor vigtigere end nogensinde før.
Internettet og de sociale medier truer med at opløse vores offentlige samtale og vi forsamler os i ekkokamre. Strømmen af nyheder har nået en hastighed, der får garvede nyhedsjunkier til at ryste på hånden. Digitale medier og kunstig intelligens har gjort gamle sandhedsvidner som fotografi og film til legepladser for fordrejning og fiktion.
Siden opfindelsen af den elektriske telegraf i midten af 1800-tallet er vores kommunikation blevet hurtigere. Og særligt med internettet er mulighederne for at komme til orde og forbinde os med hinanden blevet mangfoldige. Sandhedens portvagter er smidt på døren, og et væld af alternative sandheder er vokset frem.
Det stiller os i en svær situation. For i en verden med stadig færre redaktører og stadigt mere information, er vi tvunget til at blive vores egne redaktører.
Klimakrisen har ført til tørke og skybrud. Corona-pandemien var tæt på at slå benene væk under vores hospitalsvæsen. Krigen mellem Rusland og Ukraine betød, at priserne på el og fødevarer steg brat. Kritisk infrastruktur er de systemer, der sikrer at vi har forsyninger af rent vand, elektricitet og telekommunikation, og voldsomme begivenheder sætter deres præg på de systemer.
Efter Anden Verdenskrig og indtil Berlinmurens fald i 1989 udgjorde atombomben den største trussel. Øst og vest var i konflikt, og en krig ville ødelægge alt – også infrastrukturen. Derfor blev officielle kommunikationsveje sikret. Radioens signal, specialfrimærker og brevduer blev sat i system, og landet skulle styres fra en bunker langt ude i Gurre skov.