Elektrisk telegraf
Her kan du læse mere om telegrafen og morsealfabetet.
Læs mere om den optiske telegraf her, her og her.
Den elektriske telegraf kommer til Danmark
C.F. Sørensen: Korsør – Nyborg kablet landes på Sprogø den 7. maj 1853 Kopi af maleri fra 1856.
Kaptajn Lehmann sender det første telegram til Knudshoved. Otte robåde har flådet kablet ind. I baggrunden ses de tre skibe, der foretog udlægningen: Skonnerten ”Anes Minde” af Nakskov, toldvæsnets H/S ”UFFO” og postvæsnets H/S ”Mercurius”.
Flere systemer med hver deres forcé
I 1830'erne rykkede drømme om elektrisk telegrafi, det at kunne meddele sig øjeblikkeligt over store afstande fra forsøgs- og ideplanet ud i det praktiske liv. Et praktisk elektriske telegrafsystem blev opfundet i to forskellige udformninger uafhængigt af hinanden. I 1837 tog englænderne Charles Wheatstone og William Cooke deres nåletelegrafsystem i brug i London, og amerikaneren Samuel Morse udtog patent på sit system i USA.
Selv om Morse først sendte sit første telegram i 1844, blev hans system hurtigt det mest udbredte. Signalerings systemet - morsekode - skulle kun bruge en ledning til en linie, hvor nåletelegrafen brugte fem, dvs. Morses telegraf var meget billigere at anlægge. Ekspeditionen af en meddelelse gik også langt hurtigere i morsekodes prikker og streger end i nåletelegrafens langsomme bogstavering. Til gengæld krævede morsekode at man uddannede telegrafister.
Visertelegraf fra omkring 1860.
Visertelegrafen var en videreudviklet af nåletelegrafen. Nu var der kun én tråd pr. linie, hvor der før var fem. Visertelegrafens store fordel var at beskeder kunne sendes og læses af alle, men i forhold til telegrammer afsendt i morsekode var visertelegrafen langsom. Da betjeningen ikke krævede faguddannelse, fik denne type apparat sin naturlige udbredelse i jernbane- og brandvæsenet. I 1858 fik Postvæsenet udlagt et telegraf kabel mellem Middelfart og Snoghøj, der hvor posten blev sejlet over Lillebælt. Stationerne fik visertelegrafer, så meldinger om postens fremfærd kunne nå over bæltet. Men tit var afsendelsen og aflæsningen af viseren så langsom at posten var landet før telegrammet var tilendebragt. Så visertelegrafen blev efter et år udskiftet med morseapparater.
Den elektriske telegraf kommer til Danmark
Danskeren H.C. Ørsted opdagede i 1820 sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Det bevirkede, at der i løbet af 1830'erne og 1840'erne blev udviklet og anlagt elektriske telegrafsystemer overalt i Europa og Nordamerika. I 1854 tog den danske stat den første elektriske telegraflinie i brug.”Øresundslinien” forbandt Helsingør med Hamborg via København. Engelske kabler blev nedgravet over land og udlagt i Bælterne. Det blev ingen succes. Jordkablet var ikke isoleret godt nok. Hurtigt gik man over til at føre ledninger på træmaster over land. Inden krigen i 1864 udlagde staten over 2.000 km telegraflinier. Private fik også lov.
På de første danske telegrafborde fra 1854 stod apparater til morse-telegrafi. Den danske stat valgte nemlig et elektromagnetisk telegrafi-system udviklet af amerikaneren Samuel Morse. Han havde allerede i 1844 bevist, at man kunne sende meddelelser som elektriske signaler via 60 km ledning. Han brød og sluttede den elektriske forbindelse i en bestemt kode. Hos modtageren blev det til prikker og streger på papir. 60 år senere var telegrafnettet globalt og i hård konkurrence med telefonnettet.
Søkabel, 3-koret, 1853 Et stykke af det ældste danske søkabel.
Blykabel, 1-koret, 1852 Den første danske telegraflinie lå en god fod under jorden i landevejsgrøften på strækningen Helsingør-Hamburg. Den blev kun benyttet i to år. Isoleringen var for dårlig.
Øresundslinien
På de første danske telegrafborde fra 1854 stod apparater til morse-telegrafi. Den danske stat valgte nemlig et elektromagnetisk telegrafi-system udviklet af amerikaneren Samuel Morse.Han havde allerede i 1844 bevist, at man kunne sende meddelelser som elektriske signaler via 60 km ledning. Han brød og sluttede den elektriske forbindelse i en bestemt kode. Hos modtageren blev det til prikker og streger på papir. 60 år senere var telegrafnettet globalt og i hård konkurrence med telefonnettet.
Det våde sandbatteri, Øresundslinien, 1854. Den lokale strømforsyning til relæet kom fra kobber- og zinkplader sat i sand, gennemvædet med svovlsyre. Det skulle omsættes hver måned.
Søjlestander fra Øresundslinien, 1854.
Stationsgalvanoskop Fabrikat: Lohmeyer, Hamburg. Galvanoskopets viser slår ud, når den elektriske strøm passerer det, men det måler ikke strømmens styrke.
Stangnøgle uden skruekontakter Benyttedes på Øresundslinien, 1854. En dygtig telegrafist kunne afsende 12 – 16 ord i minuttet. Et "normalord" var defineret som ordet "Paris".
Reliefapparat med papirholder, 1854 Fabrikat: Lohmeyer, Hamburg. Morsekodens prikker og streger prægedes i relief på papirstrimlen på Øresundsliniens første apparater.
Relæ fra Øresundslinien, 1854 Fabrikat: Lohmeyer, Hamborg. Via relæet tilførtes reliefapparatet ekstra strøm fra et lokalt batteri.
Store nordiske drømme og forbindelser
”Det Store Nordiske Telegraf-Selskab” blev til i 1869 på initiativ af handels- og bankmanden Carl Frederik Tietgen. Det var sammenlagt af mindre selskaber, der ønskede at anlægge internationale telegrafkabelforbindelser. C.F. Tietgens nære samarbejde med telegrafdirektør Peter Faber sikrede selskabet en hovedrolle i udbygningen af det danske telegrafnet efter krigen i 1864.Tietgens handelskontakter blev afgørende for anlæg af udlandsforbindelser. ”Store Nord” stod for anlægsvirksomhed, leverede apparatur fra eget værksted og indgik også aftaler om driften af de udenlandske linier og stationer.
Carl Frederik Tietgen, 1829 – 1901 Danmarks største selskabsbygger i det 19. årh. Han stiftede bl.a. Københavns Telefon-Aktieselskab (KTAS).
Jernbanetelegraf, 1880’erne Morseskriveapparat. Komplet opstilling af sende- og modtageapparater. En populær salgsartikel fra Store Nord.
Dekstrinør til gummiering af morsestrimler, der skal klæbes på bilag. Udviklet 1872 af stationsbestyrer J. Mygind, Newcastle.
Nedenfor; Gulstad kabelrelæ, 1917. Ingeniør Gulstads relæ gjorde det nemmere at læse telegrammer, der var blevet sendt gennem lange kabler.
