Enigma Maskine

Billede: DR

Kommunikation i krigstider

Omkring det forrige århundredeskifte gjorde de teknologiske landvindinger at trådløs radiokommunikation pludselig var en mulighed. Forsvaret fulgte nøje med fra sidelinjen. Nye og bedre kommunikationsveje kunne sætte dem et skridt foran modstanderen og dermed øge chancen for sejr.

Herhjemme åbnede Marinen allerede i 1905 en radiostation på Orlogsværftet (Holmen) i København. Men problemerne med radiokommunikation var åbenlyse; der var altid en risiko for at fjenden lyttede med! Derfor udviklede man en række teknikker til at kode eller kryptere beskeder. Men teknikkerne var tidskrævende og hvis koden var for vanskelig kunne modtageren måske ikke afkode den eller måske blev den afkodet forkert hvilket kunne betyde forskellen mellem liv og død. På den anden side ville en for let kode hurtigt kunne brydes. Så nye metoder var påkrævet.

Koden som ikke kunne knækkes

Da 1. Verdenskrig gik på hæld begyndte en række forskere verden over at udvikle maskiner som kunne kode beskeder. En af dem var tyskeren Arthur Scherbius. I begyndelsen af 1920’erne fremstillede han en krypteringsmaskine som han kaldte Enigma efter det græske ord for mysterium. Scherbius mente at det ville tage 1.000 kodebrydere 1.8 milliarder år at knække den avancerede kode.

Scherbius prøvede at sælge maskinen til den tyske stat men de afviste. Så han udviklede en kommerciel model som han fremviste på Verdenspostforeningens kongres i Wien i 1923 og interessen fra udlandet var enorm. Flere stater bød hurtigt ind på den nye maskine i forskningsøjemed. Den tyske flåde kunne også se potentialet i den nye teknologi. I 1926 købte de den første model. Hensigten var at bruge kodemaskinerne om bord på ubådene som var flagskibene i det tyske militær. Men allerede nogle få år efter fik alle afdelinger af det tyske militær kodemaskiner.

Sideløbende med tyskernes forsøg på at skjule deres beskeder sad professionelle kodebrydere krypteringsanalytikere verden over og kæmpede lige så ihærdigt med at knække koden. I Polen var analytikerne ganske få skridt fra at nå målet da nazisterne skød 2. Verdenskrig i gang ved at invadere landet den 1. september 1939. Men analytikernes uvurderlige indsats gik ikke tabt. Britiske analytikere samlede faklen op og fortsatte det livsvigtige arbejde. Arbejdet foregik bag lukkede døre på Bletchley park de allieredes tophemmelige kode- og krypteringsskole i Storbritannien.

De ansatte på Bletchley park tog deres opgave meget alvorligt og de overholdt tavshedspligten i en sådan grad at premiereminister Winston Churchill betegnede dem som “hønsene der lagde guldæggene men aldrig kaglede”. Det lykkedes da også analytikerne at dekryptere koden og i den følgende tid var det muligt at læse tyskernes hemmelige beskeder og dermed kortlægge det tyske militærs færden.

De allieredes triumf

I februar 1942 besluttede nazisterne at modificere Enigmakoden. Den tyske militære ledelse mente at det nye system ville gøre det umuligt at afkode deres ubådssignaler. Bestræbelserne skete som et led i den ubådsoffensiv som aksemagterne iværksatte for definitivt at bryde englændernes søherredømme. Storbritannien var Europas stærkeste sømagt og flåden var det engelske militærs stolthed men mod nazisternes ubåde var de magtesløse. Og det vidste såvel de allierede som aksemagterne!

I ni kritiske måneder kæmpede de allieredes førende krypteringsanalytikere i døgndrift med at knække den nye kode men uden held. Det endelige gennembrud kom først den 30. oktober 1942 da det lykkedes en britisk destroyer at bombardere en af tyskernes ubåde. I ly af natten havde De Allierede udset sig ubåden og et lynangreb blev sat ind. Bomberne væltede ned over ubåden som efter mange timers nådesløs jagt nødtvungent søgte mod overfladen. Tre dykkere blev omgående sat ind. Det lykkedes dem at tilvejebringe nogle krypteringshæfter til Enigmaen og det kom til at ændre slagets gang.

For Blechtley Park betød det at de ansatte nu var i stand til at afkode Enigmaens krypterede beskeder. Den tyske efterretningstjeneste fik aldrig nys om de allieredes succes og den tyske militære ledelse fandt det derfor ikke nødvendigt at ændre kodesystemet igen. Resten af krigen var de allierede på forkant med begivenhederne.

Selvom det er omdiskuteret i hvilket omfang dekrypteringen medvirkede til De Allieredes sejr er der ingen tvivl om at den spillede en væsentlig rolle. Winston Churchill skulle angiveligt have sagt til den britiske konge George VI at “Det var takket være Ultra (kodenavnet for dekrypterede beskeder red.) at vi vandt krigen.”

Enigma på ENIGMA

Historien om hvordan museet fik tilvejebragt genstanden er ikke mindre imponerende. I 2002 fik museet overdraget Enigmaen. Giver Jesper Sørensen fra Sønderborg fortalte at en fisker havde afleveret den til ham med forklaringen at kodemaskinen bogstaveligt talt var dukket op fra Vemmingbund. De nærmere omstændigheder var ukendte. Enigmaen er formentlig blevet smidt overbord af besætningen på et af de mange tyske skibe der opholdt sig i Flensborg Fjord i tiden op til befrielsen i 1945. Det stod i instrukserne at besætningen skulle sørge for at kodemaskinerne ikke faldt i hænderne på fjenden.