Telefonen kom til Danmark allerede sidst i 1870erne men bredte sig først til en større del af befolkningen i mellemkrigstiden. Med den stigende telefontrafik fulgte nye apparater i tidens formsprog.

Bordapparat kaldet "Symaskinen" L.M. Ericsson Stockholm 1892.

Nye tider nyt design

I 1920erne og 1930erne brød det moderne for al-vor frem i København. Nye former for arkitektur kunst og design så dagens lys samtidig med at telefon og radio begyndte at præge befolkningens hverdag. I takt med telefonens større udbredelse og den sideløbende udvikling på teknikkens område fik telefonen nyt udseende. Således blev en num-merskive nødvendig da man i det storkøbenhavn-ske område i slutningen af 1920erne indførte det såkaldte D-system hvor abonnenterne selv skulle vælge den telefoncentral de ønskede kontakt med. Først tilføjedes en ældre apparatmodel den store skive med bogstavkombinationer og tal men snart fulgte nye modeller hvor skiven var tænkt med fra starten.

Behovet for apparater med nummerskiver blev landsdækkende i takt med fuldautomatiseringen af telefonien i årtierne efter 2. verdenskrig men indførelsen af nummerskiven hører mellemkrigstiden til og medførte en nytænkning og forenkling af telefondesignet.

Ingeniørernes konstruktionerDe nye modeller brød med det sene 1800-tals finurlige konstruktioner der netop havde til formål at vise teknologien frem. I mekanikkens tidsalder beherskede teknikeren den industrielle produktion mens designeren først kom ind i billedet til slut i processen. Kulminationen på den konstruktive æra var de såkaldte skeletapparater som var sindrige stålkonstruktioner bygget op omkring en kerne. I et forsøg på at civilisere de rå maskinmæssige former var apparaterne typisk dekoreret med påtegne-de slyngornamenter i klunketidens stil. Telefonen var tydeligvis et stykke håndværk frem for masse-produktion. Og den var endnu forbeholdt et fåtal.

L.M. Ericssons bakelittelefon fra 1932 blev arketypen for internationalt telefondesign i årtier fremover.

Bakelitten baner vejen

I løbet af de første tiår af 1900-tallet fik telefonen gradvist et enklere udseende. Det nye design modsvarede tidens krav om enkelhed funktionalitet og masseproduktion. De første telefoner hvor teknikken var skjult og det konstruktive nedtonet bar præg af et arkitektonisk formsprog med kantede og rektangulære former.

Omkring 1930 blev telefonerne mere strømlinede. På det tidspunkt gjorde designeren for alvor sin entré i industrien hvilket medførte et øget fokus på at indkapsle teknikken og give telefonen en mere en-kel håndterbar form et helhedsudtryk som ikke havde behov for yderligere dekoration.

På samme tidspunkt introduceredes et nyt materiale i telefonindustrien: Bakelitten. Den blev opfundet i 1907 af den belgiske kemiker Leo Hendrik Baekeland og var en af de første syntetiske plasttyper. Den banede vejen for designernes ideer og en helt ny generation af telefoner hvis former var mere skulpturelle end arkitektoniske.

Det var ikke kun inden for telefondesign funktionalismen slog igennem. Også på det arkitektoniske og designmæssige område generelt satte funktionalismen sit præg hvilket resulterede i så store ikoner som PH-lampen og Radiohuset på Frederiksberg.

Artiklen er optakt til museets deltagelse i Golden Days-festivalen 5. til 21. september 2008. Se pro-grammet på www.ptt-museum.dk.