På kommunikationsområdet har den digitale teknologi betydet at det bliver stadigt enklere og hurtigere at søge og finde mennesker og informationer.

Billeder lyd tv tele og data formidles i dag på mere eller mindre uafhængige måder men i løbet af de næste par år forventes de at smelte sammen i nye uforudsigelige konstellationer. Mobil- og satellitteknologierne vil give disse nyskabninger den ubundethed der i dag er så selvfølgelig for mobiltelefonerne. Og benyttelsen vil eksplodere.

Nu fordobles trafikken på Internettet hver sjette måned. Og mens Din digitale By eksisterer forældes det billede af de nyeste teknologier og deres muligheder der tegnede sig ved dens fødsel. Lad os se lidt på baggrunden for noget af det vi kender i dag.

Personsøgeren

I begyndelsen af 1980erne blev der etableret et landsdækkende offentligt personsøgesystem OPS. Et billigt envejs kommunikationssystem hvor det var muligt at sende en kort besked på max. 160 cifre til en mobil personsøger på størrelse med en blyant eller tændstikæske. Personsøgeren var uhyre populær i erhvervskredse og sundhedsvæsenet men i takt med at mobiltelefonerne blev mindre og mindre og i dag er lige så små som personsøgerne faldt brugen af personsøgerne modsvarende.

I 1998 blev systemet udbygget med den fælles europæiske personsøger-standard ERMES der gør det muligt at sende 9000 tegn. Begge systemer opretholdes fortsat da der er steder hvor man ikke må eller kan bruge mobiltelefoner.

Mobiltelefonen

Det første offentlige mobiltelefonnet i Danmark blev etableret allerede i 1951 men eventyret om mobiltelefonerne tog først for alvor fart i 1982 da NMT-nettet (Nordisk Mobil Telefonnet) blev taget i brug.

Ti år efter var der premiere i Danmark på det første af de nye digitale net der gør det muligt at bruge sin GSM-telefon (Global System for Mobile-communication) i store dele af Verden. Samtidig med oprettelsen af dette nye net blev Tele Danmarks monopol som netværksoperatør brudt og der blev åbnet for først én og siden flere nye operatører.

Samtidig med oprettelsen af NMT-nettet sendte Philips den dansk-konstruerede AP-radiotelefon på markedet. Ved alle de hidtidige systemer skulle opkald til og fra en biltelefon foretages over Rigstelefonen. Nu blev det lige så ukompliceret at bruge biltelefonen som en almindelig telefon. En AP-radiotelefon kostede dog knap 20.000 kr. fuldt monteret.

Mobiltelefonerne magter stadig flere opgaver. I løbet af foråret 2000 forventes alle nye mobiltelefoner at være udstyret med en såkaldt WAP-browser (Wireless Application Protocol). Denne browser gør ejeren af en af de nye telefoner i stand til at surfe på Internettet og sende e-mail m.v.

Mobiltelefonernes skærm har en lav opløsning og mobil datatransmission foregår endnu ved lave hastigheder sammenlignet med en fastnet-opkopling til Internettet. Normale e-mails giver ikke problemer men hjemmesider med billeder og animationer kan nutidens mobiltelefonen ikke klare. Derfor skal indehavere af hjemmesider nu også til at have en WAP-udgave heraf for at tiltrække mobiltelfonejerne.

Internettet

Internettet har rod i et amerikansk militært forskningsprojekt fra 1969. Det gik ud på at skabe en forbindelse mellem forskellige vitale edb-netværk. Et netværk der var så stabilt at det også kunne fungere i krigssituationer. Egentlig består Internettet blot af en række computere der kan kommunikere med hinanden ved hjælp af bestemte fælles regler kaldet protokoller og som er forbundet med hinanden via særlige datalinier eller ved det almindelige telefonnet. Op gennem 1970erne og 1980erne blev stadig flere computere tilsluttet dette fælles netværk der har bredt sig over hele verden.

Indtil slutningen af 1980erne var brugerne mest at finde inden for forskning og uddannelse. I 1988 blev det danske forskningsnet tilsluttet og i de følgende år blev der oprettet flere selvstændige afdelinger af Internettet i Danmark. I 1993 skabtes den grafiske brugergrænseflade www (Wold Wide Web) men først i 1995 blev ordet Internet registreret som et nyt dansk ord og først i 1996 blev www for alvor bemærket herhjemme. Samme år blev alle vigtige danske net tilsluttet et fælles dansk koblingspunkt således at den nationale trafik mellem to danske afdelinger ikke længere skulle en længere tur rundt i Verden for at komme fra den ene afdeling til den anden.