For 60 år siden blev Danmark befriet for den tyske besættelsesmagt. Den 5. maj 1945 var en glædens dag for de fleste men for Fyns Kommunale Telefonselskab blev dagen trist.

Telefondelingen blev fotograferet kort efter befri-elsen. siddende forrest til venstre ses Olrich Pe-tersen med den ene hånd i bind. Foto: G. Weis-holt.

Telefondelingen oprettes

Allerede i oktober 1944 traf modstandsbevægelsen i Odense foranstaltninger til at forsvare Telefonhu-set i tilfælde af en tysk besættelse af huset. Montør Holger Rasmussen som i forvejen var involveret i bl.a. oprettelsen af illegale telefonledninger til aflyt-ning af tyskernes hemmelige politi Gestapo blev bedt om at oprette en forsvarsstyrke på ca. 30 mand.

Rasmussen oprettede hurtigt den ønskede deling af telefonfolk som han vidste at han kunne stole på. Som tidligere sergent i den danske hær hvor han havde deltaget i kampene i Sønderjylland ved besættelsen den 9. april 1940 forestod han selv instruktionen i våbenbrug.

Desuden supplerede han delingen med to handskemagersvende fra en virksomhed i nærheden hvorfra der kunne holdes øje med porten til Telefonhuset i Munkemøllestræde og med en portner ved hovedbiblioteket lige overfor hovedindgangen Klingenberg 16. De eksterne medlemmers opgave var at melde såfremt tyskerne nærmede sig Telefonhuset.

Dette billede af A. Mikkelsen der var medlem af FKTs direktion i årene 1912-33 hang i direktions-lokalet da det den 5. maj 1945 blev ramt af et pro-jektil. Ukendt fotograf.

I beredskab

Om aftenen den 4. maj 1945 udsendtes radiomed-delelsen fra London om tyskernes kapitulation og allerede kl. 22 samledes telefondelingen og alle fik udleveret våben og ammunition samt blev instrue-ret om deres opgaver. Næste morgen kl. 5 indtog alle deres poster. Nogle af folkene blev placeret med ca. 25 meters afstand på de to gader uden for Telefonhuset.

Befrielsesdagen forløb i lang tid forholdsvis roligt bortset fra lidt skyderi fra KFUM-bygningen der hu-sede den tyske flyvekommandocentral for Fyn samt militærpolitiet. Der var mange mennesker på ga-den som dels fejrede friheden og dels forsøgte at få et glimt af modstandsgrupper der transporte-rede tyske håndlangere i fangenskab.

I kamp

Sidst på eftermiddagen omkring kl. 17 var freden forbi. Som følge af tiltagende skyderi ved Odenses "rådhusplads" Flakhaven og i gaden Klingenberg flygtede mange mennesker og nogle søgte beskyt-telse i Telefonhusets kolonnade.

De bevæbnede telefonfolk forsøgte forgæves at berolige menneskemængden men måtte trække sig tilbage i Telefonhuset. Det gjorde menneskemængden så desperat at den sprængte døren til Tele-fonhuset og søgte dækning indendørs. Da der samtidigt blev skudt mod den tyske vagt i KFUM-byg-ningen blev der derfra kastet håndgranater ud på Klosterbakken hvorved mange af Telefonhusets vinduer sprængtes. Det medførte at telefonisterne skyndsomst måtte forlade omstillingsbordene så der pludseligt ikke længere kunne telefoneres i hele Odense.

Fra ca. kl. 17.30 begyndte frihedskæmpere at beskyde Telefonhuset fra tre forskellige positioner og formentlig i den tro at Telefonhuset var blevet besat af tyske soldater eller Hipoer. "Hipo" var betegnel-sen for det tyske HilfsPolizei - et særlig råt og brutalt korps af danske nazisympatisører som med ret-te var frygtet af befolkningen.

To gange lykkedes det telefondelingen via den fynske distriktscentral at få forbindelse til modstands-folk i politistationen på rådhuset men disse var ude af stand til at komme i kontakt med de skydende.

Ved skyderiet i Odense den 5. maj 1945 blev Tele-fonhuset ramt af ca. 850 projektiler hvoraf ca. 450 trængte ind i bygningen og medførte betydelige skader. Billedet viser de kobberlapper der er loddet på skudhullerne. Foto: Erik Juul.

Kampene kulminerer

En styrke af modstandsbevægelsens folk rykkede herefter frem mod KFUM-bygningen under så kraf-tig beskydning at otte af dem mistede livet.

Også telefondelingen led tab. Overmontør Hjendre Pedersen stak hovedet ud af et tagvindue for at ori-entere sig men blev ramt i hovedet af et projektil og døde øjeblikkeligt. Så besluttede man at vinke med et hvidt håndklæde i et vindue for at tilkendegive at Telefonhuset ikke var besat. Portner Olrich Peter-sen påtog sig at vifte med "flaget" og selvom han blev skudt i hånden virkede signalet. Skydningen ophørte lige så pludselig som den var begyndt.

De mennesker der havde søgt flugt i Telefonhuset blev gennet ud telefondelingen indtog atter sine poster og centralbordene blev bemandet på ny selvom huset var blevet gennemhullet som en si og næppe et eneste vindue var intakt.

Episoden var meget trist da det hovedsageligt var modstandsfolk der beskød modstandsfolk. Tys-kerne i KFUM-bygningen var dog også involveret og måske årsag til at det hele startede. Der blev se-nere opsat en mindetavle for overmontør Hjendre Pedersen i Telefonhuset.