Drejeskive eller nummerskive tastatur eller trykknapper? Lægmænd og fagfolk taler ikke samme sprog når det handler om telefoner og de dele de består af. Sådan har det været lige siden telefonens barndom.

Ericofon L.M. Ericsson 1956

Mikrotelefonen

I de første telefoner efter 1876 var mikrofon og telefon adskilt. En mikrofon var den man talte i og telefonen som direkte over-sat betyder „fjern lyd" var den man lyttede i og holdt op til øret. Da man i begyndelsen af 1890erne byggede mikrofon og tele-fon sammen i én enhed blev den kaldt for „mikrotelefon". Det ord har fulgt fagfolkene helt op til i dag mens det mest almin-delige udtryk i befolkningen for mikrotelefonen har været „høre-røret". Alt efter designet af telefonen har man kaldt den for noget forskelligt. Da man begyndte at fremstille telefoner af bakelit og plastik blev mikrotelefonen ofte benævnt som „knoglen" eller „negerknoglen" alt efter farven på telefonen eller ganske enkelt „telefonrøret".

Øgenavne

Adskillige telefoner har haft øgenavne gennem tiden. I 1892 kom et apparat med mikrotelefon - altså telefonrør - og hånd-sving. Det fik hurtigt navnet „symaskinen". Apparatet blev også kaldt for „lyrefodstelefonen" angiveligt på grund af benenes form. I 1956 kom Ericofonen i handelen. Dens opretstående form kunne minde om en brilleslange så den blev kaldt for „cobra". På Fyn fik den øgenavnet „grønthøsteren" efter sin lig-hed med den tragt der sad på en grønthøster.

Da man i begyndelsen af 1950erne for alvor begyndte at automatisere centralerne i Danmark blev abonnentens telefon udskiftet med en nummerskivetelefon. I daglig tale blev den benævnt som dreje-skivetelefon; man drejede jo nummeret. Spørger man en fagmand vil han sige „nummerskive". En drejeskive er nemlig for en anden slags fagfolk den skive et tog kører ud på for at skifte spor til remi-sen. I 1960erne blev nummerskiven udskiftet med et tastatur så man kunne trykke nummeret i stedet for at dreje det. Det blev i daglig tale en „trykknaptelefon" men for fagfolkene er det stadig et tastatur-apparat.

Stangrækker i det midtjyske foreviget af kunstne-ren Erik Raadal i maleriet "Landevej" fra 1935. Post & Tele Museum.

Telefonledning?

Det der i dagligdagen hedder telefonledningen er af fagfolk benævnt som „snor" eller „snørre". Det er den ledning der forbinder henholdsvis mikrotele-fonen - altså telefonrøret - til telefonapparatet og telefonapparatet til stikket i væggen. En telefonled-ning er for fagfolk den ledning der går fra stikdåsen og ud af huset.

Telefonpæle?

Før man gravede telefonkablerne ned i jorden hang de i luften på nogle „stænger". Når man kikke-de på landskabet kunne man se en lang „stang-række" langs landevejen. Telefonmanden der ar-bejdede i dem udførte „stangarbejde" og når hankravlede op i dem havde han „sporer" på. I befolk-ningen blev stængerne oftest benævnt som telefon-pæle eller telefonmaster.