10-øren eksisterer ikke mere men i daglig tale har den for længst fejret 100 års jubilæum sammen med telefonautomaten der fik den til at falde. Apparatet kan beses i Post & Tele Museums udstilling "Hallo? Vittige glimt fra telefonens barndom" indtil 15. januar 2006.

En af Aktieselskabet Kjøbenhavns Telefon-Auto-maters mønttelefoner model 1898 i en senere udgave uden håndsving.

Teknisk jargon

Det er et fint lille vægskab af træ. TELEFON står der over de to skabslåger der giver adgang til appara-tet en møntboks og en hylde til telefonbogen. Først skulle man kalde centralen. På telefondamens "Klar" kastede man 10-øren i møntboksen. Når tele-fondamen havde registreret den rigtige lyd af mønt-indkastet blev man stillet videre til den ønskede abonnent.

Københavnerviddet gjorde hurtigt 10-ørens fald sy-nonym med folks opfattelsesevne. Så "Nu faldt 10-øren" blev et udtryk for at noget pludselig går op for én. Talemåden er i dag kraftigt på retur ligesom te-lefonautomaterne. Mobiltelefonen har næsten taget livet af dem men for blot ti år siden fandt vi dem endnu overalt: Telefonautomaten - mønttelefonen - telefonboksen. Kært barn har mange navne og kært barn var den i det meste af et århundrede. Fødslen var dog ikke nem.

En lovende forretning

I 1897 hentede rejsedirektør Sophus Ritter en god idé hjem fra udlandet: Telefonautomater - i cafeer og restauranter butikker banker og i offentlige byg-ninger - og i trappeopgangene til storbyens beboelsesejendomme hvor meget få endnu havde egen telefon.

Han inviterede til stiftelse af Aktieselskabet Kjøbenhavns Telefon-Automater den 7. februar 1898.

Den første automat opsattes 17. december 1898 i Nationalbanken og inden udgangen af 1899 fand-tes 400 apparater opsat rundt omkring i byen. I en beretning af 6. december 1902 skriver selskabet:

"For at Publikum let kan finde Telefonerne er der paa Ejendommens Facade anbragt et lille frem-springende Skilt bestaaende af en blaamalet Skilteplade under en hvid Porcellæns-Isolator; og over denne er der i Aar blevet anbragt et rødmalet hesteskoformet Skilt som falder ret stærkt i Øjnene." Men udbyttet til aktionærerne lod vente på sig.

Indbrudsepidemier

Efter fire års drift med underskud konstateres at der simpelthen telefoneres for lidt fra automaterne (i gennemsnit to gange i døgnet per apparat) fordi de kun er tilgængelige i dagtimerne beskyttet som de er bag døre der lukkes ved kontortids ophør og for beboelsesejendomme kl. 22 hvor gadedøren ifølge politivedtægten skulle aflåses. Hyppige "kunder" findes dog: 155 indbrud i løbet af de første fire års drift.

Hård konkurrence

Prisen for en automatsamtale 10 øre for tre minutter må også have været en hindring for øjeblikkelig succes for 10 øre i 1898 svarer i dagens mønt til ca. 6 kr.

I 1898 kunne et brev sendes med posten til uddeling i København samme dag for blot 4 øre. Skulle det gå hurtigere så kunne et af byens mange bude sendes af sted på cykel for ganske få ører - og få svar med retur. En af disse budtjenester sorterede i øvrigt under de nye telefonkiosker der siden 1896 havde prydet byens torve. Og herfra kunne man snart telefonere på alle tidspunkter af døgnet. Betalingen skete her til kioskdamen ikke ved indkast i en automat.

Med den altid oplyste telefonboks af grønmalet jern og matteret glas som KTAS første gang opsatte i 1935 ændredes situationen for alvor. Først da blev en telefonautomat synonym med "telefonboksen" den der skulle gå sin sejrsgang over det ganske land. Hertil var der adgang døgnet rundt og prisen var stadig blot en 10-øre. Succesen også den økonomiske var i hus. Den 1. januar 1940 overtog KTAS Aktieselskabet Kjøbenhavns Telefon-Automaters virksomhed. Da var 10-øren faldet.