De fire nye frimærker der markerer åbningen af Post & Tele Museum er et nybrud i dansk frimærketradition: for første gang portrætteres ukendte personer på danske frimærker.

Rækken af berømtheder portrætteret på frimærker er lang. Men her har den unge grafiske designer Lisbet Skovbo Carlsen valgt at vise genkendelige portrætter af hverdagens mennesker. Det er usædvanligt. Når man tidligere har brugt billeder af anonyme mennesker på frimærker er de blevet gengivet så personerne stod sløret og dermed blev symboler på funktioner begivenheder eller handlinger.

Hvert af de fire frimærker er bygget op af de tre elementer: tekst baggrundsmotiv og portræt. Baggrundsmotiverne beskriver udviklingen inden for post- og telehistorien fra Christian IVs "Forordning om Postbudde" fra 1624 og indførelsen af poststempler i 1800-tallet til trykknaptelefoner og digitalteknik.

I frimærkernes forgrund ser vi fire personer der umiddelbart aflæses som postbud telegrafist og telefonistinde. Portrætterne er gengivet så tydeligt at ens nysgerrighed bliver pirret. Hvem er disse personer?

Postbud Karl Kristian Lauritz Nissen

Overpostbud Nissen

Portrættet på det første frimærke i serien (375 kr.) er hentet i Post & Tele Museums arkiv. Det tilhørende arkivkort fortæller at der er tale om "Overpostbud Nissen København under brevombæring" og fotografiet er fra ca. 1922. Det var dengang byens postkasser tømtes elleve gange på hverdage og brevene blev omdelt seks gange dagligt!

Det danske postvæsen har heldigvis omhyggeligt ført fortegnelser over alle ansatte og ved hjælp af dem er vi i stand til at følge overpostbud Nissens karriere.

Karl Kristian Lauritz Nissen blev født den 9. juli 1875. Han begyndte som postbud under Overpostmesterembedet i København den 1. maj 1898 og avancerede til overpostbud ved Købmagergades Postkontor den 1. januar 1922. Måske er det i anledning af avancementet at Nissen blev fotograferet i sin ny overpostbuduniform.

I fortegnelserne kan vi se at Karl Kristian Nissen gennem årene var tilknyttet flere af de københavnske postkontorer og vi møder ham sidste gang i "Officielle Meddelelser fra Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet" den 24. maj 1945 hvor det meddeles: "Med udgangen af Juli Maaned 1945 er overpostbud Karl Kristian Lauritz Nissen (Nr. 10) København efter Ansøgning på Grund af Alder afskediget af Post- og Telegrafvæsenets Tjeneste med Pension".

Telegrafist J. C. G. Reiffenstein-Hansen

Telegrafist Reiffenstein-Hansen

På det andet frimærke (450 kr.) præsenteres vi for en telegrafist der virker dybt optaget af sit arbejde ved telegrafapparatet. Dette portræt er et udsnit af et interiørbillede fra 1911 der findes i Tele Danmarks billedarkiv. Billedet viser fem ansatte ved arbejdet på filialafdelingen på Hovedtelegrafkontoret i København.

Vores telegrafist er J.C.G. Reiffenstein-Hansen eksamineret jurist. Personalefortegnelsen for Statstelegrafvæsenet fortæller os at han blev født i 1861 og ansat i telegraf-væsenet den 1. december 1877. Vi genfinder ham på en stor fotocollage der blev fremstillet i anledning af Statstele-grafens 50 års-jubilæum i 1904.

Reiffenstein-Hansen udgav i 1919 bogen "Traaden fra den røde Gaard" med undertitlen "Minder fra 40 Aar i Telegraf-væsenet". Bogen er en engageret gennemgang af den danske telegrafis historie fra den optiske telegraf og frem til ca. 1919 krydret med egne og andres erindringer. Reiffenstein-Hansen gjorde udviklingen fra håndbetjent morseapparat til maskintelegrafi med:

"Det er gaaet i Telegrafvæsenet som det er gaaet i saa mange andre Virksomheder. Personlighedspræget over Arbejdet er faldet bort ved at Maskiner har erstattet en saa stor Del af det menneskelige Arbejde. Naar man i gamle Dage sad Dag ud og Dag ind ved det samme Morseapparat kendte man saa at sige de Personer man arbejdede sammen med. Af Tempoet og Skriften vidste man hvem der var ved Appa-ratet paa den modsatte Ende af Linien og man følte sig til enhver Tid som værende i Kontakt med og samarbejdende med et menneskeligt Væsen. Det Apparat man var betroet at passe kunde man næsten komme til at holde af og omfatte med en Interesse som var det ens personlige Ejendom. Saadanne følelser er ukendte ved Arbejdet med Maskintelegrafen".

Telefonistinde Estrid Jensen

Telefonistinde Estrid Jensen

Det tredje frimærke (550 kr.) viser portrættet af en ung telefonistinde i uniform og med taletragt om halsen. Det er et udsnit af et foto fra 1910 i Tele Danmarks billedarkiv.

Da Post Danmark offentliggjorde serien med de fire frimærker blev hun genkendt af familien. "Det er jo mormor!". Heldigvis holdt familien ikke deres opdagelse for sig selv og vi ved derfor en hel del om vores telefonistinde.

Estrid Elisabeth Jensen blev født den 21. december 1891. Hun var datter af Jørgen og Emma Kristine Jensen født Zinglersen. Ægteparret der blev gift i 1881 arbejdede begge på Amalienborg og fulgte kongehuset på deres udlands-rejser. I 1903 da Estrid var 11 år gammel døde hendes far af tuberkulose. Som 16-årig blev Estrid Jensen ansat hos KTAS i Nørregade i København. Her arbejdede hun som telefonistinde formodentlig helt frem til 1918 da hun blev gift med Nils Viktor Th. Nystad. Først i 1920 blev det tilladt telefonistinder at bevare deres stillinger selv om de blev gift.

Niels Th. Nystad var lærer og blev senere magister i engelsk skoleinspektør ved Gasværksvejens Skole viseskoledirektør i Københavns Kommune og Ridder af Dannebrog. Niels og Estrid Nystad fik tre børn sønnerne Jørgen og Henning der begge blev jurister og en datter tegneren Gerda Nystad. Gerda Nystad er gift med tegneren Jørgen Mortensen der i 1992 tegnede et frimærke med sine kendte og elskede tegneseriefigurer Poeten og Lillemor.

Postbud Marianne Sørensen

Postbud Marianne Sørensen

Med det sidste frimærke (875 kr.) når vi frem til i dag. Her møder vi Marianne Sørensen der er postbud på Østerbro Postkontor i den nye uniform fra 1993. Marianne Sørensen blev ansat i postvæsenet i 1984 og har i alle årene arbejdet som postbud i postkontorets distrikt.

Ud over at være en repræsentant for det moderne postbud er Marianne Sørensen også en af de mange kvindelige ansatte der er kommet til siden overpostbud Nissen gik sin postrute. Det første kvindelige tjenestemandsansatte postbud blev ansat i 1971. Ved den seneste opgørelse pr. 31. august 1997 beskæftigede Post Danmark 12.816 kvinder og 18.235 mænd og rådede over 3.883 damecykler og 2.778 herrecykler.