I særudstillingen Overvåget udstiller vi lige nu flere spektakulære genstande med hver sin utrolige historie. Historier om nervepirrende aflytningsoperationer og nederdrægtige postspioner. Om mennesker der satte deres liv på spil i kampen for det de havde kært og statsmagter der med alle midler bekæmpede ydre og indre fjender. Telefonaflytning under anden verdenskrig er den fjerde historie i serien om de mest opsigtsvækkende genstande i udstillingen.

Kommunikation under besættelsen

Den 9. april 1940 tidligt om morgenen blev Danmark invaderet af tyske tropper og fem mørke år tog sin begyndelse. I disse år blev meget anderledes og befolkningen skulle foruden de tyske tropper vænne sig til mørklægning rationering og erstatningsvarer.

Også censur hørte til blandt besættelsestidens prøvelser. Postforsendelser telegrammer og telefonsamtaler blev overvåget af den tyske værnemagt. Men censuren blev udført af de ansatte i Post- og Telegrafvæsnet (P&T) og telefonselskaberne. Den danske regering så oplagte fordele i at censuren lå i danske og ikke i tyske hænder. De ansatte der skulle udøve censuren følte sig til gengæld ofte fanget i konflikten mellem tjenestepligt og personlig modvilje over for besættelsesmagten.

Modstandsbevægelsens aflytninger var kendt af Gestapo i Odense - blot kunne de ikke fange modstandsfolkene da de holdt sig i bevægelse. Her er et aflytningssted på H. Rasmussensvej blevet bombet af Gestapo i januar 1945. Modstandsfolkene havde forladt lejligheden og ingen af beboerne kom noget til. Odense Stadsarkiv

Telefonaflytning

Kontrollen med udlandssamtaler blev indført af den danske regering allerede i 1939 og skærpet betydeligt under den tyske besættelse af landet. Kontrollen foregik via særlige lytteborde opsat på rigstelefonen hvorfra alle samtaler til og fra udlandet blev ekspederet.

Det gik især ud over bornholmerne der oplevede store gener når de skulle i kontakt med de øvrige landsdele. Telefonforbindelsen mellem Bornholm og det øvrige Danmark gik via Sverige og samtalerne blev derfor regnet som udlandssamtaler.

Proceduren for bestilling af udlandssamtaler var som følger: Kunden skulle opgive navn adresse og telefonnummer på samtalepartneren. Hvis telefonen tilfældigvis blev svaret af en anden skulle censuren efterfølgende ringe nummeret op og spørge hvem der havde svaret telefonen så den oplysning også blev registreret. Samtalernes indhold tidspunkt og navnene på de talende blev noteret på særlige blanketter og sendt i kopi til Rigspolitiet Udenrigsministeriet Trafikministeren og andre relevante myndigheder.

"...Det anbefales at sætte en tehætte over telefonen!"

Personer man mistænkte for modstand blev desuden aflyttet og der blev indført stikprøvekontrol for at tjekke om der blev talt om forbudte emner som fx tyskfjendtlige bemærkninger eller betragtninger om militære eller økonomiske forhold. Gjorde der det blev samtalerne omgående afbrudt.

Frygten fik tag i mange danskere og på trods af den meget lille sandsynlighed for at blive aflyttet blev der indført selvcensur i udbredt grad. Der var endog mange der frygtede at blive aflyttet i hjemmet via telefonen selv når den ikke var i brug. Så kunne man gøre som fx tidl. udenrigsminister Munch der altid dækkede sin telefon med en tehætte når han holdt møder.

Den illegale kommunikation

Modstandsbevægelsens modtræk mod telefonaflytning var såre simpelt: Telefonaflytning. Ved hjælp af ansatte hos telefonselskaberne blev der flere steder i landet opsat små interimistiske aflytningsstationer. Herfra kunne modstandsbevægelsen aflytte tyskernes telefoner og høre hvem der ringede og hvilke ærinder de havde.

Aflytningerne gav modstandsbevægelsen værdifulde oplysninger om hvem der samarbejdede med tyskerne og i nogle tilfælde også hvem der "stak" deres medlemmer til tyskerne. Oplysninger opsnappet under telefonaflytningerne kunne således betyde forskellen mellem liv eller død både for de modstandsfolk der blev advaret i tide og for de stikkere der mistede livet i de blodige opgør under besættelsen og i tiden efter.

Overvågningsudstyr fra Odense. Benyttet af modstandsfolk under besættelsen. Det hjemmelavede aflytningsudstyr så måske primitivt ud men fungerede efter hensigten.Frihedsmuseet

Aflytninger i Odense

I juni 1944 oprettede en fynsk modstandsgruppe en systematisk aflytning af det tyske sikkerhedspoliti Gestapos telefoner. Formålet med aflytningerne var at fange og uskadeliggøre stikkere der hjalp tyskerne i deres bestræbelser på at nedkæmpe modstandsbevægelsen.

Udstyr brugt til aflytningen af Gestapos telefoner kan i øjeblikket ses i Post & Tele Museums særudstilling Overvåget. En lille trækasse blev udviklet specielt til formålet - komplet med nøgne damer og påtegnede advarsler om forsigtighed. Når kassen blev koblet på telefonledningen havde modstandsfolkene adgang til at aflytte alle samtaler til og fra det nummer ledningen tilhørte. Gestapo forsøgte mange gange at fange dem der lyttede med men hver gang var fuglen heldigvis fløjet.

Foruden aflytningsudstyret fra Fyn kan man i særudstillingen høre anonymiserede referater fra den Københavnske modstandsgruppe Holger Danske s aflytninger af de samtaler Schallburgkorpset modtog i deres hovedkvarter. Også her findes eksempler på stikkere der angav deres landsmænd og grumme historier om overfald og endda drab som gengældelse.

Særudstillingen Overvåget kan ses frem til 24. oktober 2010. Læs mere om udstillingen her

Du kan læse mere om censur og overvågning under besættelsen i temahæftet "Man binder os på mund og hånd - kommunikation under besættelsen" og se filmen om samme emne. Begge titler kan købes i Museumsbutikken.