Ad Nordens ældste postveje - en anmeldelse
De nordiske postmuseers nye bog på fem sprog får gode ord med på vejen i septemberudgaven af Scandinavian Contact af P. A. Berry der er bibliotekar i det engelske Scandinavia Philatelic Society.
Bogens forside prydes af dette foto fra skoven i Gillinge nordøst for Stockholm. Det viser en bevaret ældre del af Roslgsvejen som formodentlig blev benyttet som postvej i 1600-tallet.
I anmeldelsen siges bl.a. at Ad Nordens ældste postveje er en fascinerende bog rigt illustreret med gamle kort tegninger og moderne farvefotos. Bogen er udgivet på de fire nordiske hovedsprog såvel som på engelsk og vil udgøre en herlig gave til enhver som interesserer sig for postvæsenets tidlige udvikling i de fire lande.
Danmark
Om bogens danske afsnit fremhæver Berry at København-Hamburg var den vigtigste rute gennem landet og forbandt det danske riges administrative og økonomiske centrum med det politisk vigtige nord-europæiske knudepunkt Hamburg.
Den første rute gik ifølge forordningen gennem Roskilde Korsør Oden-se Middelfart Flensborg og Slesvig til Hamburg. Normalt tog turen 5 dage om sommeren og 6 dage om vinteren. Disse hastigheder forbedredes ved oprettelsen af ridende post.
Forordningen af 1624 pålagde de københavnske postmestre at være til stede på Børsen mellem kl. 9 og 10 og mellem kl. 15 og 16 for at modtage og udlevere breve. Til andre tider skulle postmesteren "mestendels lade sig hjemme befinde og til en dørtavle lade udhænge en hvid hest med en blå rytter på" - noget kryptisk da det tidligste postvæsen netop ikke benyttede sig af postryttere! Ifølge forordningen skulle postmesteren være "fornuftig og beskeden og i stand til at læse og skrive" - indlysende krav skulle man tro!
Ruten til Hamburg beskrives ret detaljeret. Som årene gik udvidedes det danske postvæsen så det dækkede de fleste større byer og ligesom Hamburg-delen er disse udvidelser gennemillustreret med tegninger og kort. Særligt vigtig var forbindelsen fra København til Helsingør en af nøgleruterne til Sverige på den anden side af Øresund. Andre dele omhandler Fyn og Jylland.
Alle ruterne er detaljeret beskrevet og den gennemsnitlige kortlæser bør ikke have problemer med at følge de anviste retninger. Mange tegninger og kort er fra 1600-tallet men jeg tror det vil kræve moderne detaljerede kort at finde fra de moderne landeveje ud til de små ruter.
Ad Nordens ældste postveje er til salg for kr. 295- (plus kr. 65- for evt. forsendelse).