Fra Café Hovedtelegrafen på toppen af Post & Tele Museum er der udsigt til en pragtfuld statue af den græske gud Hermes i dramatisk flugt ud over hustaget lige på den anden side af Købmagergade. Hermes er de handlendes Gud men han er også Gud for vejene de rejsende og kommunikationen. Han er ubetinget museets skytsgud.

Merkur set fra Café Hovedtelegrafen. Bronzestatuen er fremstillet af billedhuggeren Julius Schultz i 1896.

Den græske Gud Hermes er søn af Zeus gudernes konge og Maia en skøn bjergnymfe. Romerne overtog ham og kaldte ham Merkur. Guden var i begge kulturer udstyret med en bevinget hjelm (Petasus) et par bevingede sko (Talaria) og en stav med to sammenslyngede slanger omkring (Caduseus).

Hermes bevægede sig med vindens hast og vogtede vejene hvor grækerne ofte opstillede såkaldte hermer. Det var statuer de rejsende kunne ofre eller bede til eller som markerede grænser skel eller mandlig frugtbarhed.

Som ung stjal Hermes 50 okser fra guden Apollon (digtekunstens og musikkens gud) og af deres tarme udfærdigede han en lyre. Tyveriet udløste en stor strid blandt guderne der dog blev løst ved en byttehandel: Apollon fik lyren og Hermes fik en heroldstav der både var en tryllestav og et symbol for sendebuddet. Hermes fik den tvivlsomme status som tyvenes gud men i kraft af byttehandlen blev han også handelens gud.

Segl for De forenede Staters postvæsen 1820.

Budbringeren - på frimærker

Rom faldt Hermes gled i baggrunden ligesom de andre guder men dukkede op igen med renæssancens genopdagelse af antikken. Omkring år 1800 begyndte flere postvæsener at benytte ham som symbol ligesom han blev brugt i flere sammenhænge der knyttede sig til handel og kommunikation. Hermes var et oplagt symbol for den internationale kommunikation og tillige kendt fra tidligere postrutekort allerede fra 1700-tallets begyndelse. De forenede Staters postvæsen valgte Hermes i sine officielle segl fra 1782 og frem. Her stod guden på en jordklode som en overjordisk garant for budskabets sikre færd og postvæsenets globale rækkevidde.

Genoptryk af det første græske frimærke 1961.

Med frimærkernes udbredelse der startede med introduktionen af det engelske "One Penny Black" i 1840 begyndte flere lande at bruge guden på deres frimærker. Naturligt nok valgte Grækenland den gamle græske gud på det første græske frimærke i 1861. Frimærket viste Hermes hoved og blev produceret af det samme firma der trykte de første franske frimærker med næsten samme motiv; her var det blot kejserens hoved der prydede mærket men autoriteten var den samme; et emblem på sikkerhed.

Et fransk frimærke fra 1876 viser Hermes tage frihedens ånd i hånden over en jordklode - et symbol på fred og internationalt samarbejde tydeligt inspireret af stiftelsen af Verdenspostunionen (UPU) året forinden. Verdenspostunionen er en international organisation for regulering af mellemstatsligt postsamkvem som i sine tidlige år synes at have flirtet med tanken om at bruge Hermes som et centralt logo. Hermes optrådte fx som muskuløs sømand på et verdenskort over søpostruter udsendt af Verdenspostunionen.

I dag ville vi kalde det en etnocentrisk tankegang at opfatte et vestligt symbol som noget der udtrykte universelle værdier men dengang opfattede vesterlændinge stadig den græsk-romerske antik som et udtryk for eviggyldige værdier. I sidste ende valgte UPU da også et symbol der levede bedre op til det universelle i unionens navn nemlig jordkloden omkranset af mennesker fra jordens forskellige folkeslag der holder hinanden i hænderne. Se Verdenspostunionens hjemmeside her

Det første danske frimærke: 4 R.B.S. med markering af de to heroldstave.

Hermes nedtonet i Danmark

Hermes var i høj grad også på tale i det danske postvæsen i frimærkernes første år. Der findes et Hermes-frimærkeudkast fra gravør Martinus William Ferslews (1801-52) hånd fra 1852 (året efter frimærkets indførelse i Danmark) men ligesom kongeportrættet blev Hermes fravalgt til fordel for en diskret markering af kongehuset i form af rigsscepteret og sværdet der prydede Danmarks første frimærke 4 R.B.S. Man overser næsten de to Caduceuser øverst på frimærket - Hermes var med som en yderst diskret garant for brevets hastige forsendelse.

Siden gled Hermes ud til fordel for mere nationale symboler på de danske frimærker. Han dukkede dog op igen - i Ferslews gamle udkast - på et særfrimærke udgivet i anledning af frimærkeudstillingen Hafnia 76 i 1975. Se frimærket her

Hermes kom til at symbolisere postens sikre udbringning af breve: "Hverken sne eller regn eller hede ej heller nattens mørke forsinker disse kurerer i hastigt at gennemføre deres udpegede ruter". Graveret amerikansk "postmotto" fra 1932.

Hermes optræder tit i et væld af andre forklædninger i Danmark såvel som i udlandet. I perioden 27. april til 21. november 2010 udstiller Post & Tele Museum i Café Hovedtelegrafen en samling på 100 Hermes-motiver der findes på alt fra tændstikæsker til værdipapirer og viser den enorme betydning guden fik i den moderne industrialismes epoke. I museets permanente udstilling på tredje sal kan man desuden gå på jagt efter de mange Hermesfigurer der har sneget sig ind i montrerne. Udstillingen er blevet til i et samarbejde med de amerikanske posthistorikere Diane Deblois og Robert Dalton Harris der også har udlånt Hermes-samlingen.

Denne artikel er den første i en serie af artikler om Hermes.