Udstillingen er et vigtigt stærkt og også modigt memento til os alle om at være bevidste om og reflektere over overvågningens dilemma. Det er måske et forfængeligt håb for noget tyder på at den danske befolkning "er vilde med overvågning".

Det var engang hvor George Orwells bog 1984 med dens dystre fremtidsvisioner om Big Brother watching you fik os til at gyse ved tanken om at alle menneskers bevægelser kunne overvåges af teleskærme. Gyset fra 1984 eksisterer ikke længere. Den negative frygt for Big Brother er erstattet af klare positive forventninger om at statens overvågning beskytter os. Big Brother watching you er blevet til Big Mama is taking care of you.

Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere operativ chef for PET. Her står han på museets talerstol.

Som udstillingen fortæller os er vi i dag omgivet af øjne som aldrig hviler. Af kameraer og mikrofoner som aldrig slukker. Og vi deltager selv aktivt i leveringen af vore elektroniske spor når vi bruger vore konto- eller kreditkort vore telefoner og når vi sender e-mails og søger på nettet. Spor og informationer der fortæller om hvem vi er hvad vi står for og som gemmes for det kunne jo være at vi var en af de formastelige.

Overvåget er udstillingens navn. Det har både en positiv og negativ klang. Det er et sammensat ord af våge og over. Våge er at passe på som vågekonen der i gamle dage sad ved sygesengen for at følge patientens tilstand så der kunne gribes ind i tide eller som vægteren der gik rundt i byens gader og ved den mindste røglugt kunne forhindre en brand i at udvikle sig katastrofalt. Og den anden del af ordet over at være over som i f.eks. han var over hende hele tiden er at holde øje med og hele tiden kritisere nogen hvis de gør noget forkert. Positive og negative klange der understreger dilemmaet i brugen af overvågning og at der er god grund til at være opmærksom og bruge redskabet med besindighed.

Men frygten for terror og den personfarlige kriminalitet samtidig med en hastig udvikling inden for kommunikationsteknologi datalagring og dataanalyse biometri og sensorteknologi der også er overvågningsredskaber har i de senere år skabt et voldsomt pres på borgernes grundlæggende ret til privatlivets fred.

For at der ikke skal herske tvivl om min egen eller udstillingens holdning til overvågning så lad mig da straks understrege at jeg ikke er imod en velbalanceret overvågning rettet mod mistænkte personer. Der kan være god grund til at PET (Politiets Efterretningstjeneste red.) politiet og andre i deres vigtige arbejde for at beskytte os får fornuftige velovervejede redskaber. Forudsætningen er at redskaberne er i balance med den eksisterende risiko og at mistankegrundlaget er i orden. En mistanke der retter sig mod personer der gennem deres handlinger har gjort sig fortjent til overvågning. Og sidst men ikke mindst at indgreb mod sådanne personer kontrolleres af domstolene.

Konkret har vi i tiden efter den 1192001 set initiativer der peger mod at balancen er ved at skride. Ifølge amerikanske kilder indsamler NSA National Security Agency - af nogle spøgefulde sjæle kaldet No Such Agency - via et dusin lytteposter over hele jordkloden hver dag ca. 2 millioner faxer e-mails telefonopkald og andre signaler; vel at mærke i timen. En kjolehandler i Maribo en på alle måder agtværdig borger fik f.eks. indefrosset sølle tusind kroner under mistanke om at det var penge til terrorfinansiering. Hun betalte pengene via netbank til en leverandør i Pakistan. Hun troede fast på at hun ikke havde noget at frygte.

Link til NSA's hjemmeside

Særudstillingen Overvåget: Den kolde Krig.

Lidt mere prosaisk skal alle der indbetaler 7.500 kr. eller derover på et posthus til en datter eller søn på studieophold i udlandet eller for den sags skyld til Dansk Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse faktisk ligegyldigt til hvem bortset fra Politi og Skat forevise billedlegitimation for at komme af med pengene. Det kunne jo være at du eller dem du sender penge til er potentielle støtter af terror.

Alle der bruger internet og telefoni bliver i gennemsnit registreret ca. 12.000 gange om året. Man kan se hvem du har været i forbindelse med og hvem der har været i forbindelse med dig. Det er ca. 60 milliarder logninger om året. Alle danskere der bruger netbank vi er ca. 36 millioner af dem betragtes som "højrisikokunder" og vi skal alle inden udgangen af dette år aflevere vor billedlegitimation i vore respektive pengeinstitutter. De skal vide hvem vi er for det kunne jo være...!

Hvem bruger oplysningerne? Hvad bruges de til? Der vides meget lidt om det eller for den sags skyld om hvem der reelt er under mistanke - og frem for alt hvad effektiviteten af de mange nye initiativer egentlig er.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849.

Er vi tryggere i dag end for ti år siden? Er vi friere mennesker end vore oldeforældre? er nogle af udstillingens vigtige spørgsmål. Lad mig blot konstatere at i dag er enhver glemt taske en potentiel bombe og det kunne tyde på at vi i hvert fald er mere frygtsomme. Men lad mig forsætte rækken af spørgsmål: Er vi ved at bevæge os fra væk fra den vidt berømte og værdifulde danske tillidskultur og i retning mod en mistillids- og mistænksomhedskultur?

Når sådanne spørgsmål kan rejses fortæller det at udstillingen Overvåget er et vigtigt stærkt og også modigt memento til os alle om at være bevidste om og reflektere over overvågningens dilemma. Det er måske et forfængeligt håb for noget tyder på at den danske befolkning "er vilde med overvågning". Otte ud af ti personer har intet imod videoovervågning. Og et af de mest brugte argumenter jeg hører rundt om i landet er netop: "Når jeg nu har ikke noget skjule så har jeg ikke noget at frygte". De fleste mennesker skjuler noget. De fleste mennesker ønsker at holde fast i deres privatsfære og værdighed. Der er en grund til at privatlivet er beskyttet i menneskerettigheds­erklæ­ringen og i vor grundlov. Det er glimrende og som det skal være! Men problemet er at hvis man forsøger at værne om sin privatsfære og sin værdighed er der desværre en tendens til at dette betragtes som et skalkeskjul for handlinger der ikke tåler dagens lys.

Særudstillingen Overvåget: Telegrafi.

Det er vigtigt at forholde sig kritisk til overvågning. For overvågning er ganske enkelt mangel på frihed. Et helt afgørende træk for os mennesker er at vi som udgangspunkt har retten til selv at bestemme hvordan vi vil leve vort liv og hvordan og med hvem vi vil dele vore informationer. Det er også værd at bemærke at al overvågning får os til at ændre adfærd og den vil derfor i et vist omfang ensrette os så kreativitet og forskellighed ikke får frihed til at udvikle sig og vi som mennesker ikke vil nedskrive formidle og udlevere vore tanker. Også selv om det er irriterende tale og adfærd for de til enhver tid siddende magthavere. Hvis ikke denne frihed havde været til stede til at tænke kommunikere og handle ville jorden stadig være flad og vi ville stadig leve i et oplyst enevælde.

Dertil kommer at overvågningen ikke alene relaterer sig til beskyttelsen af demokratiet mod terrorister og kriminelle. Tendensen er at vi får mere sikkerhedsstat overvågningsstat og kontrolstat også på andre områder for eksempel hele sundhedsområdet.

Vor tids George Orwell hedder Juli Zeh. Hun er en af Tysklands store forfattere og har i år udgivet science fiction-romanen Corpus Delicti om Tyskland anno 2057. Det er en dyster fremtidsroman om sundhedsdiktaturet der kræver streng disciplin. Der er måleudstyr i folks hjem der registrerer nikotin spiritus bakteriologiske fremmedelementer og andre giftige substanser. Der er indsat chips i folks kroppe så tilførslen af fødevarer kan analyseres. Man får hver morgen målt sit blodtryk og afgiver soveberetninger til myndighederne. På toiletterne er der apparater der måler mavesyreindholdet i afføringen så man kan konstatere om "det gode liv" leves. Hver borger har pligt til at dyrke motion så i hvert hjem står en hometrainer der måler hvor mange kilometer man løber og sender resultaterne til sundhedsmyndighederne. Dette totalitære overvågningssamfund er ikke fremtidsmusik. De teknologiske muligheder er alle til stede i dag også muligheden for at få oplysninger om hvor mange kilo smør liter piskefløde og flasker rødvin vi køber om året.

Det kunne måske være at vi med denne dystopi i erindringen burde tænke lidt mere på påstanden om at "hvis jeg ikke har noget at skjule har jeg ikke noget at være bange for". Det kunne være at en sådan holdning trængte til et serviceeftersyn.

Særudstillingen Overvåget: Besættelsen.

Det kan denne udstilling også hjælpe os med. Det er en udstilling der er karakteriseret ved dels at se tilbage i den danske overvågnings historie og dels at forholde sig konkret - og til tider skræmmende - til den aktuelle virkelighed. Derved peger den fremad og skaber et rum til refleksion og debat om hvor langt vi vil gå. Og her er det jo jer der bestemmer.

Forhåbentlig får man også en meget klar erkendelse af at den "menneskelige faktor" i forvaltningen af overvågningen og dens muligheder er den helt afgørende. Det er nemlig den der er bestemmende for etikken og moralen i et ansvarligt brug af overvågningsmulighederne. Mennesker er nemlig og heldigvis for det - positivt som negativt - mere fleksible og opfindsomme end teknologien.

Lad mig slutte med at udtale min fulde respekt for Post & Tele Museums initiativ. De har skabt en udstilling med kant. Det er en udstilling der sætter problemer under debat. Det er en udstilling der gør dette museum levende. Jeg ønsker alle en god oplevelse.