Danmarks Radio fremlagde for nylig planer om at udelade lyden af Rådhusklokkerne inden middags-radioavisen. "Ikke længere tidssvarende" var udmeldingen. Fælles tidssignaler som rådhusklokkerne har ellers været en central del af tidens historie siden slutningen af middelalderen.

Montre med tidskugle udateret antagelig fra Langelinje. Kuglen modtog telegrafsignal på et fast givet tidspunkt hvorefter den faldt. Folk kunne da justere deres ure efter kuglens fald.

Signal til øret

Klokkers kimen over by og land har markeret døgnets og menneskers rytme siden slutningen af middelalderen. De ringede til bøn kaldte folk til arbejde og var af stor betydning for tidsfornemmelsen i lokalsamfundene. Urskiver på kirke- og rådhustårnenes ure kom først senere. Skikken med at spørge: "Hvad er klokken?" kan føres tilbage til denne tid.

I sidste nummer af Museumsposten bragte vi en artikel om overgangen fra lokal til national tid. Den nationale fællestid blev officielt indført i Danmark i 1880 og var en helt naturlig følge af tidligere tiders bestræbelser på at gøre det lettere at koordinere de stigende mængder af kommunikation og de øgede hastigheder. For at koordinere de mange forskellige tidsskemaer måtte man sikre sig at man snakkede om den samme tid. Urene gik efterhånden også med en nøjagtighed så det gav mening at indstille dem præcist efter hinanden. I anden halvdel af 1700-tallet besluttede Kong Christian VIIs livlæge Dr. Struensee sig for at gøre noget ved sagen.

... og til øjet

Blandt de mange forordninger og regulativer der udgik fra Struensees hånd findes beslutningen om at indføre et visuelt tidssignal som fra 1772 hver onsdag og lørdag forkyndte middagen i hovedstaden. Klokken lidt i tolv blev et flag hejst til tops på toppen af Københavns Universitets Observatorium Rundetårn. På slaget 12 blev flaget sænket til skue for hele København så alle ure kunne justeres efter den samme tid.

I 1869 blev flaget på Rundetårn afløst af en meget særegen konstruktion; den såkaldte tidskugle på toppen af tårnet ved Nikolai Kirke. Ved hjælp af en telegrafledning og en elektrisk anordning under kuglen kunne man fra observatoriet i Rundetårn bringe kuglen til falds hver dag klokken 13. Forinden var kuglen blevet hejst halvvejs op i en stang klokken 12:55 og to minutter senere helt op så folk kunne holde sig parat til at stille urene. I 1909 flyttede tidskuglen ud på Silopakhusets gavl i Frihavnen hvor den forblev indtil 1941.

Ure overalt

I mellemkrigsårene blev tidskuglens funktion overhalet af nyere medier. Via radioen og telefonens Frk. klokken kunne man orientere sig efter den nøjagtige officielle tid døgnet rundt. Ikke bare lokalt men i hele landet. I dag er der præcise ure overalt. Det kræver nærmest en aktiv indsats ikke at vide hvad klokken er i længere tid ad gangen. Mange ure modtager løbende radiosignaler fra Frankfurt hvor der befinder sig et atomur - verdens mest præcise urtype. I et samfund hvor alt socialt og økonomisk liv er reguleret af uret er det vigtigt at kende den nøjagtige tid. Da atomure går mere jævnt end jorden drejer kan man i hvert fald ikke skyde skylden for manglende punktlighed på upræcise ure.