Internettet har vist sig at rumme helt nye og fantastiske muligheder for at møde mennesker og etablere parforhold. Et password åbner op for en virtuel verden fyldt med levende mennesker af kød og blod og tusindvis af dem er logget på i samme håb og ærinde: At finde ham eller hende man altid har ledt efter.

Nettet som mødested

Som mødested er internettet uendeligt stort og giver den enkelte mulighed for at målrette sin partnersøgning temmelig præcist efter personer med lignende interesser og livsværdier som én selv. Chancen for at finde den eneste ene synes for mange mennesker i dag langt større på nettet end ude i virkeligheden og mange giver ligefrem udtryk for lettelse for at blive fri for at bevæge sig ud på "kødmarkedet" hvor udseendet ofte er afgørende for den umiddelbare tiltrækning mellem to mennesker. På nettets kærestemarked er der flere muligheder:

At logge sig ind i et chatrum svarer til at dukke op til en reception eller gå på diskotek; man kan bevæge sig rundt ganske anonymt og flirte uforpligtet til højre og venstre. Man kommer i kontakt med en masse forskellige mennesker kan vælge at "mingle" det vil sige chatte med flere på samme tid eller med en enkelt udvalgt person. Ofte kan man følge med i flere samtaler der kører sideløbende med hinanden. Chatten foregår lynhurtigt: Man får umiddelbar respons på sine ord og kommunikationen opleves ofte af parterne som en almindelig samtale. Som i al anden almindelig snak mellem mennesker lægges der ikke samme omhyggelighed i formuleringer og grammatik som i en korrespondance pr. brev eller e-mail. Ordene er udtryk for det man tænker og føler - i samme sekund. Chattens skriftsprog ligger - ligesom smsens - ofte ganske tæt på talesproget. Fordi det hele tiden er muligt at følge med i andres samtaler i chatrummet er der også grænser for intimiteten mellem to personer. To der ønsker at tale privat uden at blive læst over skuldrene af andre kan gå i et lukket chatrum hvor de fortsætter samtalen og udveksler e-mailadresser og telefonnumre.

Netdating er beregnet for personer på mere seriøs kærestejagt. Man opretter en profil med angivelse af køn alder interesser osv. De andre brugere af datingportalen kan kontakte profilen via e-mails på samme måde som man selv kan se deres profiler og skrive til dem. Sammenligningen med almindelige aviskontaktannoncer ligger lige for og dét at søge sin partner på nettet har da også i fænomenets første leveår været anset som de desperates sidste mulighed for at finde den partner de åbenbart ikke kan opstøve på den "rigtige" måde - ude i det virkelige liv. I takt med at søgningen til datingsiderne stiger og flere støder på eksempler i deres nærmeste omgangskreds på lykkelige parforhold etableret på nettet er datingsiderne efterhånden blevet bredt accepteret som et nyt og effektivt kontaktforum.

Danmarks største datingportal - www.dating.dk - gik på nettet i august 1998 og har indtil juni 2003 videresendt ca. 65 millioner kærestebreve. I midten af 2003 huser den over 500.000 profiler. På datingsiderne foregår kommunikationen gennem almindelige e-mails mellem to personer. Betegnelsen dating skal tages helt bogstaveligt. Formålet for brugerne er primært at gøre sig attraktiv for derved at komme i kontakt med personer med hvem man kan etablere et forhold der kan afprøves i det virkelige liv. Det første skridt er derfor at skrive en tillokkende profil der kan skabe kontakt til potentielle bejlere.

Drømmeprins eller forfatterspire?

Cyberspace er på mange måder et drømmeunivers hvor håb og længsler slippes løs og det kan være svært at tøjle fantasien når en brevveksling udvikler sig lovende. Når to personer nærmer sig hinanden på nettet bliver ord alfa og omega for forholdets udvikling. Taler man ikke samme sprog ophører samtalen lynhurtigt men vækker man genklang i hinandens hjerter kan man gennem sproget komme til at opleve en stor grad af fortrolighed og intimitet uden nogensinde at have mødtes i virkeligheden.

Et cyberforhold kan føles lige så ægte som et virkeligt forhold men er sårbart fordi man ingen garanti har for at den anden er den vedkommende giver sig ud for at være. "Det værste ved netdating er at du ikke ved med sikkerhed om hun i virkeligheden er en han" udtaler en 31-årig mand. Og man kan i høj grad selv være medvirkende til at skabe en illusion omkring den anden person: "Efter at have chattet med en fyr i et stykke tid får man ligesom et billede i hovedet som man tror er ham og så bliver man forelsket. Det er nemt at forelske sig i en man kun snakker med i og med at man selv kreerer et billede af personen i sin fantasi" beretter en kvinde om sine oplevelser.

Man kan blive slemt skuffet. Antallet af historier om personer der ved deres første virkelige møde fik bekræftet at de havde mødt kærligheden overgås langt af antallet af historier om den såkaldte RealLife-nedtur som man rammes af når man står ansigt til ansigt med sin samtalepartner og oplever at virkeligheden langt fra matcher fantasibillederne. Eller at den kemi man har oplevet på nettet forsvinder når der kommer ansigt og krop på modparten.

Umiddelbart er det svært at forestille sig at e-mails og chat kan erstatte oplevelsen af at få et ægte kærestebrev mellem hænderne; at studere svingningerne i håndskriften forsøge at finde duftspor af sin elskede. Er der noget som at finde et kærlighedsbrev i postkassen og nøje udvælge sig det rette tidspunkt at åbne det på? Det hellige øjeblik som et inderligt kærlighedsbrev fortjener at bliver læst i? Det synes vi ikke os der er opvokset med dem og stadig har dem liggende. Men synes de næste generationer det samme?