Hvad er bindeleddet mellem ærkebiskop Eskil Kong Frederik II og postmesteren i Esrum? En sjov historie er dukket op af museets gemmer.

Postmesteren havde sit kontor til højre for hovedbygningens indgang. Samme sted som Frederik II og klostrets abbeder før ham.

Fra kutte til postkasket

Et kloster skal ligge fjernt fra menneskers færden - et sted hvor omgivelserne opmuntrer til meditation og fordybelse. Derfor kunne det nok overraske nogle at Esrum Kloster pludselig genlød af stempelbanken og postbudes effektive skridt. Den 7. december 1919 blev det gamle munkekloster omdannet til postkontor. Postmester Schafranek (1870-1944) indrettede sig hvor abbeden og siden Frederik II havde haft privat gemak århundreder tidligere.

Hvorfor blev klostret indtaget af etaten? Jo det kneb ganske enkelt for postvæsenet at finde lokaler til et postkontor i Esrum. Blikket faldt på det cistercienserkloster som ærkebiskop Eskil havde stiftet i 1151. Munkene var for længst blevet kastet på porten og Frederik IIs dragoner fortrukket. Efter forhandlinger med Finansministeriet som på dette tidspunkt administrerede bygningerne fik etaten lov at indrette postkontor i klostrets eneste bestående middelalderbygning.

Postal vandalisme

Den bygning som allerførst husede postkontoret og som vi i dag kender som Esrum Kloster er i virkeligheden en senmiddelalderlig tilbygning til det gamle firfløjede klosteranlæg. Kort efter reformationen blev den ældste del af klostret sammen med kirken nemlig gradvist revet helt ned.

Den klosterbygning der blev skånet har siden undergået mange ombygninger og restaureringer. Til at forestå den gennemgribende ombygning i 1919 udpegede man kgl. bygningsinspektør Johannes Magdahl Nielsen (1862-1941). Han var en kendt arkitekt for etaten for i 1919 havde han allerede bygget flere af sine mange posthuse. Imidlertid var alle ikke lige begejstrede for resultatet. I pressen faldt dommen: Vandalisme i klostret!

Omgivelserne var imidlertid perfekte for den jagt- og havepassionerede postmester Schafranek. En tid boede også amtsforvalteren med sin bestyrerinde og arbejdsmand i klostrets sidefløje og i klostergårdens daværende rotunde havde rutebilen holdeplads. Der blev i sandhed atter pustet liv i klostret da posten rykkede ind.

Omkring 1940 flyttede postkontoret over i en sidebygning. Det skete da Nationalmuseet indrettede magasin i hovedbygningen for at beskytte nationens skatte under besættelsen. Her blev de til midten af 1990'erne - da var postkontorets klosterdage for længst talte.

Spor af kontor - endnu i dag

Stutteri apotek fængsel flygtningelejr øldepot Christian IVs krudtkammer - klostrets funktioner har været vidt forskellige gennem århundrederne. Postkontoret var et overstået kapitel i løbet af 1960erne. I dag danner stedet rammerne om et kultur- og naturcenter.

Trods de mange ombygninger er der stadig spor fra postens tid: Oven for hovedindgangens trappe skal man kigge efter flensborgmurstenene som danner et mønster i gulvet. De markerer ekspeditionsskrankens gamle plads. Man skal se godt efter for at skimte de næsten udviskede rester af et kalkmaleri på bagvæggen. Men de er der og man skal forestille sig et stort maleri der har vist det nordsjællandske landskab med forskellige posthuse. Postens stemme blander sig endnu med fortidens mange klange i klosterrummene.Ved du noget om postkontoret i Esrum Kloster? Post & Tele Museum vil være taknemmelig for oplysninger. Kontakt os på tlf. 33 41 09 00 eller på e-mail museum@ptt-museum.dk