Så længe breve er korrekt frankerede og adresserede stiller postvæsenet ingen krav til deres udseende. Gennem årene er der da også dukket fantasifulde overraskelser op når postsækkene er blevet tømt på postkontoret.

En nytårshilsen på en grydeske en stivet skjortemanchet med en farverig akvarel og en flygtig feriehilsen nedkradset på en strandsten er blot nogle af de mange kuriøse forsendelser der gennem årene er blevet smidt i postkasserne. En pastilæske et bambusrør og et tørret rødspætteskind har også i sin tid måttet lægge ryg til hilsner til venner og familiemedlemmer. Da de usædvanlige breve alle har været frankerede og adresserede som foreskrevet er de blevet behandlet som almindelig post og er nået frem uden omveje.

Til postsækkenes underholdende overraskelser hører også de såkaldte rebusbreve hvor afsender har kamufleret modtageradressen ved at tegne den som en rebus eller indskrive den i vers. Indtil 1980erne blev sådanne forsendelser som regel sendt videre til Returpostkontoret hvor gåden blev knækket. Et brev med vercificeret adresse kunne fx lyde som dette afsendt fra Skørping i 1977: "I Kastrup Sogn en pige bor - og Kragebøl er vejens navn - Ja allerhelst derhen jeg for - For hvad er breve mod en favn - Og Jensen hedder hendes far - Det gør hans datter også nu  - En dag til brud jeg hende ta´r - Det går vel hvis man er lidt snu".

‍

Ideen med at sende rebusbreve og breve på usædvanlige materialer var mest udbredt fra århundredskiftet og frem til 1950erne. I dag er der langt mellem breve der afviger fra de standardiserede formater når postsækkene tømmes. Sker det at der dukker breve med gådefulde adresser op er det i dag op til sorteringsfolkene på de lokale postkontorer at løse dem.