For bud og hvermand
Den 31. marts i år er det 225 år siden Postgården i Købmagergade blev taget i brug som posthus.
Postgården i Købmagergade. Billedet er signeret 1880 hvilket næppe er korrekt eftersom indkørselsporten blev flyttet ved ombygning omkring 1875. Billedet er derimod det eneste tilgængelige som viser facaden med pudset flade sådan som den fremstod i mange år.
Fra Marskalsgård til PostgårdPostgården i Købmagergade stammer fra tiden efter Københavns brand i 1728. Gården var i længere tid ejet af Kong Christian VI som benyttede den til bolig for overhofmarskallen hvorfor den længe hed "Marskalsgården". Siden kom den på private hænder indtil Staten købte bygningen og Generalpostamtet i 1780 indrettede den til postgård og embedsbolig med 19 værelser for førstedirektøren - en nyhed der den 29. marts 1780 blev bekendtgjort i avisen. Siden da har et postkontor haft til huse her.
Et værdigt palæ ...Gården blev opført i årene 1729-32 af oversekretær i Det Danske Kancelli Christian Møinichen som hovedfløj i et firfløjet anlæg. Arkitekten bag var Philip de Lange som tog fra Holland til København for at søge arbejde efter byens store brand. Han rejste bygningen i stilfærdig senbarok stil inspireret af den hollandske arkitektur. Som et stort palæ knejser det selvbevidst midt i byen. Harmonisk og værdigt elegant uden at være prangende udstråler det en ambitiøs borgers værdier under enevælden hvilket sikkert har haft betydelig indflydelse på statens køb af bygningen.
I dag står hovedbygningens facade stort set som den blev bygget selvom gården led nogen skade af de fire bomber som ramte under englændernes bombardement i 1807. Det øvrige har derimod undergået store forandringer. I 1875 nedrev man de gamle længer langs Valkendorfsgade for at opføre nye i samme stil som hovedbygningen og hovedporten mod Købmagergade blev til forstue så al diligencekørsel med post- og personbefordring udgik fra Løvstræde. Bygningskompleksets indre tilpas-ses til stadighed nye krav og behov - f.eks. disponerer Post & Tele Museum over hovedbygningens 3. sal i dag.
... og landets ældste posthusDa posten rykkede ind i bygningen i 1780 var det med samtlige kontorer for ridende og agende [kørende] poster: Altonaisk-jydske agende postkontor Københavns lollandske og helsingørske postkontor Norske postkontor og Københavns danske brevpostkontor som tilsammen dannede Københavns Postvæsen. På dette tidspunkt boede omkring 100.000 borgere i København.
Postvæsenet voksede hastigt - i takt med indbyggertal og kommunikationsbehov. I slutningen af 1860erne holdt mange post- og teleinstanser til i Postgården. Der var både Generalpostdirektoratet Overpostmesteren i København Brevpost- Pakkepost- Fodpost- og Avispostkontorerne Telegrafdirektoratet Telegrafkontoret Telegrafingeniøren og Telegrafvæsenets Materialeforvaltning. Pladsen var trang. I 1891 erhvervede Staten sig derfor også karréens modsatte hjørne ud mod Købmagergade og Løvstræde.
I 1912 blev der lidt bedre plads. Det år blev nemlig Centralpostbygningen i Tietgensgade indviet tæt på den da nye banegård og de centrale postkontorer Postvæsenets centrale ledelse og Københavns Overpostmester flyttede ud af gården og i 1916 flyttede al telegrafi og statslig telefoni over i det nybyggede Hovedtelegrafkontor Købmagergade 37. Tilbage i Postgården blev kun Købmagergades Postkontor. I dag har det - ud over af Post & Tele Museum - fået selskab af to andre afdelinger: Regnskab-center Øst og Postområde København K som varetager de ca. 103.000 daglige brevforsendelser fra og til indre by. Posthuset i Købmagergade kan således bryste sig af at være landets ældste posthus i uafbrudt funktion.
Post & Tele Museum markerer Postgårdens 225-års jubilæum med en udstilling i museets foyer året ud.