Det kunne man få i 1912 - i hvert fald hvis man gik på postkontoret efter den 12. september. For den dag udsendte postvæsnet et femkroners frimærke med motiv af Centralpostbygningen i København.

Anledningen var bygningens indvielse samme år. Frimærket er på flere måder bemærkelsesværdigt:

Først og fremmest var det dobbelt så stort som noget andet frimærke udgivet i Danmark siden starten i 1851. For det andet viste det et egentligt motiv i stedet for de hidtil benyttede heraldiske våben taltegninger eller kongeportrætter. Og for det tredje var der tilsyneladende ikke brug for det!

Godkendt prøvetryk af frimærket

Katalogerne siger

I frimærkekatalogerne kan man se de tryktekniske fakta. Frimærkets ramme er tegnet af Gerhard Heilmann og bygningen er gengivet efter et fotografi. Graveringen og fremstillingen af trykpladerne er udført i det tyske postvæsens rigstrykkeri i Berlin. Selve trykningen foregik i kobbertryk i H. H. Thieles Bogtrykkeri i København. Man trykte i første omgang 1.735 ark á 50 stk. på papir med vandmærke "kongekrone". Da papiret var beregnet til ark med 100 frimærker i normal størrelse fik hvert posthus selvsagt to kongekroner i vandmærket.

Fra 1915 og frem blev fem kroners frimærket genoptrykt i tre oplag (i alt 1.725 ark á 50) på papir med det nye vandmærke "korsbund" der blev taget i brug i 1913.

og arkiverne supplerer

Et kig i de originale arkivalier bag frimærkets tilblivelse har afsløret et par hidtil ukendte fakta. Eksempelvis kom der navn på den indtil nu anonyme fotograf. Det viser sig at være Valdemar Poulsen - dog ikke ham med telegrafonen og buesenderen. Han havde sit fotografiske etablissement på Højbro Plads nr. 7. En planlagt optagelse den 17.11.1911 måtte opgives for som Heilmann forklarer i et brev til Generaldirektoratet: "thi der staar jo endnu et hæsligt Plankeværk foran hele Facaden". Fotograf Poulsens regning afslører at der måtte tre optagelser til i løbet af marts og maj 1912 før et brugbart billede til forlæg for graveringen af frimærket var i hus.

Vi kan også se at Gerhard Heilmann tegnede tolv forskellige rammer til frimærket med Centralpostbygningen. Så havde postvæsnet noget at vælge imellem. For dette arbejde fik han 100 kr.

Porto for hvad?

Fem kroner var mange penge i 1912. For det beløb kunne man sende ikke mindre end 50 breve til landsportoen 10 øre. Og hvert brev måtte endda veje helt op til 250 g. Lokalt kunne man sende 100 breve af samme vægt. Til sammenligning kan man i 1997 for det samme beløb en flad femmer sende et enkelt brev af vægt mellem 20 og 100 g!

Der må altså have været et vist behov for denne høje frimærkeværdi. Dette behov skal man finde i pakkepost- og værdibrevstaksterne. Frimærket ses i mange tilfælde anvendt på adressekort til pakker med høje værdiangivelser som fx penge- og værdipapirforsendelser mellem pengeinstitutter.