Kystradioen flytter på museum
En æra i dansk kommunikationshistorie er ved at være forbi. Kystradiostationerne har i mere end et århundrede holdt et usynligt sikkerhedsnet under skibene i de danske farvande. Men nye kommunikationsformer er ved at sende den gamle radioteknologi på museum.
Kystradioen er en landbaseret nød- og sikkerhedstjeneste som i døgndrift overvåger de internationale nødradiofrekvenser for at opsnappe eventuelle signaler fra skibe i nød. Derudover var det kystradioen som etablerede telefon- og telegrafforbindelse mellem mennesker til søs og mennesker i land. I dag er der kun en kystradiostation tilbage Lyngby Radio men sådan har det ikke altid været…
Lyngby Radio o. 1935
Kystradioen tager form (1904-1935)
Da det lykkedes fysikeren Guglielmo Marconi at opfinde "gnisttelegrafen" i 1896 var drømmene om trådløs kommunikation pludselig en realitet. Marconis opfindelse gjorde det muligt at sende morsebeskeder over store afstande uafhængigt af dyre og vedligeholdelseskrævende kabler. Herhjemme greb ingeniørerne Valdemar Poulsen og P. O. Pedersen hurtigt tråden og forsøgte at videreudvikle Marconis´ opfindelse. I 1904 købte de en grund ved Bagsværd Sø og grundlagde her det som senere blev til Lyngby Radio.
Lyngby Radio i begyndelsen af 1920'erne. Dr. Valdemar Poulsen og professor P. O. Pedersen ved hurtigtelegrafsender. Post & Tele Museum
Selvom Valdemar Poulsen allerede i begyndelsen af århundredet påviste at det var muligt at bruge hans opfindelse "buesenderen" til radiotelefoni dvs. til at sende musik og tale via radiobølger var det først i slutningen af 1920´erne at radiotelefonien vandt indpas på danske skibe og kystradiostationer.
I 1907 kom Danmarks første "Radiolov". Radioloven dikterede at private ikke måtte eje en radiomodtager og at staten skulle have eneret til at oprette radiostationer i Danmark og på danske skibe. Marinen der ligesom Telegrafvæsenet øjnede et potentiale i den nye teknologi bød hurtigt ind. Året efter åbnede deres militære radiostation på Orlogsværftet i København op for almindelig korrespondance. Der skulle dog et skibsforlis til før der for alvor blev taget skridt til at lave et effektivt offentligt kystalarmberedskab.
Den 15. April 2012 sank Titanic og mere end 1500 mennesker døde. Det viste sig hurtigt at alle kunne være blevet reddet hvis det skib der lå I nærheden havde haft tændt for deres telegraf. Wikimedia Commons
For 100 år siden d. 14. april 1912 kolliderede luksus-oceandamperen Titanic med et isbjerg. Nogle timer senere sank det største skib verden endnu havde set. Omkring 1500 mennesker omkom. Titanics skæbnesvangre forlis illustrerede med al tydelighed nødvendigheden i at have et mere effektivt nød- og alarmberedskab i krisesituationer. Kort tid efter blev der taget initiativ til at afholde en international radiokonference i London hvor der blev drøftet hvordan man bedre kunne beskytte de sejlende. Efterfølgende skrev Telegrafvæsenet et memorandum til Ministeriet for Offentlige Arbejder:
"… Konferencen i London vedtog nærmest under påvirkning af Titanic-katastrofen i år at rette en henvendelse til alle kontraherende stater bl.a. om at forsyne deres kyster med de fornødne radiostationer…"
Samme tid blev det indskærpet ved lov at alle skibe skulle udstyres med en radiotelegraf der muliggjorde kommunikation med land. Konferencen blev desuden fulgt op af den internationale konvention "Safety of Life at Sea" (SOLAS) i 1914. SOLAS' rolle var - og er stadig den dag i dag - at udstikke retningslinjer for sikkerhed til søs.
Og så gik det stærkt! Den første ikke-militære kystradiostation der blev oprettet var Blåvand Radio i 1914. Blåvand Radio blev hurtigt fulgt op af Lyngby Radio i 1917-1918. Selvom kystradioernes primære arbejdsopgave var at hjælpe nødstedte skibe kom de dog hurtigt til også at fungere som et kærkomment bindeled mellem søens folk og de tusindvis af ængstelige pårørende på land.
Fiskerne bemærkede også hurtigt fordelene ved den nye kommunikationsform. Ikke alene var deres sikkerhed blevet markant forbedret men de kunne også bruge kystradioen til at modtage meddelelser om fiskerinoteringer samt storm- og kulingsvarsler. I 1929 havde ni Esbjergkuttere installeret radio og i de kommende år steg antallet næsten eksplosivt.
Blåvand blev hurtigt Nordsøens mest trafikerede kystradiostation men samtidigt var den også den dårligst bemandede. Gentagne gange anmodede telegrafisterne om flere hænder. Men først da kutteren Dagny forliste i 1935 blev de kritisable forhold ændret og mandskabet forøget. Dagny havde forgæves forsøgt at kalde kystradioen men den vagthavende telegrafist havde været i gang med en anden opgave og havde derfor ikke haft mulighed for at høre nødopkaldene. Konsekvensen blev at de fire fiskere som var om bord på Dagny alle omkom.
Blaavand melder storm 1938
Guldalderen (1935-90)
1938 rullede filmen "Blaavand melder storm" ind over de danske biograflærreder. Filmen var en hyldest til fiskerne og til de mange tapre mænd og kvinder på kystradiostationerne som havde viet deres liv til at holde hånden under søens folk. Filmen var spækket med de største navne inden for dansk film og den blev øjeblikkeligt en stor succes. Den berygtede filmkritiker Ole Palsbo skrev rosende i Nationaltidende at filmen var "den første virkelige kvalificerede danske film". To år senere blev den genindspillet på svensk.
Skagen Radio 1941. Pga. af krigen blev stationen først åbnet i 1945. Post & Tele Museum
Under 2. Verdenskrig blev de fleste af de danske kystradiostationer besat af tyskerne og der blev indført forbud mod at telegrafere. Da krigen gik på hæld genoptog de ansatte ufortrødent deres livsvigtige arbejde. I kølvandet på krigen gik radiotelefonen sin sejrsgang verden over. Herhjemme blev en ny kystradiostation der længe havde været på tapetet oprettet på Skagen i 1945 og fem år senere en i Rønne.
1970´erne og begyndelsen af 1980´erne blev en blomstrende periode for kystradiostationerne. Olieaktiviteter i Nordsøen samt øget telegramvirksomhed fra de mange ansatte på boreplatformene gjorde perioden til den mest lukrative for kystradiostationerne. Alene i 1980 ekspederede Lyngby Radio 201.171 telegrammer og knap 300.000 samtaler. Men glæden over den øgede arbejdsbyrde skulle dog vise sig kortvarig.
Kystradioerne nedlægges (1990 -)
Allerede i slutningen af 80´erne havde kystradiostationerne mistet næsten al deres kommercielle aktivitet da nye kommunikationsformer såsom kommunikation via satellit og mobiltelefoni afløste stationernes telefon- og telegrafforbindelser. Nu kunne både familierne og rederierne tage direkte kontakt til skibene og samtidig spare penge. Derudover var de stadigt færre erhvervsfiskere ikke længere afhængige af kystradiostationerne til at give dem fiskerinoteringer.
Staten måtte derfor erkende at der ikke længere var behov for de mindre kystradiostationer. I oktober 1993 nedlagdes Rønne Radio derefter Skagen Radio i september 1993 og til sidst Blåvand Radio i september 1996.
Den eneste station som er tilbage i dag er Lyngby Radio og de fortsætter ufortrødent deres ukuelige arbejde. Alene i 2011 var de involveret i 611 eftersøgnings- og redningsaktioner.
Kystradioens indsats foreviges på Post & Tele Museum
Danmarks nationale kommunikationsmuseum Post & Tele Museum vil i sin nye udstilling om vor tids kommunikation give de besøgende mulighed for at se og opleve hvordan livet på en kystradio udspillede sig for de mange ansatte. Udstillingen åbnede den 21. august 2012.
LÆS MERE OM KYSTRADIOEN I BOGEN: Bendt Wedervang: De danske kystradiotjenester 1904-2010 Post & Tele Museum 2011.