Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Eva Wistoft Andersen|Eva Wistoft Andersen
1
/
03
/
2005

Man binder os på mund og hånd... - En gribende historie

Besættelsestiden har et tag i os alle. Også os der ikke har alderen til at have oplevet årene 1940-1945. Fascineret og skræmt lytter man til de få som oplevede den tyske besættelse.

Et typisk eksempel på vareknapheden under besættelsen i 1940-45: En lappet postsæk.

I en tryg tro på at krig og besættelse er noget der foregår uden for Danmarks grænser forsøger man at forestille sig hvilke situationer en almindelig dansker oplevede under besættelsen - og det er ikke kun en søgen efter hvad der skete dengang men også et forsøg på at se indad og spørge sig selv: "Hvad ville jeg have gjort?" "Hvordan ville jeg have reageret?"

En ny udstillingsformI det sidste halve års tid har et udstillingshold på Post & Tele Museum været i gang med forberedelserne til en særudstilling om kommunikation under besættelsen: "Man binder os på mund og hånd ...".

Den 9. april 2005 - på 65 års dagen for den tyske besættelse af Danmark - kulminerer dette arbejde med åbningen af udstillingen som ikke blot fortæller en ny historie men også fortæller den på en ny og anderledes måde. Besøgende vil ikke opleve en traditionel udstilling med tekster og plancher. Denne udstilling vil fortælle sin historie i en forestilling af lys lyd billeder og genstande fra dengang... og ikke mindst overraskende effekter.

En ny historieUdstillingens fortællinger handler om mennesker begrænsninger kontrol og kommunikation; om censur på breve telegrammer presse og radio aflytninger og forbud om hemmelig og illegal kommunikation og om telefonselskaber der opfordrer til færre telefonsamtaler. Det er også en fortælling om de mange mænd og kvinder der arbejdede for at brevene kom frem og telefonsamtalerne blev stillet igennem.

Medarbejderne i Post & Telegrafvæsenet og i telefonselskaberne sad i besættelsesårene i en underlig situation som tjenestemandsansatte i virksomheder der var vigtige brikker i den danske regerings samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Var det muligt at holde sig tro mod både tjenestemandsløftet og egen samvittighed - eller var der situationer hvor love og regler måtte brydes i en højere sags tjeneste?

Med sådanne spørgsmål i baghovedet har udstillingsholdet været på jagt efter besættelsestidens kommunikationshistorie. Mange pensionerede medarbejdere har delt deres historier med os gennem spændende og indholdsrige interviews. Historier fra dem der arbejdede under besættelsen og med egne øjne så en tysk soldat forbløde smagte kartofler der var frosset i vinterens løb tændte op i gasgeneratoren fjernede breve til Gestapo kørte igennem de mørklagte byer på dårlige dæk eller udførte illegalt arbejde under tysk overvågning.

Mange af disse historier er sat ind i udstillingens store rammehistorie hvor besættelsen samarbejdet modstanden hverdagens problemer folkestrejken den politiløse tid befrielsen og retsopgøret hører hjemme.

Det er første gang der kommer fokus på kommunikation under besættelsen og det sker i en ny overraskende udstillingsform. En spændende oplevelse der forhåbentlig vil vække genkendelse hos nogle og give indsigt hos andre.

Udstillingen finder du i museets festsal på 4. sal i perioden 9. april - 23. oktober 2005.

I forbindelse med særudstillingen er der udgivet et temahæfte som kan købes i museets butik for kr. 79-. Hæftet kan også bestilles via museets hjemmeside. Ved postordre tillægges portoen.

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

Til Bloggen

Nyheder