I slutningen af 1950'erne så et nyt fænomen dagens lys. Radioskibe der fra internationalt farvand brød statsradioernes årelange monopoler og tilbød lytterne et liv med moderne populærmusik i æteren. Men før offshore-radioerne i Den engelske kanal gjorde piratradioerne berømte lå et lille skib for anker i Øresund og herfra strømmede radiobølgerne fra datidens populærmusik ind over det danske land. Skibet hed Cheeta og kanalen var Radio Mercur.

Den mest kendte piratradio i Danmark er Radio Mercur. Ideen til Radio Mercur kom fra Per Jansen. På en rejse havde Jansen stiftet bekendtskab med noget der skulle forandre ham og dansk mediehistorie for altid. I Middelhavet lå et amerikansk militærskib for anker og sendte radio ud i æteren. Radioen "The Voice of America" gav Jansen lyst til at stable noget lignende på benene i Danmark. Han allierede sig med sin fætter Børge Agerskov og sølvgrosseren Ib Fogh.

Agerskov der var jurastuderende opdagede hurtigt et hul i lovgivningen om radiospredning der gjorde det muligt at sende radio fra internationalt farvand uden at bryde de etablerede statsradioers monopoler. Den internationale lovgivning på området dikterede at det var ulovligt at sende radiofoni fra "bevægelige stationer på havet". Men hvad med et skib der lå stille? (Nørgaard 2003 13-24)

Selvom ingen af de tre herrer havde nogen erfaring med radiofoni tog det dem ikke lang tid at blive enige om at etablere en konkurrerende radiokanal til Statsradiofonien (nuværende DR) der havde haft monopol på at sende radio siden radioloven af 1925. Radioamatører kunne ganske vist søge om tilladelse til at sende radio ligesom der blev sendt og modtaget radio mellem skibe og kystradiostationer men egentlige radiokanaler med musik og programmer var forbeholdt staten.

Radio Mercur skulle være reklamefinansieret og blev derved - så vidt vides - den første reklamefinansierede radio i verden der sendte fra internationalt farvand (Nørgaard 2000 49). Men mange flere fulgte trop.

Tage Poepke i teknikrummet på Cheeta Mercur

"Skibet er ladet med...?"

Og der blev ikke sparet på noget! Det første radiostudie blev indrettet i en stor villa i Gentofte hvor den argentinske ambassade tidligere havde ligget. Som et fast musikalsk indslag blev Ib Glindemanns og hans store jazzorkester hyret og de fik æren af at komponere radiostationens ørehængende jingle. Det seks tons tunge jernfragtskib Cheeta blev købt som Radio Mercurs første sendeskib og lagt for anker i Stege havn.

Radio Mercur forsøgte at gå stille med dørene men det rygtedes alligevel hurtigt at nye musikalske toner var på vej ind over det ganske land. De første der lugtede lunten var de lokale medier på Møn. Således kunne Møns Dagblad den 31. maj 1958 under overskriften "Skibet er ladet med…?" fortælle om et muligt radioskib i Stege havn der ville sende fra internationalt farvand (Nørgaard 2003 30).

Tre dage senere mente Ekstra Bladet at have luret hvad hensigten med skibet var: "Privat radio vil konkurrere med Statsradiofonien" lød overskriften (Ekstra Bladet 3.6.1958). Bomben var sprunget og nu begyndte en indædt kamp mellem myndighederne og radiorebellerne. Det lykkedes Radio Mercur for en kort stund at vildlede pressen til at tro at de kom fra et schweizisk firma der ville sende kommerciel radio til Danmark (se f.eks. Politiken 4.6.1958).

Spionage og hemmelige agenter

Men politiet var mere skeptiske og begyndte at dykke ned i sagen. Det samme gjorde Post & Telegrafvæsenet (P&T) der havde ansvaret for at begrænse radiospredningen og for at tildele de radiofrekvenser radioerne sendte fra. P&T's jurister vurderede at Radio Mercur brød international lovgivning men de manglede beviser. En tremands spiongruppe blev sendt af sted for at inspicere sendeskibet Cheeta Mercur. Men Radio Mercur holdt dog så godt fast i deres hemmeligheder at spionerne måtte vende hjem med næsten uforrettet sag (Blüdnikow 1993 112).

P&T prøvede i stedet at stoppe skibet fra at forlade havnen i Stege blandt andet ved at tage kontakt til Panamas regering hvis flag Cheeta Mercur sejlede under. Den panamanske regering var dog ikke i stand til at hjælpe på daværende tidspunkt og P&T måtte nødtvungent lade skibet lægge fra kaj. Da Ib Fogh blev spurgt hvad Radio Mercur ville gøre hvis deres papirer alligevel blev inddraget af den panamanske stat svarede han "For det første tror jeg ikke på at Panama vil inddrage vores papirer. For det andet er der jo andre flag man kan sejle under" (Nørgaard 2003 36).

Da Panama senere inddrog retten til at benytte deres flag skiftede Radio Mercur det ud med fribytternes sorte flag. I de følgende år skiftede Radio Mercur ofte flag og sejlede sågar uden flag i kortere perioder. Da et stort stormvejr tvang sendeskibet til at søge land i februar 1962 ventede politiet på kajen og det viste sig at skibet på det tidspunkt var indregistreret i Honduras (Blüdnikow 1993 113).

Kammeradvokaten og Udenrigsministeriets juridiske rådgiver frarådede P&T at gribe yderligere ind da det kunne medføre problemer for Danmark hvis man begyndte at blande sig i de regler der var gældende på internationalt farvand. I stedet måtte P&T nøjes med at foreslå regeringen at de vedtog en ny radiolov der tog højde for den nye problemstilling (Blüdnikow 1993 114).

Som reklamen for Radio Mercur viser tog den nye radiokanal også hurtigt den misvisende betegnelse "Piratradio" til sig.

Radio Mercur går i luften

Efter to mindre udskydelser var Radio Mercur endelig klar til at gå i luften lørdag den 2. august 1958. Radioen valgte at sende på FM-frekvensen 93120 MHz lige mellem Statsradiofoniens to kanaler P1 og P2. Skibet Cheeta Mercur blev lagt for anker i Øresund et sted mellem Danmark og Sverige og herfra skulle de moderne rytmer fra datidens populærmusik strømme ud i æteren.

Men igen sejlede Mercur ind i problemer. Et oprørt hav satte næsten antennen ud af kraft og da der samtidig var tekniske problemer med senderen sendte den nye radiokanal med under halv styrke. Statsradiofonien opfangede signalet men det gjorde de fleste andre ikke. Klagerne haglede ned over radiorebellerne!

Pressens behandling af Radio Mercur havde fra begyndelsen været meget positiv. Medierne havde hurtigt øjnet en sensation i historien om radiorebellerne der vovede at tage kampen op mod monopolmastodonten der i årtier havde spist danskerne af med "oplysende og opdragende" radio.

Under overskriften "Piratsendere fra dansk skib?" havde Horsens Avis været den første til at udråbe den nye radiokanal som en piratradio (Horsens Avis d. 6.6.1958; Nørgaard 2003 33). Selvom betegnelsen var misvisende i og med at Radio Mercur ikke brød nogen lovgivning og medarbejderne derfor dårligt kunne kaldes pirater var slagordet ørehængende nok til at den samlede presse - og Radio Mercur - hurtigt omfavnede den nye vending som har hængt ved siden da.

Piratradioen sejler ind i en mediestorm

Men måske ikke så overraskende var den nyudnævnte piratradio ved at sejle ind i lidt af en mediestorm da premiereaftenen ikke løb af stablen som planlagt. Sætninger som "Mercurs sorte flag fik en sort dag" (Politiken 3.8.1958) og "Mercurs Premiere blev en fiasko" (Jyllands-Posten 3.8.1958) prægede avisoverskrifterne (Nørgaard 2003 43).

Men den stormfulde start slog ikke radioskibet ud af kurs. Dagen efter var de klar igen. Vindforholdene var mere rolige og senderen var blevet udskiftet med en bedre. De skuffede lyttere blev lovet at lørdagens programflade ville blive genudsendt og fik forklaring på hvordan de kunne gøre deres egne radiomodtagere mere effektive.

Den nye premiereaften forløb som planlagt. Sendefladen var en blanding af reklamer populærmusik nyheder og underholdning. Og danskerne tog godt mod den nye radio der spillede ungdommelige hits som The Lady is a Tramp med Frank Sinatra Sugar Moon med Pat Boone og April in Paris med Louis Armstrong. Hits som de to monopolradiokanaler sjældent eller aldrig spillede.

Båret af æterens bølger sejlede Radio Mercur lige lukt ind i danskernes hjerter og blev hurtigt lytternes favoritter. Allerede tre uger efter åbningen kunne Aftenbladet berette at der kom ti gange så mange ønsker til Radio Mercurs slagerparade som til P1's populære Giro 413 (Aftenbladet 23.8.1958). Og om søndagen når Statsradiofonien sendte højmesse skruede 62 % af lytterne i hovedstadsområdet op for Radio Mercur (Blüdnikow 1993 113). En Gallup-undersøgelse fra december 1961 som var bestilt af Danmarks Radio viste at i den bedste sendetid fra 19.00-20.00 var der flere som tunede ind på piratradioen end på statens to monopolkanaler (Nørgaard 2003 175).

Radiotjenesten udvides

Da radioskibet for alvor havde fået vind i sejlene åbnede Mercur sin egen koncertsal Radio Mercur City hvor Nørrebro Teater tidligere havde ligget. Og senere opkøbtes endnu et sendeskib som blev lagt i Storebælt så også fynboerne og jyderne kunne få glæde af radioen (Nørgaard 2000 51). I 1961 begyndte Radio Mercur desuden som den første radiostation i Danmark at sende udsendelser i stereo.

Annoncørerne var lige så begejstret som lytterne og inden længe havde nogle af de største virksomheder i Danmark såsom Ford Coca-Cola General Motors Ekstra Bladet Toms Chokolade Fona Radio og Dansk Shell tegnet annoncer hos Radio Mercur. Mange af de største navne inden for dansk kulturliv som Dirch Passer Victor Borge og Buster Larsen slog også deres vej forbi studiet i Gentofte.

Men i efteråret 1961 dukkede en uventet konkurrent op i medielandskabet Danmarks Commercielle Radio DCR. Utilfredse medarbejdere hos Radio Mercur havde besluttet at etablere deres egen reklamebaserede skibsradio som skulle konkurrere med Radio Mercur. Men efter knap et halvt års søslag om reklamekronerne begravede piraterne stridsøksen igen og slog sig sammen under det etablerede navn Radio Mercur (Nørgaard 2003 170-173).

Bildjournalen 1958.

"Her sortlistes ingen populærmusik"

På den anden side af sundet var der ligeledes stor interesse for det nye musikalske skib hvis sendeflade også gik rent hjem hos den skånske befolkning. "Här svartlistas ingen populär musik!" kunne det svenske billedblad Bildjournalen positivt udmelde da Radio Mercur havde været i luften i et par måneder. Bladet kunne desuden røbe at Radio Mercur udvidede deres tjeneste så den også kom svenskerne til gode. I praksis betød det at Radio Mercur i dagtimerne udlejede deres radiosender til Skånes Radio Mercur den senere Radio Syd.

Men Radio Mercurs fortsatte eksistens var en torn i øjet på Statsradiofonien. Det hjalp ikke på sagen at Radio Mercurs grundlæggere ikke virkede som om de havde nogen moralske skrupler med at forsætte deres virke nærmest tværtimod:

"Vi prøver at bryde et statsmonopol for hvorfor skal der ikke være æterfrihed lige så vel som der er pressefrihed? Det er vores plan at får vi nogensinde en fod på jorden står der en fjernsynsstation klar det følgende år" udtalte en af grundlæggerne til Politiken (Politiken 13.8.1958).

I 1959 ændrede Statsradiofonien navn til Danmarks Radio (nuværende DR) muligvis for at understrege dens monopolstatus som Danmarks (eneste!) Radio.

BT 1.8.1962

Piraterne der delte vandene

Fra politisk hold var der delte meninger om hvad der skulle ske med Radio Mercur. Morten Lange fra SF mente at skibsradioen tvang Danmarks Radio til at lave bedre radio. K.B. Andersen fra Socialdemokratiet mente derimod at sammenblandingen af kultur og reklamer var meget uheldig. Mens de konservatives Poul Møller proklamerede "Vi er modstandere af statsmonopol og under alle omstændigheder er vi tilhængere af at Radio Mercur går tørskoet i land under dansk flag" (Blüdnikow 1993 114).

I april 1962 blev et nyt lovforslag lagt frem i Folketinget. Forslaget bebudede at "Der må ikke oprettes drives eller bruges radiospredningsstationer på det åbne hav eller luftrummet derover". Hvis forslaget gik igennem ville det betyde at radiorebellerne var tvunget til at lukke eller risikere fængselsstraf. Loven som hurtigt blev døbt "Lex Mercur" blev vedtaget med et stort flertal og trådte i kraft 1. august 1962 (Lov nr. 229 af 22. juni 1962).

Radio Mercur valgte at følge den nye lovgivning i alt fald for en kort stund. Men den 13. august spredte de musikalske bølger sig fra Øresund endnu engang. Radio Mercur var nu en rigtig piratradio som brød med gældende lovgivning. Stationen havde fået et kapitalindspark fra tyske virksomheder og havde fået indregistreret sendeskibet i Liberia (Johansen 1993 73). Piraterne havde ikke tænkt sig at give op men det havde myndighederne heller ikke! Med en retskendelse i hånden blev 15 politibetjente sendt ud for at borde sendeskibet. Fire blev anholdt og skibet bugseret ind til havn under stor mediebevågenhed.

I Post & Tele Museums nyeste udstilling "Telefonens Triumf" kan du se den hjemmelavede sender som i et par uger i begyndelsen af 1960'erne brød Danmarks Radios monopol.

"Et fikst program til fordummende docering af folket"

Men politikernes beslutning var rygende upopulær og i særdeleshed måtte P&T's generaldirektør Gunnar Pedersen stå for skud. For at imødekomme de mange utilfredse danskere foreslog Gunnar Pedersen at staten oprettede en tredje radiokanal med populærmusik et forslag han også tidligere havde fremført. Selvom mange havde en indædt modvilje mod det de ligesom kulturminister Julius Bomholt betegnede som "lallende pop" blev forslaget vedtaget og den 1. januar 1963 gik P3 i luften. Til de nye lyttere havde programredaktøren denne noget afskrækkende hilsen:"Goebbels ville have været lykkelig for generaldirektør Gunnar Pedersens P3 sådan et fikst program til fordummende docering af folket med såkaldte farligheder spredt rundt i ligegyldigheden" (Citeret efter Johansen 1993 74).

Men det var ikke alle der havde lyst til at vente på den nye radiokanal. Med en hjemmelavet sender tog en ung mand over hvor Radio Mercur slap. I et par uger sendte han musik på samme FM-frekvens som Radio Mercur havde benyttet. Fra tid til anden tog han selv mikrofonen og råbte slagord som "Støt det frie initiativ". Manden blev dog hurtigt stoppet og fik konfiskeret sin sender. Han slap med en bøde på 200 kr.

Selvom Radio Mercurs dage definitivt var ovre skød der nye skibsbaserede radioer op i hele verden såsom den britiske Radio Caroline og den nederlandske Radio Veronica. Alle havde de Radio Mercur som forbillede. Flere af de ansatte fra Radio Mercur blev desuden kapret til P3 hvor de nu kom til at styre slagets gang.

En hilsen fra Kaptajn Kidd

I 2004 fik Post & Tele Museum overdraget to lidt usædvanlige genstande fra generaldirektør Gunnar Pedersens søn. Det drejede sig om to ud af tre breve som Gunnar Pedersen havde modtaget anonymt i 1962. Brevene havde teksten "En hilsen fra internationalt farvand sendes Dem fra kaptajn Kidd". I midten af brevene var fastklistret en Piratos-lakrids. Som sønnen gjorde opmærksom på da han overleverede de humoristiske breve til museet var de et led i den "æterkrig" der havde udspillet sig mellem Radio Mercur og myndighederne.

Litteratur

Blüdnikow Bent: P&Ts historie 1927-1960 Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet 1993.

Johansen Hans Chr.: P&Ts historie fra 1960 Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet 1993.

Nørgaard Henrik: Pirater i æteren - Radio Mercur og Danmarks Commercielle Radio dansk reklameradio fra Øresund 1958-62 Danmarks grafiske museum 2003.

Nørgaard Henrik: Radio Mercur - Piraten der angreb monopolet i æteren i Flemming Steen Nielsen (red.) Grafiana - årbog for Danmarks Grafiske Museum Dansk Pressemuseum 2000.