I Post & Tele Museums udstilling kan gæsterne nu se et filmloop af sjældne filmoptagelser fra radiofoniens pionerdage i 1920'erne frem til dannelsen af Statsradiofonien i 1925.

Lilly Lamprecht ved buesenderen der bliver brugt til at transmittere radio fra Lyngby. Lamprechts mand er bestyrelsesmedlem i Dansk Radioklub og hun optræder derfor flittigt i de allertidligste radioudsendelser.

Al begyndelse er svær

Operasangerinde Lilly Lamprecht har stået på scenen utallige gange før og begejstret publikum med sin sang. Alligevel virker hun benovet. Sommerfuglene rører på sig i maven og hendes smil er genert. Flere gange må hun instrueres i hvordan hun skal stå og den rette afstand til ja til hvad egentlig? Det ligner mest en spids nytårshat nogen har lagt ned på et bord og som vores operasangerinde retter sin sang imod.

Vi begynder nu at ane hvorfor Fru Lamprecht er så overvældet for her er tale om den første underholdningsudsendelse udsendt til offentligheden i Danmark. Vi er i september 1922 og foruden tilhørerne i Teknologisk Instituts festsal består publikum af et ukendt antal danske radiolyttere. "Nytårshatten" er den mikrofon som der skal synges i men afstanden driller. Således veksler vores operasangerinde mellem at stå for langt væk og at stikke hele hovedet ind i tragten!

Udsendelsen bliver arrangeret af Dansk Radioklub en klub stiftet med det formål at sende radioudsendelser til danskerne. Dansk radioklub sender i starten fra forskellige radiofabrikanters lokaler rundt omkring i København inden man gik over til at benytte Lyngby Radio til sine udsendelser på trods af at forholdene her er noget interimistiske og udgifterne til at leje stationen store for den nystiftede klub. Til gengæld har stationen en Poulsen buesender.

Krystalmodtager 1926. Bemærk mærkaten der dokumenter at licensen er betalt. Inden Statsradiofonien bliver dannet i 1925 betaler kun medlemmerne af Dansk Radioklub via medlemsgebyret for udsendelserne.

Kært barn har mange navne

I 1904 begynder Valdemar Poulsen og P.O. Pedersen at eksperimentere med brugen af buesendere til hurtig-telegrafering. Det sker på en forsøgsstation ved Bagsværd Sø fra et lokale der selv i bedste fald må karakteriseres som et skur. Det kaldes Esbjerghuset fordi man herfra eksperimenterede med at sende trådløs telefoni og telegrafi til Esbjerg. Forsøgsstationen bliver i 1917 overtaget af staten og får derefter navnet Lyngby Radio navngivet efter den nærmeste togstation.

Dele af Esbjerghuset inkl. instrumenter er bevaret og kan i dag opleves på Post & Tele Museum. Det er også her gæsterne præsenteres for optagelsen af Lilly Lamprechts debut i radioen blandt mange andre klip fra radiofoniens barndom. Huset danner nemlig også rammen om de allerførste forsøg på at transmittere tale. I 1908 lykkes det at sende tale fra Lyngby til Esbjerg og i 1909 demonstrerer Valdemar Poulsen resultaterne af forsøgene da publikum til et foredrag på Polyteknisk læreanstalt kan høre musik og tale afsendt fra Lyngby radio.

Kulkornsmikrofon anvendt til de første radioudsendelser fra Lyngby Radio

Flødebollen

Udsendelserne fra Lyngby Radio volder radiopionererne problemer da lokalerne ikke er specielt egnede til broadcasting. Pladsen er for trang og der er især problemer med den kulkornsmikrofon de bruger. En kulkornsmikrofon fungerer ved at en membrans svingninger frembragt af fx musik trykker kulkornene beliggende i et hulrum bag ved sammen. Svingningerne ændrer kulkornenes elektriske ladning og lydbølgerne forstærkes. Under Dansk Radioklubs udsendelser bliver kulkornene i mikrofonen imidlertid for varme så man må holde pause og vente til de er kølet af før udsendelserne kan forsætte.

De tekniske vanskeligheder og pladsmanglen gør at klubben søger andre lokaler og det lykkes at leje sig ind i lokaler i Statstelegrafens hus på Købmagergade. Det første egentlige radiostudie i Danmark bliver derfor indrettet i et lokale beliggende i netop det hus hvor Post & Tele Museum har lokaler i dag. Rummet bliver beklædt og draperet med stof for at gøre akustikken bedre og får derfor navnet "Den omvendte flødebolle". Her er der bedre plads og filmoptagelserne dokumenterer at man til tider havde hele orkestre inde og spille for radiolytterne. På Lyngby Radio måtte man nøjes med at akkompagnere med et klaver udlånt af personalet.

Fra "flødebollen" i Købmagergade bliver udsendelserne sendt frem til september 1924 hvor større lokaler - også i Statstelegrafens regi - i Jorcks passage indvies som radiostation. Radioens vokseværk og popularitet resulterer i at staten overtager det private initiativ og i 1925 bliver Statsradiofonien det senere Danmarks Radio (DR) dannet.

Kammersanger Emil Holm optræder i "Flødebollen

Litteraturliste

Knud Rée og Axel Breidahl: Den Danske Statsradiofoni gennem 15 Aar Chr. Erichsens forlag 1940

Fogh Esper: Trådløs - Valdemar Poulsen og radiobølgerne Post & Tele Museum 1998