Lyngby Radios chef gennem mange år telegrafbestyrer Erling Kjær Knudsen beretter om arbejdet bag kulisserne i gamle dage med formidlingen af nyheder til Danmark fra DRs udenrigskorrespondenter.

Lyngby Radio er mest kendt som kystradiostation med forbindelse til skibe overalt på kloden men før de transatlantiske kabler kom til og før satellitterne tog over var radiotransmission for Statsradiofonien som Danmarks Radio hed indtil 1959 en daglig foreteelse. P&Ts medvirken startede allerede i radiofoniens barndom på modtagestationen "Vest-fronten Radio" der lå i Glostrup.

Fra 1931 overgik tjenesten til Lyngby Radio som nu var blevet modtagestation for udenlandske radiotelegrafforbindelser. Der var indrettet to pladser med modtagere specielt beregnet til radiofoniformål og med to transmissionsledninger i kablet via Lyngby Central til Radiohuset. Udsendelserne blev altså modtaget pr. radio og videresendt pr. tråd. Det var spændende arbejde ikke mindst fordi mange af udsendelserne gik direkte i luften så det gjaldt om at få modtagerne indstillet så perfekt som muligt og med den rigtige antenne på.

Klage til Vorherre

Lad os tage nogle eksempler fra den sidste tid hvor Lyngby Radio var retransmissions-station.

Christian Winther i New York kom med daglige rapporter fra FN-hovedkvarteret i de perioder hvor samlingerne fandt sted. HF-området (kortbølge) kan være meget ustabilt og undertiden er der såkaldt "black out" i flere dage hvor det er umuligt at få forbindelser igennem navnlig nordfra og vestfra. Det kunne være svært for radioavisens medarbejdere at forstå dette når de stod parate til at optage udsendelsen eller lade den gå direkte i luften. I sådanne tilfælde blev der altid stillet spørgsmålstegn ved Lyngby Radios personales faglige kunnen.

Engang sagde således radioavisens redaktør Niels Grunnet at han ville lade klagen gå højere op. Han fik da at vide at når det drejede sig om udbredelsesforhold for kortbølge skulle klagen meget højt op! Vi hørte ikke mere i denne omgang.

1956: Kriser .....

Samarbejdet med Statsradiofonien bragte begivenhederne på nært hold af os og 1956 var i så henseende et ganske særligt år. Der var Ungarns-krise og der var Suez-krise med indblanding af England og Frankrig og med trusler fra Sovjetunionen. I perioder var to modtagere ikke nok når Budapest Moskva Tel Aviv og Cairo skulle opfanges og indsendes.

En aften ca. kl. 21 efter at der var indtrådt våbenhvile mellem Israel og Egypten fik vi at vide at der ville komme en meddelelse fra Tel Aviv. Den kom kl. 21.55 i en udsendelse beregnet for USA og heri blev det meddelt at et dansk skib fra rederiet Lauritzen ville blive det første der sejlede forbi de egyptiske stillinger ind i Aqabahbugten. Det blev den første nyhed i radioavisen 5 minutter senere.

Et par dage efter kl. 5 om morgenen havde vi forbindelse med skibet da det sejlede ind i bugten uden problemer. Det havde Politiken åbenbart anset for givet for det stod i den avis der var fabrikeret nogle timer forinden.

..... og Olympiade

I 1956 var der også Olympiade i Melbourne og den eneste mulighed for en direkte transmission var kortbølgeradioen. Fjernsyn kunne der selvfølgelig slet ikke blive tale om. Der var som regel en udsendelse hver dag kl. 11 og det er ikke den bedste tid for kortbølgeforbindelse med Australien. På dette tidspunkt reflekteres radiobølgerne ofte den "forkerte" vej rundt om Jorden og forbindelsen var da bedst på en antenne der pegede mod Sydamerika.

En formiddag var det min tur til at forestå transmissionen fra Olympiaden. Jeg havde gjort modtager og antenne klar. Der var vel 5 minutter til udsendelsens begyndelse men jeg hørte intet fra Australien. På en modtager i lokalet havde jeg indstillet Kalundborg langbølgesender og jeg kunne nu høre speakeren sige: "Om to minutter kommer der transmission fra Melbourne". Jeg svedte og tænkte: " Gad vide hvad der gør!"

Jeg syntes at alle muligheder var udtømte men nu fik jeg taget den nyeste modtager i brug - den var beregnet til Tórshavn. Radioens pausesignal gik og jeg vidste at den ville køre fire gange på to minutter så det var ved at være op over. Pludselig hørte jeg Gunnar Nu-Hansen sige: "Hvis du er klar i Lyngby så begynder jeg om 10 sekunder". Det var jeg og udsendelsen forløb som om intet var hændt.

Hvis nogen dengang havde fortalt mig at man otte år senere ville få direkte transmission med lyd og billede fra Olympiaden i Tokyo så havde jeg nok anset vedkommende for at være småtosset.

Sputnik

En ny udvikling begyndte med russernes opsendelse af Sputnik 1 i 1957 og Lyngby Radio fik til opgave at fange signalerne fra denne satellit. Normalt kunne vi jo regne med en vis stadighed i den retning signalerne kom fra men Sputnik havde en omløbstid på 94 minutter så for at få det bedste signal fra den måtte vi skifte retningsantenne hele tiden. Satellitten sendte på 20005 kHz og den frekvens var ikke noget problem for vore modtagere og det skal da også siges at folkene på radioavisen var meget taknemmelige for de dyt-dyt-lyde vi leverede til demonstration af denne sensation.

Der kom nu nogle år hvor Lyngby Radio blev involveret hver gang der skete noget nyt inden for rumfartsområdet. Eksempelvis da russerne sendte en raket omkring månen og fotograferede månens bagside. Det kom der nogle udmærkede billeder ud af selv om vi ikke var vant til at modtage den slags pr. radio.

Sensationerne blev ret hurtigt hverdag og i takt med opsendelsen af satellitter beregnet til telekommunikation blev Lyngby Radio udkonkurreret med hensyn til radiofonitransmissioner.