Gösta Berlings Saga Selma Lagerlöfs debutroman udkom i 1891. Romanen vakte i første omgang ikke megen opsigt men en stærk vilje og bistand fra progressive danske kvinder ændrede radikalt på dette forhold.

Georg Brandes Nordens førende litteraturkritiker da Selma Lagerlöf skrev sin debutroman. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

„Jeg vilde have brug for en Udtalelse"

„Doktor Georg Brandes! [...] Vil De tilgive en stakkels Nybegynder der i Øieblikket lever i temmelig stor Undren og Uro at hun henvender sig til Dem med en respektfuld Anmodning at De vilde skænke lidt af Deres Opmærksomhed paa en nyligt udkommen Bog Gösta Berlings Saga [...]. Ris og Ros har jeg allerede faaet fra mange Sider men de Vurde-ringer jeg har hørt er yderst modsigende [...]. Jeg vilde have brug for en Udtalelse af Dem bedst af alt! [...]" skrev Selma Lagerlöf d. 21. decem-ber 1891 til den danske litteraturkritiker Georg Brandes (1842-1927) i et forsøg på at finde en forklaring på den manglende interesse for sin ny-udkomne bog. Hun fik dog ikke Nordens førende litteraturkritiker på ba-nen i denne omgang.

„Hjertelig tak Frøken"

Det blev en gruppe kvinder omkring Kvindelig Læseforening i Køben-havn der indledte den danske forbindelse til Selma Lagerlöf. Sophie Alberti (1846-1947) Kvindelig Læseforenings formand og litteratur-historiker Ida Falbe-Hansen (1849-1922) gjorde et stort arbejde for at få Gösta Berlings Saga udgivet på dansk. Sammen med stenograf og kvindesagsforkæmper Elisabeth Grundtvig (1856-1945) intro-ducerede de den svenske forfatter i Kvindelig Læseforening som primært var et bibliotek stiftet med det formål at lette kvinders adgang til viden. Kvinderne promoverede hende desuden i forlagsverde-nen og over for et bredere dansk publikum med oversættelsen af Gösta Berlings Saga i 1892. Det var dog ikke nok til at vække danskernes interesse for værket.

Læsestuen i Kvindelig Læseforening Amagertorv i København. Foto: Det kongelige Bibliotek.

Den åbne dørEn bemærkelsesværdig anmeldelse af netop Ge-org Brandes ændrede imidlertid ved dette forhold. På initiativ fra sine danske kolleger henvendte Selma Lagerlöf sig endnu engang til ham. Denne gang lykkedes det hende at få arrangeret et møde og få dage senere den 16. januar 1893 kunne man på forsiden af Politiken læse Brandes anmel-delse: „Med sit første Arbejde Gösta Berlings Saga har Frk. Selma Lagerlöf indtaget en Plads i Sveri-ges Litteratur anslaaet en ny og selvstændig Tone. Hendes Bog udmærker sig ved den sjældneste og den afgørende litterære Egenskab Stilens Oprig-tighed." Med sin anmeldelse som dog ikke kun var rosende åbnede Brandes døren for Selma Lager-löf til både det danske og svenske publikum.

I fortællingen Døren som blev lukket op. En Erind-ring om Brandes fra 1933 fastslår Selma Lagerlöf: „Brandes Haandsrækning lukkede imidlertid Aner-kendelsens Dør op for mig og det ikke alene i Danmark. Den virkede ogsaa tilbage paa min Stilling i Sverige [...] Forskellen mellem Tiden før og efter var i alt Fald saa aabenbar at jeg altid maa betragte Georg Brandes som en af dem der først og fremmest har brudt Vej for mig og jeg føler mig i en Tak-nemmelighedsgæld til ham som jeg aldrig kan afbetale."