- træk af et lands historie

I de fleste europæiske lande betød indførelsen af frimærket i midten af 1800-tallet at postvæsenerne indførte enhedsporto og dermed en demokratisering af brevskrivningen. I Det osmanniske Rige forholdt det sig helt anderledes.

Da osmannerne indførte frimærket i 1863 var det med et prissystem der i høj grad lignede den danske forgænger til enhedsportoen: Prisen blev udregnet i "rute-timer" efter hvor lang tid det tog postvæsenet at tilbagelægge rejsen fra afsender til modtager. Jo mere utilgængeligt terræn jo dyrere blev brevet og dermed var mulighederne for at skabe og fastholde handelsaftaler meget forskellige alt efter hvor man boede.

Frimærke udgivet af det tyrkiske dampskibs admiralitet 1859.

De første frimærker

Allerede i 1859 havde det tyrkiske dampskibs admiralitet indført et frimærke til brug på breve sendt imellem de osmanniske havne. Mærket fungerede som frimærke for alle værdier: Under dampskibet midt på mærket stod teksten "Po Po" (Porto Piastre) og ved siden af noterede man simpelthen den nødvendige værdi i hånden. Frimærkerne er i dag temmelig sjældne og et populært samlerobjekt.

Den første serie frimærker til brug i hele riget blev trykt i stentryk i Istanbul og fremstår derfor mere primitive end de første danske frimærker som var udført i bogtryk. Frimærkerne var utakkede og for at blive gyldige skulle de have et farvet sikkerhedsstempel i bunden af mærket. Den næste serie fra 1865 ændrede udseende: der kom takker på og mærkerne blev trykt mere professionelt i bogtryk. Indtil 1913 var motiverne alle symboler for enten Islam eller "Tughra" - sultanens symbol.

Tyrkisk frimærke med Mustafa Kemal Atatürk 1926. Atatürk var allerede kommet på frimærke i 1924 men da måtte han dele pladsen med et tyrkisk landskab.

Sammenbrud og republik

Osmannerriget fik tilnavnet "Europas syge mand" i den sidste halvdel af 1800-tallet. Landet var i forfald og blev ramt af statsbankerot i 1870erne. 1. verdenskrig bragte riget i alliance med Tyskland og Østrig-Ungarn og det var et svækket rige der måtte indgå våbenhvile med de sejrende allierede i 1918.

I 1923 udråbtes den selvstændige republik Tyrkiet med Mustafa Kemal Atatürk som præsident. Målet var en demokratisk uafhængig industristat efter vestligt forbillede. De første frimærker efter republikkens oprettelse viste parlamentet men allerede i 1924 kom Atatürk første gang på frimærke. Frimærkerne spredte budskabet om republikkens skabelse og den nye leder.

Tyrkisk frimærke fra 1938 der markerer 10-året for indførelsen af det latinske alfabet. På frimærket fremviser Atatürk de nye bogstaver.

Forandringer og tiden efter Atatürk

Motiverne på tyrkiske frimærker blev præget af de mange forandringer Atatürk gennemførte i sin regeringstid: I 1924 afskaffedes sharialovgivningen til fordel for vestlig jura i 1925 blev den gregorianske kalender og metersystemet indført og i 1928 gik man over til at bruge det latinske alfabet i stedet for det arabiske og islam blev afskaffet som statsreligion. Kvinder fik valgret i 1934 og året efter var Ankara vært for en stor kvindekonference - Tyrkiet gik forrest i kampen for lighed - og det selvom man kun havde én magthaver.

Tyrkisk frimærke udgivet i anledning af 150-året for den amerikanske uafhængighedserklæring med motiv af Atatürk og den amerikanske præsident George Washington 1939.

Atatürk døde i 1938 og året efter blev han hyldet på frimærke sammen med den første amerikanske præsident George Washington Årsagen var 150-året for den første amerikanske præsident men sammenligningen var ikke til at tage fejl af: Tyrkiet var et sekulariseret demokrati og dets skaber en helt på linje med USAs fader George Washington. Man havde visse fællestræk med det største demokrati i verden!

Frimærke fra 1992. Kortet viser den nordlige del af Cypern som blev erobret af Tyrkiet.

Cypern og "de ulovlige frimærker"

I 1974 gennemførtes et græsk-cypriotisk militærkup på Cypern med det formål at indlemme øen i den græske republik. For at beskytte de tyrkisk-cypriotiske borgere på øen gennemførte Tyrkiet en militær offensiv mod det nordlige Cypern der resulterede i en besættelse af Nordcypern under protester fra bl.a. FN. Cypern havde allerede i starten af 1960erne været genstand for konflikter mellem Grækenland og Tyrkiet og som et resultat af dette havde øen fået sit eget postvæsen i 1963. Den tyrkiske del af postvæsenet på Cypern lod i oktober 1973 et frimærke udgive i anledningen af 50-året for den tyrkiske republik men frimærket var kun til brug på selve Cypern. Først efter Tyrkiets invasion i 1974 blev det muligt at bruge frimærket på udenrigsbreve.

Frimærker udgivet af det tyrkisk-cypriotiske postvæsen er kommet i en lind strøm siden 1975. Frimærkerne er ikke anerkendt af Verdenspostforeningen fordi det kun er Tyrkiet der anerkender den besatte del af Cypern som et selvstændigt frimærkeudstedende område. Den Tyrkiske Republik Nordcypern blev udråbt i 1983. I dag er den sydlige del af Cypern medlem af EU men det gælder ikke den nordlige del af øen som endnu ikke er blevet anerkendt som selvstændig republik. Frimærkerne fra Nordcypern har altså intet at gøre med de andre cypriotiske frimærker der findes.

Frimærker ej blot til porto

De tyrkiske frimærker er et eksempel på at frimærker anvendes til flere formål end blot betalingsmiddel for breve. Det anvendes også til politiske manifestationer og national samling. På Post & Tele Museum har vi bedt en række nye danskere fortælle om deres hjemland ud fra deres hjemlands frimærker og ladet mødet med de danske frimærker være emne for dialog.

Post & Tele Museum udstiller Tyrkiets frimærker fra perioden 1863-2002 i frimærkekabinettet indtil 31. december 2009.Kilder"The Stamps of Turkey" af Adolf Passler. The Royal Philatelic Society London. 1938."Notes on Cancellations of Turkish Arabia" af Tomkins T.L.C. John Huxley Stamps Ltd. London."The Stamp Atlas" af Stuart Rossiter og John Flower. MacDonald & Co (Publishers) Ltd. London & Sydney. 1986.