I Telefonhuset på Nørregade i København var der et marketenderi for telefonistinder og funktionærer. I dette blev der den 1. oktober 1910 oprettet en ankeprotokol der på foranledning kunne bringes klagere i hænde og heri kunne han eller i sjældnere tilfælde hun skrive sin klage. Set på knapt hundrede års afstand kan frokostpolemikken bringe et lille smil frem på læberne hos de fleste. Her er et par smagsprøver.

Damernes spisestue i Telefonhuset fotograferet i 1910.

Kan man diskutere rullepølsens smag?

Under overskriften Smørrebrødet bliver daarligere og daarligere! klagede en ingeniør i december 1911 over kvaliteten af de råvarer der blev serveret i marketenderiet. I svaret fra marketenderiudvalget foreslog man - på trods af følgende overordnede vurdering af klagen: Om Smagen i Almindelighed - og af Rullepølse i særdeleshed kan der jo for øvrigt ikke diskuteres - at For at komme til Klarhed over en eventuelt nedadgående Tendens i Kvaliteten af Marketenderiets Varer henstiller Udvalget til Dem at forelægge et Stykke Smørrebrød om hvilket De mener at burde beklage Dem for en Dommerkomitépaa 4 Medlemmer 2 valgte af Dem 2 af Udvalget.Stillet over for et sådant bureaukrati trak klageren føle-hornene til sig.

Steins laboratorium

Kvalitet kunne i nogle tilfælde diskuteres - eller i hvert fald kontrolleres. En henvendelse den 28. janu-ar 1917 om kakaoens dårlige kvalitet foranledigede marketenderiudvalget til prompte at sende en prøve af samme kakao til Steins laboratorium for at teste indholdet: Dét ville de ikke have siddende på sig! Allerede to dage senere var resultatet klart: Kakaoen fejlede ikke noget. Prøven indeholdt ikke frøskaldele i større mængde. Hvordan en større mængde blev defineret i de vareknappe tider under 1. verdenskrig kan vi kun gisne om.

Berettiget HarmeAndre klager blev ikke vist samme imødekommenhed fra marketenderiudvalgets side. I maj 1913 begyndte sagen om den skaarede kop. Slaget stod mellem en overassistent S og marketenderi-udvalget og drejede sig om servicets kvalitet eller mangel på samme. Overassistent S skrev: For-leden dag fik jeg f. eks en Kop hvoraf man knapt kunde se den blaa Kant for Skaar jeg viste den til Hr. N og lagde den derefter i Papirkurven som Tegn paa at den burde udgaa af Beholdningen. Men Nej Hr. N fandt den var god nok og samlede den omhyggeligt op igen. I berettiget Harme slog jeg den da i stykker i den skulde jeg ikke serveres mere.

Bøde eller karantæne

Marketenderiudvalget reagerede ved at give overassistent S en bøde på 25 øre til erstatning af det ødelagte porcelæn for som det hed: Det tør antages bekendt at naar man med Vilje slaar noget i Stykker maa man paa Forlangende erstatte det. Da overassistenten nægtede at betale bøden gav udvalget ham karantæne - ikke til marketenderiet men til benyttelsen af al marketenderiets porcelæn. Sagen sluttede i ankeprotokol den 17. maj med en kommentar fra S om at han i stedet for at betale bøden agtede at indkøbe sig en privat tallerken og benytte den til at indtage sin frokost fremover. Hvorfor han ikke også valgte at medbringe sin egen kop melder historien ikke noget om.

Telefonhuset i Nørregade blev taget i brug af KTAS i 1909 og har været hovednerven i Københavns telefoni lige siden. TDC fraflyttede huset i juni 2008 men telefoncentralen bliver stående og vil fortsat være i funktion. Oplev Telefonhuset i billeder film og lyd på www.ptt-museum.dk.