"Et lands frimærker er et billedgalleri af dets stoltheder. De skildrer i miniature dets berømte mænd dets erhverv og dets seværdigheder." Sådan sagde generaldirektøren for Post- & Telegrafvæsenet Gunnar Petersen i 1969.

Dansk frimærke udgivet i anledning af Dannebrogs 750-års jubilæum i 1969. Motiv: Povl Christensen. Gravør: Czeslaw Slania.

Mit land - Dit land

Et pilotprojekt tager i disse måneder form på Post & Tele Muse-um. Med udgangspunkt i museets store samling af danske og udenlandske frimærker har vi skabt rammerne for at danskere med anden etnisk baggrund end dansk kan formidle deres fø-delands historie gennem landets frimærker. Som en del af for-løbet kan deltagerne også vælge blandt danske frimærker og lade dem være genstande for en dialog. Det er der kommet et sandt kulturmøde ud af ligesom det har givet os nye og overras-kende perspektiver på danske frimærker og på frimærket som kulturformidler.

Følelserne følger med„Man får helt tårer i øjnene når man ser frimærker fra sit eget land. Man bliver varm om hjertet." Sådan udtrykte en jordansk kvinde der har boet 35 år i Danmark sig. Undervejs i projektet har deltagerne haft lange og interessante samtaler om mad eksotiske frugter kameler traditioner beklædning H.C. An-dersen og meget mere. Der kommer mange ord på mens derudveksles erfaringer.

Dansk frimærke udgivet i 1955 i anledning af Danmarks beståen som kongerige i 1000 år. Hammershus ruin. Motiv: Viggo Bang. Gravør: Bent Jacobsen.

Frimærkerne lukker op for viden om og forståelse af dansk kultur og historie samtidig med at de giver mulighed for at sammen-ligne det nye land Danmark med fødelandet og gennem fri-mærkerne at formidle oplevelsen over for sig selv og andre.

En kvinde fra Pakistan der har boet 28 år i Danmark fortæller at hun som barn hørte mange pakistanske eventyr om konger og prinsesser. De lignede på mange måder H.C. Andersens even-tyr. Hun vil gerne læse noget af det H.C. Andersen har skrevet for voksne. En anden kvinde fortæller at hun kan lide at læse Rasmus Klump for sin datter som så hjælper hende med at forstå hvad ordene betyder.

Det nye svære sprog

Engagementet og koncentrationen er intens og undervejs sni-ger der sig en hel del danskundervisning ind når deltagerne skal skrive tekster til de valgte frimærker. Stoltheden over at kunne bidrage med personlige beretninger og opleve at der lyttes får ordene på gled.

Libanesisk frimærke udgivet i 2003 Libanons flag. Det har ikke været muligt at opspore kunstner eller gravør af frimærket.

„Jeg kom fra det sydlige Libanon til Danmark i 1985. Jeg vil snakke lidt om mit land. Jeg blev født i en lille by der ligger langt fra Beirut ca. 100 km. Jeg har en stor familie der stadig bor i Libanon. På frimærket ser man et ceder-træ i vores flag. Det betyder styrke og evigt liv. Den røde farve betyder at ofre sig for sit land og den hvide farve be-tyder fred. Sammen står det for Libanons styrke."

En 20 årig kvinde fra Irak skriver: „Jeg har valgt at skrive om det røde frimærke fordi det er en af de kilder til rig-dom Irak har. Det er en oliekilde. Jeg er også stolt af det frimærke fordi det symboliserer en af de vigtige ting om mit land. Det irakiske flag har fire flotte farver: rød hvid sort og grøn. Vores nationale motto er Allah Akbar. Det betyder „Allah er stor".Vi har også en nationalmelodi derhedder Mawtini."

Libanesisk frimærke udgivet i 1989 ruinbyen Tyr i antikken kaldet Tyros. Det har ikke været muligt at opspore kunstner eller gravør af frimærket.

Summen af deltagernes bidrag giver portrætter af forskel-lige lande og efterlader indtrykket af frimærket som et stærkt medie med stor gennemslagskraft og et medie som huskes. Glæden ved gensynet med fødelandet er ikke til at tage fejl af; ambassadørerne gør deres arbejde godt.

Danske frimærker set udefraDer er udkommet over 1.500 frimærker i Danmark siden 1851. Deltagerne kan kalde dem frem på skærmen foran sig. Skimmer man motiverne må man give Gunnar Pe-tersen ret i sit udsagn. Det er monarkiet landets stolthe-der de store mænd og de store begivenheder erhverv og seværdigheder der fortrinsvis er at finde på de danske frimærker.

Deltagerne i projektet spørger ofte hvorfor der ikke er soldater krigshelte eller politiske budskaber på danske frimærker - og ingen nulevende personer på nær medlemmer af kongefamilien? Gør dette sig også gældende for frimærker fra andre lande? Hvilken national selvforståelse kan fremdrages her? Hvad er det vi skal lægge mærke til? Hvilken eller nærmere hvis historie og kultur fremhæves? Dansk historie bliver pludselig interessant på en helt ny måde.

Annulleret irakisk frimærke fra 1947 oliebrønde. Deet har ikke være muligt at opspore kunstner eller gravør af frimærket.

Vis mig dit land så skal du se mit: Hammershus beundres og sam-menlignes med ruiner fra Libanon. Når det libanesiske flag dukker op kan vi kvittere med historien om Dannebrog der faldt ned fra himlen. Endnu et lille skridt på vejen mod gensidig kulturforståelse er taget.

Integrationsprojekt

I projektet „Mit land - Dit land" fungerer frimærkerne som ambassadører i integrationens tjeneste. De lukker op for autentiske beretninger og mange har fået tårer i øjnene mens de fortalte om oplevelser fra deres fødeland og om deres barndom. Den følelse kan vi alle genkende. Selvom frimærkerne er meget forskellige fra land til land bliver resul-tatet af projektet et berigende og fordomsfrit møde mellem mennesker.

Mit land - Dit LandEt integrationsprojekt på Post & Tele Museum

Mit land - Dit land er i 2008 blevet besøgt af københavnske folkeskoler og sprogskoler hvor deltager-ne især kommer fra Pakistan Somalia Tyrkiet Iran Palæstina og Afghanistan. I 2009 skal projektet udkomme som undervisningsmateriale og vil bl.a. indeholde et udvalg af deltagernes fortællinger. Projektet har fået økonomisk støtte fra Vi Kbhr Puljen; en speciel pulje under Beskæftigelses- og In-tegrationsforvaltningen i Københavns Kommune til støtte for integrationsprojekter.