Frimærkesprog er en gammel skik hvor afsendere sender en ekstra meddelelse til modtageren ved at placere frimærket på en bestemt plads og i en særlig vinkel.

Museet har som følge af en efterlysning af konvolutter postkort og oplysninger om frimærkesprog modtaget over 30 breve om frimærkesprog fra vore læsere. Mange af brevene vi modtog indeholdt gaver til museet i form af postkort og konvolutter med frimærker på skrå mens der i andre breve var fotokopier fra læsernes private samlinger. Tillige blev der indsendt især svenske artikler som indeholdt oplysninger om frimærkesprog.

Museet har med læsernes hjælp forøget både samlingen og kendskabet til frimærkesprog men endnu i skrivende stund arbejder vi på at samle et par brikker mere til det lille pusle-spil som udgør frimærkesprogets historie. Vi modtager i denne tid svar fra kolleger på postmuseerne i en række europæiske lande på en forespørgsel om deres kendskab til skikken. Desuden har museet netop erhvervet en stor samling postkort som indeholder frimærkesprog fra vort århundredes begyndelse.

En uskreven historie

Det lader sig stadig ikke præcisere hvornår frimærkesprog blev lanceret men allerede kort tid efter frimærkets fremkomst kan man finde placeringer som antyder skikken. Det første sikre vidnesbyrd er fra slutningen af 1800-tallet. Det er et lille svensk hæfte som blev udgivet i 1897 med titlen "Frimarksspråket - Handbok i hemlig korrespondens". Vi ved at frimærkesprog vandt udbredelse i Danmark Sverige Norge Tyskland og Frankrig i de første årtier af 1900-tallet men også at der i hvert eneste af landene har eksisteret flere forskellige varianter. Alene i Danmark har skikken været benyttet i tre forskellige udformninger. Intet leksikon eller opslagsværk kan fortælle om et officielt vedtaget frimærkesprog og dets oprindelse.

Postkort med det mest anvendte frimærkesprog i Danmark trykt i begyndelsen af 1900-tallet.

Sig det med frimærker

Postkort eller åbne brevkort som de oprindelig hed blev lige fra starten anvendt til at sende små skriftlige meddelelser eller hilsner. De blev tilladt herhjemme i 1871 og udgjorde i 1915 en femtedel af brevforsendelserne. Kortenes store popularitet hang bl.a. sammen med at man i 1888 nedsatte portoen for brevkort så de blev billigere end breve og samme år gav private virksomheder tilladelse til fremstillingen. Desuden blev det i 1905 tilladt at anbringe adresse og meddelelse på samme side af kortet mens den anden side fremover kunne anvendes udelukkende til illustrationer der som regel blev trykt i tidens nye teknikker.

Frimærkesprog var blandt de illustrationer som europæiske postkortproducenter valgte at udsmykke de trykte postkort med. Samtidig med postkortenes udbredelse blev frimærkesproget meget benyttet. Det materiale om skikken som Post & Tele Museum - med læsernes hjælp - nu er i besiddelse af tyder på at frimærkesprog især blev anvendt i de første årtier af 1900-tallet men materialet viser også at det stadig var i brug i midten af vort århundrede. Det var ofte kærestepar som aftalte at benytte et frimærkesprogs koder til at sende små "hemmelige" meddelelser til hinanden. Meddelelser som hverken forældre arbejdsgivere eller andre udenforstående med sikkerhed kunne afgøre betydningen af. Det er en lille kuriositet som blev hjulpet godt på vej af postkortenes popularitet.