Tænk hvis du sendte et brev uden at vide hvornår hvordan og om det overhovedet ville nå sit mål. Ganske vist kan postbudet en gang imellem komme til at mase et feriepostkort sammen med lørdagsavisen ind gennem brevsprækken og en pakke kan da især i juletiden godt være et par dage undervejs. Men det som i dag hurtigt kan irritere os ville for 60 år siden næppe have vakt røre.

Luftangreb og jernbanesabotage kunne i besættelsens sidste halvandet år også gå ud over postvæsenets bureauvogne. Denne pakke fra et dansk reklamebureau som var adresseret til en forretningspartner i Genéve nåede således ikke frem i december 1944 og måtte sendes retur den 15. januar. Nederst til højre ses den tyske påtegning "Durch Feindeinwirkung beschädigt".

Dengang under besættelsen eksisterede der nemlig helt andre forhindringer for brevtrafikken end i vore dage. Man måtte faktisk leve med at alle breve til udlandet blev læst af en censor i udlandspostkontrollen at et brev til Sverige derfor kunne være et par uger undervejs og i den sidste del af besættelsen måtte selv julepakken til Jylland ud på en usikker rejse.

Kontrollen med al udlandspost samt telegraf og telefon havde den danske regering allerede oprettet i oktober 1939 kort efter anden verdenskrigs udbrud. Censuren var et led i regeringens forsøg på at holde Danmark neutralt i forhold til de krigsførende parter. Den 9. april 1940 blev Danmark dog alligevel besat. Under besættelsen videreførte Ministeriet for Offentlige Arbejder og Udenrigsministeriet imidlertid denne kontrol som blev en vigtig del af regeringens samarbejdspolitik overfor besættelsesmagten.

Kontakten til omverdenen var nu begrænset til Tyskland de nordiske og de neutrale lande. Man kunne ikke længere sende breve til Storbritannien og fra december 1941 heller ikke til USA. Den eneste kontaktmulighed til de lande der var i krig med Tyskland var Røde Kors breve. Højst 25 ord måtte Røde Kors breve indeholde og der måtte kun sendes ét hver måned. Desuden var denne brevform heller ikke fri for censur og de var ofte lang tid undervejs.

Censuren og de vanskelige transportforhold førte til at breve somme tider kunne være undervejs i årevis - i dette tilfælde to år og to måneder. Øverst ses et anbefalet brev afsendt fra Kina i maj 1941 som i Frankrig blev returneret til afsenderen pga. den afbrudte postforbindelse. Brevet blev afsendt på ny den 18. maj 1942 i den nederste konvolut men først året efter den 16. juli 1943 nåede indholdet endelig frem til modtageren Post- og Telegrafvæsenets generaldirektør K.J. Jensen.

Indenrigsk censurDen indenlandske brevtrafik var i de første tre besættelsesår ikke berørt af censuren men efter at den danske regering var gået af fik den tyske efterretningstjeneste Abwehr i september 1943 mulighed for at gennemføre beslaglæggelser af postforsendelser. Det fortsatte samarbejde mellem den tyske besættelsesmagt og de danske departementschefer resulterede dog i at dette kun skete i ringe omfang.

Samtidig opstod der en ny fare for posttrafikken i Danmark da jernbanesabotagen i den sidste del af besættelsen også ramte bureauvognene datidens rullende postkontorer. Et afsporet tog kunne betyde flere dages forsinkelse og nogle gange ødelæggelse af breve og pakker.

EfterkrigscensurI befrielsessommeren 1945 var sabotageramte bureauvogne heldigvis ikke længere et problem og man kunne igen sende almindelige breve til Storbritannien og USA men brevene var fortsat censurerede af den danske udlandspostkontrol som nu arbejdede for englænderne. Først den 2. oktober 1945 ophævede de britiske myndigheder censuren for post til og fra de allierede og neutrale lande mens posttrafikken til og fra Tyskland først blev helt frigivet i løbet af 1947.

I otte år måtte man faktisk leve med stærke begrænsninger og forhindringer i posttrafikken - tænk på det næste gang du ærgrer dig over et forsinket brev eller et krøllet postkort.