Et af de mest populære indslag i udstillingen [Haster!] er rørposten der hvirvler gennem de gennemsigtige plasticrør under loftet. For mange besøgende er rørposten et nyt og eksotisk bekendtskab - en mellemting mellem en kæmpe støvsuger og en postkasse. Herhjemme en ret sjælden teknologi. I mange vestlige storbyer har rørposten imidlertid spillet en vigtig rolle i over hundrede år.

Telegrafiens begrænsninger

Rørposten er et biprodukt af den elektriske telegrafi og stammer fra 1850erne. Den lynhurtige telegraf vakte almindelig begejstring og store forventninger med sin enorme forøgelse af kommunikationshastigheden over store afstande. Hurtigt stod det dog klart for de nationale telegrafvæsner at telegraferne havde deres begrænsning i de store byer.

Når et telegram kom udefra enten fra udlandet eller fra provinsen blev det på den modtagende station transskriberet og dernæst videresendt til det nærmeste lokale telegrafkontor der atter måtte transskribere det. En møjsommelig procedure der kunne medføre store ophobninger af telegrammer i travle tider. Telegrafbude kunne selvfølgelig afhjælpe på bunkerne men de repræsenterede en pinagtig langsomhed i forhold til en teknologi der havde skabt forventninger om noget større.

Aflastning for telegrafien - men ikke for kattene

Den første rørpost så dagens lys i London i 1853. Via et lufttæt rør forbundet med en dampmaskine skabte man et vakuum der kunne suge en hul cylinder med et telegram i fra den centrale telegrafstation i byen til telegrafstationen ved The Stock Market hvor de største kapacitetsproblemer opstod. Nu kunne telegrammerne lynhurtigt sendes mellem de to stationer i stort antal.

Systemet blev en succes og i løbet af 1860erne udbredt til andre storbyer som Berlin Paris Wien Prag Rio de Janeiro Dublin Rom og New York (hvor man lavede rørene så brede at man ved en lejlighed kunne sende en stakkels kat igennem). Netværker af rør forbandt postkontorer og telegrafstationer og de store fordelingscentraler til rørpost kom til at præge storbyernes kommunikationssystemer. I enkelte byer organiserede man rørposttjenesten så godt at folk kunne afsende særlige rørposttelegrammer der slet ikke blev telegraferet og derfor ikke var prissat efter antallet af bogstaver.

Kom og prøv rørposten i den permanente udstilling på Post & Telemuseum

Rørpost i Danmark

København fik aldrig et underjordisk netværk af denne slags. Her måtte telegrafbudene bringe telegrammerne ud på den gammeldags maner. Men i enkelte store bygninger blev rørposten installeret som et internt kommunikationssystem - et intranet med et moderne udtryk. Det gjaldt fx Rigshospitalet Odense Universitetshospital Udenrigsministeriet og Hovedtelegrafstationen på Købmagergade.

Det nye rørpostsystem i udstillingen er således ikke det første der har været i bygningen. Tidligere var centralfordelingen i Købmagergade hvor telegrammer blev fordelt alt efter hvor og hvordan de skulle befordres videre forbundet via rørpost med Købmagergades postkontor og telefonindleveringen - altså de steder telegrammerne blev indleveret. Et meget lille system efter europæisk målestok. Og alligevel et usynligt og glemt system der har befordret tusindvis af meddelelser videre på deres vej ud i verden.