I 1851 blev brevportoen kraftigt nedsat. Omtrent samtidig begyndte posten at blive udbragt på adressen. To tilsyneladende ubetydelige begivenheder der dog fik en stor betydning for unge elskende. Nu havde almindelige mennesker råd til at sende breve og modtagelsen af breve var anonym. Vejen var banet for kærestebrevets folkelige gennembrud!

En ny "postillon d'amour"

"Når man ikke ønsker personlig at fremtræde for den elskede genstand kan dette jo ske pr. post. I forrige tid brugte man sædvanligt en gammel kone til at udrette et sådant ærinde og foruden at man derved overgav sin kærlighed til bysladderen var man afhængig af hendes dygtighed og veltalenhed ligesom man også havde skaffet sig en medvider i sin hemmelighed en medvider der ofte brugte sin kundskab i dens tjeneste der betalte bedst. Alle slige ulemper udsætter man sig ikke for ved at lade postvæsenet være postillon damour."

Således indledte den populære forfatter Julius Strandberg sit afsnit om kærlighedsbreve i sin håndbog for elskende Kjærlighedens Veileder og Livets Lykkestjerne eller Anvisning til at gøre Lykke hos Fruentimmerne fra 1869. Tilsyneladende havde Strandberg set rigtigt for efter postreformen i 1851 udkom et væld af populære "brevbøger for elskende" trykt på billigt papir og tydeligt henvendt til nye brevskrivere.

Brevbøgerne var fulde af eksempler på breve "fra en karl til en pige fra et ungt menneske til en syjomfru til en enke fra en enkemand fra en håndværkersvend til en pige han i længere tid har kendt fra en sømand" osv. Bøgerne var kort sagt rettet mod hele den nederste del af samfundet der ikke tidligere havde skrevet breve.

Modsat byadelens finurlige teatralske kærlighedsbreve i 1700-tallet (omtalt i MuseumsPosten nr. 32003) var disse nye kærlighedsbreve simple og direkte. Ærlighed gik frem for alt. Brevet var simpelthen blevet et nyt redskab for forelskede unge der havde svært ved at få det sagt til hinanden eller for kærester der var tvunget til at holde deres forhold hemmeligt for "bysladderen".

Kristian & Trine

Muligheden for at sende kærestebreve reddede Kristian og Trines forhold. De to unge fra Vendsyssel var kærester i 1889 de boede i hver sin landsby og deres forhold var absolut hemmeligt fordi forældrene var imod. Deres breve er bevarede i et lille kladdehæfte som Kristian skrev alle brevene af i. Brevene beretter om en møjsommelig kamp for at arrangere natlige møder.

Efter en mørk nat med dårligt vejr sendte fx Trine et skuffet brev: "Min kære Kristian! Jeg er lige kommen hjem fra vores stævnemøde som jeg er vis på er lige stor skuffelse for os begge to. Vi må opgive håbet om at træffes der da jeg gik fuldstændigt vildt så at kl. måske var 8 inden jeg fandt bestemmelsesstedet da jeg så ingen Kristian fandt kan du vist tænke dig hvor godt humør jeg gik hjem med..."

Den største trussel var dog hvis nogen skulle opdage deres korrespondance. "Jeg må gøre dig opmærksom på at dine breve er ved at røbe os" skriver Trine i et andet brev "du må endelig forandre farven på konvolutten og om muligt håndskriften". Takket være brevene lykkedes det dog de to at holde kontakten ved lige. De fik hinanden og levede lykkeligt til deres dages ende.

Brevhemmeligheden på Ærø

Det samme gjorde et ærøsk par der mødte hinanden omkring 1915. Også de havde svært ved at komme til at mødes og bedre blev det ikke da han fik plads i Stensby på Nordfyn. Nu var brevene deres eneste mulighed for kontakt men de stolede ikke på landposten der selv var lokal. På en lydoptagelse fortæller pigen som gammel om deres kvaler:

"Og brevhemmeligheden den blev nu inne respekteret ret meget [...] så det var vanskeligt nok óg. For at det kunne godt træffe sig at brevene de blev - var pillet op når jeg fik dem. Og når jeg skulle skrive til ham så måtte jeg sørge for at sende det med den kørendes post for lagde jeg det og det skulle med den gåendes post så - så var det nu rent galt. Og når vi [man] skulle have det med postvognen så løb vi ved siden af postvognen og rakte det op til kusken. Og det var Rasmus som vi senere kaldte Ølmand for han kørte postvogn i flere år. Og det var med sådan et svedent grin og med det ene øje på klem når at han fik sådan et brev rakt op. Så det var vi óg sådan lidt genert af."

Kærlighed og ægteskab

Kærlighedsbrevene fik deres gennembrud i en tid hvor forestillingen om at ægteskab burde bygge på kærlighed var ved at slå igennem i den brede befolkning. Endnu i 1850 var det udbredt at forældrene spillede en aktiv rolle i valget af livsledsager. Brevene hjalp de unge til at kommunikere uden om de voksne. De bidrog på den måde til en vigtig udvikling i kærlighedens historie. En lille revolution på linje med den vi taler så meget om i forbindelse med nutidens netdating.