Den 27. oktober 2009 blev dagen da danskerne for første gang kunne slippe for at skulle slikke på bagsiden af frimærket når breve og postkort skulle ud i verden. Men de selvklæbende frimærker er langt fra noget nyt fænomen - heller ikke i Danmark! Et dyk i museets arkiver afslører at man allerede i 1963 overvejede at indføre nyt klister på bagsiden af frimærkerne.

Verdens første selvklæbende frimærke fra øriget Tonga i Stillehavet 1962.

Der er en god forklaring på hvorfor det netop var i 1963 at Generaldirektoratet for Post- & Telegrafvæsenet stiftede bekendtskab med spørgsmålet om selvklæbende frimærker. Året forinden havde stillehavsnationen Tonga nemlig introduceret fænomenet på et rundt guldfrimærke og i april 1963 sendte det vestafrikanske land Sierra Leone chokbølger igennem frimærkeverden: Ikke nok med at de som nummer to land præsenterede selvklæbende frimærker men de var endda formet som et kort over landet! Det var et opgør med konventionerne om at frimærker er små firkantede og takkede. Nu var de blevet til farvestrålende klistermærker og det bemærkedes også hos danske frimærkesamlere og P&T. Kunne man indføre noget tilsvarende i Danmark? Et avisudklip i Post & Tele Museums arkiv beretter at "øriget Danmark kunne slet ikke præstere noget i den retning og da slet ikke få Bornholm og Færøerne med". Måske er det derfor at der i arkivet ikke kan findes forslag til nye former til frimærkerne men kun på indførelsen af selvklæbende lim.

Selvklæbende frimærke fra Sierra Leone 1963.

Forespørgsler og forsøg

I første omgang oplyser man i juni 1963 over for dagbladet Jydske Tidende (1929-1991 derefter fusioneret med Vestkysten til JydskeVestkysten) at den papirtype som skulle anvendes ikke ville kunne kombineres med tryk i stålstik som man havde brugt i Danmark siden 1933. Det ser ikke ud til at man har forsøgt sig frem men blot konstateret dette. Men allerede året efter helt præcis den 13. marts 1964 skriver blanketdepotet i P&T til de ansvarlige for frimærkeudgivelsen i postens ledelse at man gerne vil se nogle ark med de nye frimærker fra Sierra Leone "da frimærketrykkeriet og blanketdepotet har en undersøgelse i gang angående frimærker på selvklæbende gummieret papir[...]" På henvendelsen er det noteret at man vil vente på at frimærkerne indgår til P&Ts egen samling og derfor ikke vil rette henvendelse til Sierra Leone. Men i blanketdepotet er man meget interesserede i sagen og har blot tre dage senere noteret at "vi skriver til Sierra Leone om et ark(?) frimærker". Spørgsmålstegnet antyder formentlig at man har været i tvivl om hvorvidt sådanne selvklæbende frimærker overhovedet blev trykt i ark ligesom normale frimærker.

Desværre giver kilderne i arkivet ikke svar på om man rent faktisk skrev til Sierra Leone men i november måned er man i hvert fald kommet så langt i processen at man beder frimærketrykkeriet om "at fremstille 35 øres frimærker Frederik IX rød farve" af den rulle fluorescerende frimærkepapir som man har købt hjem fra Tyskland til den nette sum af kr. 1.39308.

Og her er det så at den store konklusion kommer frem. Nederst på det arkiverede brev til værkstederne har man den 7. juli 1966 altså små to år senere meget præcist formuleret resultatet: "Forsøget totalt mislykket". Ingen selvklæbende frimærker i denne omgang.

Knap et år senere i december 1967 svarer man fra P&Ts side læge Fritz Bruhn-Pedersen i Nykøbing Sjælland temmelig detaljeret angående forsøgene: "Disse forsøg har imidlertid ikke ført til et tilfredsstillende resultat idet anvendelsen af beskyttelsespapir indvirkede på trykbilledets kvalitet ligesom det var vanskeligt at opnå en tilfredsstillende perforering af frimærkearkene." Dette uddybende svar er godt for os i dag da vi nu ved med sikkerhed hvorfor vi ikke fik selvklæbende frimærker som det tredje land i verden men hos lægen i Nykøbing Sjælland må svaret have været overvældende detaljeret. Den fulde tekst fra Bruhn-Pedersen til P&T lød nemlig: "Når vi nu i så mange år har haft selvklæbende kuverter hvorfor mon vi så ikke får selvklæbende frimærker??? Venligst F. Bruhn-Petersen". Man har vist ikke hørt mere fra lægen i den sag!

De første selvklæbende frigørelsesmidler i Danmark: Tre frankeringsmærker udgivet 7. juni 2007.

Frankeringsmærker

Frimærkekyndige læsere har nok allerede tænkt tanken at Danmark fik selvklæbende frankeringsmærker allerede i 2006 helt præcist den 7. juni altså næsten 2 år før de selvklæbende frimærker kom ud af trykken.

Frankeringsmærker er en art postfrimærker som oprindelig blev produceret i automater. Disse automater leverede et gummieret mærke med en fortrykt tegning ovenpå hvilken var trykt en værdi svarende til det beløb der var puttet i automaten eller de beløb som kunden indtastede og som svarede til et samlet (større) beløb. I Danmark kaldtes mærkerne oprindeligt for postmærker. I dag er automaterne pillet ned men man kan fortsat bestille frankeringsmærker hos Post Danmark Frimærker via internettet i en hvilken som helst værdi mellem kr. 025 og kr. 9975. Post & Tele Museum sælger også frankeringsmærker i Museumsbutikken men kun i udvalgte værdier.

Debatten om de selvklæbende

Nu er de så kommet til landet disse selvklæbende frimærker. Og selvom tekniske begrænsninger i 1960erne bevirkede at man ikke fik dem i første omgang så har frimærkesamlere tidligt peget på at frimærker med selvklæbende lim var svære at få vasket af konvolutterne og gav nogle problemer i forhold til hvordan man skulle samle og opbevare dem. Frimærkesamlerne råbte højt allerede i 1990erne da en del af vores nabolande indførte selvklæbende frimærker. I mange lande havde man sparet et forholdsvis dyrt lag vandopløseligt klister som kan placeres imellem selve frimærket og den selvklæbende lim og som konsekvens heraf sad frimærkerne nærmest for evigt fast på konvolutterne. Det ville samlerne gerne undgå og det kan derfor med glæde tilføjes at man i danske filatelistiske kredse beretter at der ingen problemer er med at få de nye selvklæbende frimærker til samlingen - vand vasker stadigvæk frimærkerne af forsendelserne!

Danmarks første selvklæbende firmærker: Leg i sneen udgivet 27. oktober 2009. Kunstner Jens Hage. Frimærkerne kan stadig købes i Museumsbutikken.

Hvor nogen frygtede for deres hobbys fremtid så andre efter sigende et langt større problem i at fastholde den gammeldags slik-selv-lim. På bagsiden af dagbladet Politiken kunne læserne efter årtusindskiftet få kendskab til en tilsyneladende noget overset befolkningsgruppe: De "frankeringshæmmede". Efter en stribe henvendelser fra læsere angående strafportoregninger på breve som havde været frankeret ved afsendelsen oprettede Politiken "Landsforeningen af Amylaseramte" og en portofond til fordel for samme forening. De amylaseramtes spyt er nemlig angiveligt så stærkt at det ødelægger limen på bagsiden af frimærkerne og dermed skaffer de amylaseramte brugere en strafportoregning når frimærket ikke bliver siddende. Derfor anså Landsforeningen det da også som en sejr at Post Danmark i 2009 indførte selvklæbende frimærker - nu kunne de frankeringshæmmede gå en sikker frankeringsfremtid i møde! *

Der gik altså 46 år fra verdens første selvklæbende frimærke så dagens lys i Stillehavet indtil danskerne kunne slippe for at lufte tungen ved frankeringen. Og årene har faktisk gjort det muligt at tilfredsstille alle implicerede parter: Postvæsen frimærkesamlere og frankeringshæmmede har alle fået det de efterlyste nemlig flotte stålstukne og velfungerende selvklæbende frimærker.

* MuseumsPostens redaktør må sande at det ikke har været muligt at opspore eksistensen af amylaseramte i Danmark men det er en god historie så den har fundet nåde for hendes skarpe blik. I parentes bemærkes at amylase findes som naturligt enzym i spyt og sekret fra bugspytkirtlen hos mennesker og mange dyr og at der kan iagttages meget høje værdier ved nyopstået betændelse i bugspytkirtlen.

Læs mere her:

Om trykningen af Danmarks selvklæbende frimærker (på dansk): http:stamps.postdanmark.dkdefault.asp?target=htmlDAinformationtrykker.asp

Om de selvklæbende frimærkers historie (på engelsk): http:www.linns.comhowtorefresherselfadhesives_20020218refreshercourse.aspx

Om Tongas farverige og selvklæbende frimærker (på engelsk): http:www.philatelicdatabase.compostal-historyself-adhesive-stamps-of-tonga

Om "Landsforeningen for Amylaseramte" og indførelsen af selvklæbende frimærker (på dansk): http:politiken.tvbagsidentvdesjovebagsidenarticle818213.ece