Valdemar Poulsens buesender medførte store fremskridt for den trådløse telegrafi men skabte også mulighed for at sende tale og musik trådløst. Snart fylder den verdensberømmede opfindelse 100 år.

9. september 1902 indleverede opfinderen Valdemar Poulsen sin patentansøgning på "Fremgangsmaade til Frembringelse af Vekselstrømme med højt Svingningstal." Patentet blev udstedt 3. april 1903 med tilbagevirkende kraft.

Valdemar Poulsens patent beskriver hvordan man med en buegenerator - en buesender - løste datidens problem med at frembringe vedvarende og højfrekvente radiobølger. Navnet "buesender" kommer af at senderen bl.a. består af en brændende kul-lysbue. Med spritlampen blev kul-lysbuen tilført en brintholdig atmosfære hvilket fik frekvensen til at stige enormt. Tilføjelsen af den brintholdige atmosfære er selve kernen i det danske patent nr. 5590.

I 1904 blev den første station til forsøg med Poulsen-buerne etableret nær ved Bagsværd Sø. Stationen blev senere til den navnkundige Lyngby Radio. Herfra udførte Valdemar Poulsen og hans partner ingeniør P.O. Pedersen forsøg med trådløs telegrafi og telefoni til en station i Esbjerg hvorfor bygningen fik det misvisende navn Esbjerghuset. Dele af Esbjerghuset samt en større samling apparatur er bevaret og udstillet på Post & Tele Museum.

Poulsens buesender opnåede aldrig kommerciel succes i Danmark. Landets beskedne størrelse egnede sig ikke til trådløse langdistancesendere. Ydermere opkøbte Store Nordiske Telegraf-Selskab nogle af rettighederne for at gemme dem godt af vejen og derved beskytte sit kostbare kabelnet mod trådløs konkurrence. Derimod opnåede buesenderen stor udbredelse i bl.a. USA hvor den befordrede såvel privates som marinens trådløse kommunikation.

I november 2000 kårede medlemmerne af Ingeniørforeningen i Danmark IDA buesenderen som det 20. århundredes danske ingeniørbedrift. Prisen blev overrakt til en repræsentant fra det daværende Tele Danmark hvilket skyldes at Valdemar Poulsen fra 1893 var tilknyttet KTAS.