Peter Faber var i sin samtid ikke kun kendt som en habil versemager men også som en dygtig videnskabsmand. Gennem 25 år stod han som Statstelegrafens første direktør i spidsen for et projekt der revolutionerede kommunikationsgangene i Danmark.

Forøvelser

Som inspektør ved Polyteknisk Læreanstalt fulgte Peter Faber i 1840erne opmærksomt med i udviklingen af den nye elektromagnetiske telegrafi. På initiativ af Generalpostdirektionen udarbejdede han i 1849 sammen med bl.a. professor H.C. Ørsted en rapport om muligheden for at anlægge telegraflinjer i Danmark. Fabers indsigt i den nye teknologi gjorde ham til et oplagt bud da der i 1852 skulle udnæves en direktør for den nye telegrafforbindelse mellem Helsingør og Hamborg. Ved Øresundslinjens åbning i 1854 overtog han det fulde ansvar for driften og den videre anlæggelse af telegraflinjer i landet.

Faber til international telegrafkongres i Paris i 1865. Tilsyneladende optaget af egne tanker ses han i øverste række helt til venstre.

Alsidigt arbejde

Det var ikke en større virksomhed Faber overtog ledelsen af. På Øresundslinjens i alt ni stationer var knap 35 mand beskæftiget. Hans første væsentlige udfordring blev at udbedre linjens mange tekniske svagheder. Han indså tidligt den begrænsede levedygtighed for de underjodiske kabler og erstattetde dem gradvist med et overjordisk anlæg.

Som polytekniker trivedes Faber bedst med de tekniske og praktiske arbejdsopgaver udenfor Hovedtelegrafstationen i København: Den systematiske udvikling af nye telegraflinjer oplæring af folk på stationerne og til linjearbejde kontrol og reparation af kablerne osv. Hans opfindsomhed rettede sig også mod mindre tekniske detaljer: De porcelænsisolatorer som i mange år kunne ses på danske telegrafpæle blev oprindeligt produceret i et samarbejde mellem Peter Faber og porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl.

Tilsynet med linjerne rundt omkring i landet indebar fra starten mange lange dage væk fra familien og stationen i København. En del rejser gik også til udlandet for at samarbejde og forhandle med udenlandske kolleger om telegramtrafikken mellem landene. Udenlandske telegrafibøger i Peter Fabers efterladte bogsamling vidner om en stor indsats for at være på forkant med udviklingen.

Et hvil i klitterne under udlægningen af Søndervig-kablet i 1868. Direktør Faber ses henslængt forrest i midten sønnen Villiam ses helt til højre med stråhat.

Vokseværk

Efter en tøvende start kom der for alvor skub i udviklingen af den danske telegrafi i 1860erne og 1870erne. I løbet af Peter Fabers 25 år som Statstelegrafens direktør voksede telegrafnettet fra omkring 530 km til godt 2800 km og de ni stationer blev efterhånden til 200 spredt over hele landet. På det tidspunkt var Faber chef for over 300 medarbejdere. Selv anså han sit arbejde under den anden slesvigske krig i 1863-1864 med at holde telegrafkontakten mellem de danske tropper vedlige for at være den mest betydningsfulde bedrift i sit liv. Krig dårligt vejr og andre forhindringer kunne ikke holde Faber fra arbejdet: Han døde i 1877 af en lungebetændelse pådraget under en inspektionsrejse i koldt og klamt vejr.