I særudstillingen Overvåget udstiller vi lige nu flere spektakulære genstande med hver sin utrolige historie. Historier om nervepirrende aflytningsoperationer og nederdrægtige postspioner. Om mennesker der satte deres liv på spil i kampen for det de havde kært og statsmagter der med alle midler bekæmpede ydre og indre fjender. Danmark på randen af borgerkrig er den tredje historie i serien om de mest opsigtsvækkende genstande i udstillingen.

Provisorietid

I årene 1885-1894 den såkaldte provisorietid gennemførte Højreregeringerne under Konseilspræsident J.B.S. Estrup provisoriske dvs. foreløbige finanslove imod folketingsflertallets vilje.

Baggrunden for de provisoriske finanslove var et politisk opgør i befolkningen mellem den nye tids bondeflertal og den gamle tids privilegerede klasser især godsejerne. Det Estrup-regeringerne opnåede med sine provisoriske finanslove var at sætte Folketinget (og dets Venstreflertal) ud af spillet. Dermed kunne Landstinget og regeringen alene bestemme.

Venstre svarede igen ved at organisere sig i bevæbnede riffelforeninger med slet skjult militaristisk sigte for at forsvare Junigrundloven med våben i hånd. For at bremse den farlige udvikling udfærdigede regeringen en lov som forbød lægmand at anskaffe sig skydevåben. Og skred til anholdelser for at sikre at loven blev overholdt.

Uddrag af Politikens forside den 22. maj 1885. Avisen blev grundlagt i 1884 som et regeringskritisk forum:"Må vi ikke få at vide hvem det er der afsiger disse mystiske Dekreter der standser Telegrafen og censurerer dens Meddelelser som om vi levede midt i en Krig?"

Telegramtrafikken censureres

Alle ansatte ved den danske statstelegraf skulle ved ansættelsen "sværge ved Gud den almægtige" aldrig at afsløre indholdet af de telegrammer der gik gennem deres hænder. I nogle tilfælde måtte de ansatte dog alligevel aktivt læse med i telegrammerne for at efterkomme myndighedernes ordre.

Et eksempel på dette var netop Venstres riffelforeninger. Da myndighederne ville skride til anholdelser for at stoppe foreningerne blev der udsendt telegrammer der beordrede telegrambestyrere på linjererne til at standse alle beskeder som indeholdt oplysninger om at myndighederne undersøgte "Riffelsagen" uden for København. Den forholdsvis nye telegraf blev således også et gidsel i provisorietidens ophedede politiske klima.

I Sorø blev fx den lokale højskoleforstander arresteret. To telegrammer fra hhv. d. 19 og 20. maj 1885 viser myndighedernes ordre om standsning af telegrammer til og fra Sorø - telegrammer der kunne advare højskoleforstanderen og andre. Disse to telegrammer kan nu ses i Post & Tele Museums særudstilling Overvåget.

Attentatet mod konseilspræsidenten var et af de helt store samtaleemner i 1885. Her en tegning fra Illustreret Tidende med én version af hændelsesforløbet.

Attentatet

Den store modvilje mod Estrups Højreregering og de provisoriske love udmøntede sig også i Danmarkshistoriens eneste attentat mod en statsminister. Den 21. oktober 1885 beskød typograflærlingen Julius Rasmussen konseilspræsidenten uden for dennes hjem.

Der blev affyret to skud inden Rasmussen blev overmandet af tililende folk. Den ene kugle forfejlede sit mål og ramte dørstolpen den anden ramte en knap i regeringschefens frakke og blev fanget i foret. Havde typograflærlingen ofret flere penge på sit våben havde det måske anrettet en større skade. Som det var kunne Estrup som planlagt deltage i et middagsselskab få timer efter attentatet - han skiftede blot til en anden frakke.

Pistolen ser da også ganske lille og skrøbelig ud i sin montre nærmest som et stykke legetøj. Det er svært at tro at netop dette våben bærer på en dramatisk historie. Historien om en tid hvor Danmark var delt i to fløje der bekrigede hinanden. Hvor tonen var skarp og holdningerne stejle. Hvor vi var på randen af en borgerkrig.

Det var denne lette belgiske revolver som typograflærlingen Julius Rasmussen affyrede mod Estrup d. 21. oktober 1885.

På Post & Tele Museum kan gæsterne nu få lejlighed til at høre mere om overvågning bl.a. i Estrups regeringstid og ikke mindst se pistolen der var få millimeter fra at ændre Danmarks historie. Læs mere om udstillingen her.Systemskifte i 1901Den politiske kamp mellem Højre og Venstre blev afsluttet ved et forlig i 1894 men først efter valget i 1901 fik vi i Danmark en regering sammensat i overensstemmelse med fordelingen af mandater i Folketinget. Valget i 1901 kaldes derfor også systemskiftet fordi det her blev fastlagt at kongen ikke kunne udpege en regering imod Folketingets flertal.