"Det er umuligt at gamle fordomme og fjendtligheder stadig vil kunne eksistere når et sådant apparat er blevet skabt til gensidig udveksling af tanker mellem alle klodens nationer" skrev Charles Briggs i 1858.

Den amerikanske transkontinentale telegraflinje åbnede i 1861. Fredsenglen går på telegraftråden med håbet om at den nye telegraflinje vil bringe fred og velfærd i det borgerkrigsramte Amerika.National Library of Medicine USA.

Lige fra telegrafen blev opfundet blev den set som et fredsskabende instrument. Forestillingen var at telegrafien ville forene verdens nationer i ét globalt fællesskab hvor ideer holdninger og følelser frit kunne udveksles. Mere kommunikation var bedre kommunikation. Mange mente at der i fremtidens globale samfund ikke ville være plads til demagoger tyranner og diktatorer. Telegrafen blev et symbol på en generations optimistiske tro på en verden formet efter vestligt forbillede hvor telegrafien på en gang ville oplyse skabe velstand og fred.

Drøm og realitetDrømmen var fred. Realiteten var at telegrafen muliggjorde en langt højere grad af direkte kontrol over selv de fjerneste afkroge af lande og imperier. I krig kunne forsvar og angreb koordineres over lange afstande og telegrafen blev herved et våben som stater brugte til at bekæmpe hinanden. På paradok-sal vis blev telegrafen der oprindeligt blev hyldet som fredens budbringer nu også brugt til at undertrykke kontrollere og bekrige mennesker.

Den globale kommunikation som fulgte i kølvandet på telegrafien skabte ikke en mere fredelig verden. Telegrafen fandt i stedet sin plads blandt de mange opfindelser der kan anvendes positivt såvel som negativt og som ikke kunne forhindre at det 20. århundrede blev verdenshistoriens hidtil blodigste.

Internettet og fred i det 21. århundredeI 1997 skrev Tor Nørretranders at internettet er "et system der binder hele planeten sammen i et gigantisk netværk som man må forestille sig at eftertiden vil opfatte som den mest effektive fredsbevarende foranstaltning i historien".Drømmen om at fred kan opnås gennem kommunikationsmidler lever stadig i bedste velgående. Nu er det blot ikke længere telegrafen vi sætter vores lid til men et andet globalt kommunikationsværk nemlig internettet. Mange mener at den frie adgang til og udbredelse af informationer via internettet fører til spredning af demokrati fred og frihed. Visionen er den samme som for 150 år siden.

Ude af kontrolDer er mange ligheder mellem det 19. århundredes telegrafnetværk og internettet i dag men også nogle afgørende forskelle. Den vigtigste er måske at internettet er et langt mindre kontrollerbart medie end telegrafen nogensinde var. De forskellige landes telegraftjenester var oftest ejet eller kontrolleret af staten som havde magten til at censurere og endda lukke dem. Noget sådant er simpelthen ikke muligt med internettet. Her kan der hentes og bringes information om hvad som helst når som helst og hvor som helst - for dem som har adgang vel at mærke.

Drømmen lever stadig. Motiv fra Peace Through Communication Technologys hjemmeside. En non-profit-organisation der bl.a. ser udbredelsen af kommunikationsteknologierne som et middel til at fremme global harmoni og fred. Web-adresse: www.peacetour.about.html.

Det nye er derfor at det er blevet langt sværere for selv de mest undertrykkende stater at nægte sin befolkning adgang til informationer. Men spørgs-målet er stadig i hvilken grad adgangen til information fører til fred. På internettet kan der trods alt hentes informationer om alt fra hadsk nationalisme og terrorisme til fremstillingen af giftgas og andre masseødelæggelsesvåben. Dette er en form for kommunikation der hverken fremmer fred eller forståelse. Derfor er internettet sandsynligvis ikke i sig selv en fredsskabende faktor. Ligesom det var tilfældet med telegrafen er det nok snarere et værktøj der kan bruges positivt såvel som negativt.