I december måned kan du i museets Kantina gå på opdagelse i kunstudstillingen Simultaneous Souvenirs. Et mailart-projekt som bygger på tre års brevveksling mellem kunstnerne Kirstine Lund og Linn Lindström. 270 ting har se sendt med posten mellem København og Stockholm. Men hvorfor egentligt og hvad betyder en banan?

For tre år siden skiltes vejene mellem Kirstine Lund og Linn Lindström. Tiden på kunstakademiet var forbi, men kontakten var de to kunstnere fast besluttet på at opretholde. På en valgt ugedag præcis klokken 12 skulle de synkront samle en tilfældig ting op og sende den til den anden med posten. Sne, én øjenvip, en hvidløgspresser og en bananskræl har derfor taget turen som brev mellem Stockholm og København.

”Det var i begyndelsen ikke tingen, som var vigtig, men ønsket om at opretholde kontakt. Vi befandt os i en periode med stress og ofte endte den lange mail som halvskrevet og ikke-sendt. Vores kontakt blev ikke helt erstattet af forsendelsen af ting, men det fungerede som et regelmæssigt supplement. Vi ville simpelthen forsøge at holde en daglig kontakt ved at huske hvad vi havde tidligere, da vi studerede sammen. Vi var også appelleret af det synkroniserede. En slags planlagt telepati ved at tænke på hinanden på præcis samme tid”

fortæller Linn Lindström, der udgør den ene halvdel af kunstnerduoen og nu er bosat i Stockholm. Den anden ende af korrespondancen leder os til Kirstine Lund, som sidder i København:

”Jeg husker, at jeg en dag var ved at pakke til en tur. Post-alarmen ringede lige som jeg stod med et par jeans i hånden og så var der jo ikke andet at gøre end at sende dem afsted. Jeg føler mig egentlig ikke særlig nostalgisk over de fleste af de ting jeg har sendt til Linn. Derimod har de ting jeg har modtaget fra Linn fået stor værdi, som om de har fået en slags ny status”

Hvis et billede siger mere end 1000 ord, hvad siger én ting så?

Kirstine: “Jeg elsker at få brevene fra Linn. Jeg er altid vildt spændt på hvad hun har fundet på at sende til mig. Når jeg så åbner brevet og for eksempel finder en gammel af-gnavet olivensten, så kan man ikke lade være med at grine, fordi man har behandlet den som en værdifuld gave og så med et er den blevet et kunstværk. Når man ser på vores breve skinner vores personligheder tydeligt igennem. Mine er ofte lidt sirligt lavet mens Linns virker meget mere spontane. En spontanitet jeg beundrer og selv ville ønske jeg havde lidt mere af. Gennem projektet har jeg klart lært Linn bedre at kende men vel egentligt også mig selv”.

Linn: "Jeg får ofte panik, når alarmen ringer men kan godt lide, at du ikke har tid til at vælge. At det ikke bliver mit valg, men at rammen for projektet allerede har givet mig valget og at det kan blive en grim ting. Det gør på en måde at samlingen mere kommenterer den slags miljø vi har omkring os, hvilken slags samfund vi er, og hvilken slags materiale vi har omkring os. Generelt er der nogle planter og en masse plastik".

Hvad er det vildeste I har sendt med posten?

Kirstine: "Jeg husker specielt da jeg åbnede postkassen og fandt et postkort med en øjenvippe sat på med en tynd stribe rødt tape. Postkortet var ikke i kuvert, så øjenvippen havde siddet der i det fri hele vejen fra sverige uden at falde af. Jeg har aldrig været så glad for at se en øjenvippe før."

Linn: "Et lykketræf var en død flyve i et vindue i Skt. Petersborg".

Simultaneous Souvenirs udstilles på ENIGMA Museum fra 1. december til 2. januar 2018, hvor den breder sig til husets rum med brug af postbure, videoprojektioner og udvalgte souvenirs. Herefter rejser udstillingen videre til Postmuseet i Stockholm.

På ENIGMA er vi glade for samarbejdet og betragter værket som en ekstra dimension til de historier vi allerede beskæftiger os med. I Simultaneous Souvenirs er det således kunsten og ikke museet, som på udforsker ritualer, følelser og handling forbundet med brevveksling, kommunikation mellem mennesker og det at holde kontakten.