Det vil ogsaa forbavse, at Brevduen som Meddelelsesmiddel i moderne Krig er ved at distancere Telefonen … Medens Telefonerne stadig kommer i Uorden under den fjendtlige Granatild, bringer Duerne paa faa Minutter sikker Besked til Hovedkvarteret fra de yderste Skyttegrave. Vi saå en Due, der om Morgenen var kommet ind, skønt den havde faaet en Granatsplint i Brystet. I øvrigt flyver Duerne nu med Gasmaske.

Sådan lød det fra den danske journalist Viggo Cavling i 1918, da han beskrev sine oplevelser under 1. Verdenskrig, hvor han som udenrigskorrespondent for morgenavisen Politiken havde rapporteret fra fronten i flere af de krigshærgede områder i Europa.

Og Cavlings udtalelser røber noget essentielt ved problemstillingen kommunikation og krig. For selv om 1800-tallet havde set teknologiske landvindinger som telegrafen og telefonen, var den moderne teknologi stadig til dels bundet op på omkostningsfulde kabler, som kunne ødelægges af fjenden, og til dels afhængig af den nye radioteknologi, der stadig var meget ustabil, og som let kunne aflyttes. Derfor måtte de krigsførende magter ty til en af de ældste former for langdistance-kommunikation, brevduen.

I årtusinder havde den vingede budbringer bevist sit værd ved sin unikke evne til at kunne finde vej tilbage til sit dueslag over selv enorme afstande, men efter telegrafens opfindelse og implementering i midten af 1800-tallet lukkede de fleste europæiske lande deres brevduetjenester. Telegrafen blev af mange hyldet som et teknologisk vidunder, der bragte alverdens folk tættere sammen, og i tidens optimistiske fremskridtstro fremstod brevduerne som et levn fra en svunden tid.

Men efter Den fransk-preussiske krig (1870-71) ændrede billedet sig hurtigt. Under krigen blev Paris belejret af preusserne, som overskar alle telegrafkablerne til den belejrede by. Den eneste måde, pariserne efterfølgende kunne have kontakt med regeringen i Tours, var ved hjælp af brevduer, som ubesværet kunne flyve ind over fjendens linjer.

Krigen viste med al tydelighed, at brevduen – som kritisk infrastruktur – stadig havde sin berettigelse under krig og kriser, hvor de moderne kommunikationsmidler var sat ud af kraft. Disse erfaringer medførte, at mange europæiske stater, heriblandt Danmark, indførte militære brevduetjenester, som skulle stå klar, når krisen pressede på.

Hundredetusinde af brevduer blev indrulleret i militærtjeneste under 1. og 2. Verdenskrig, og de var med til at redde utallige menneskeliv på begge sider af de krigsførende nationer. 32 af de allieredes duer blev sågar belønnet med den særlige tapperhedsmedalje, ”Dickens-medaljen”, som gives til dyr, der har udvist "iøjnefaldende tapperhed” under krig.

Britisk brevdue med faldskærm, fra verdenskrigsepoken. © IWM (COM 928)

En af duerne, ”Mercury”, modtog tapperhedsmedaljen for i 1942 at have fløjet den ca. 600 km lange tur over Nordsøen, fra Danmark til England, angiveligt med en hemmelig besked fra den danske modstandsbevægelse. Udstyret med due-faldskærm var Mercury blevet droppet ned til Danmark fra et britisk fly for at kunne tilbagebringe beskeder fra det besatte Danmark. En lignende strategi blev benyttet i flere af de besatte lande.

Fra et nu afklassificeret dokument fra CIA kan man se, at de allierede i 1944 kastede sig hovedkulds ud i en stor brevduemission, ”Operation Columba”, hvor hundredvis af brevduer blev kastet ned tilfældige steder over de besatte lande, i håb om at de blev fundet af folk, som ville forsyne de allierede med værdifulde informationer. Duerne var forsynet med et brev til modtageren:

”Disse fugle vil vende tilbage til England, hvis de slippes fri. Hvis du er dueopdrætter, gem da duerne, indtil du eller dine venner har noget at fortælle os. Hvis du ikke selv har duer, så giv dem til nogen, som har, og lad ham tage over”.

På ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation er vi lige opstartet et forskningsprojekt om dansk brevduehistorie, med særlig fokus på kommunikation og krig. Og vi er meget interesserede i at høre fra folk, der ligger inde med genstande, arkivalier etc., som kan hjælpe museet med at tegne et mere retvisende billede af den vingede budbringers liv og levned i det danske forsvar. Så hvis du kan hjælpe, maile gerne til jn@enigma.dk eller ring på telefon: 33 41 09 31.

Blogindlægget er skrevet af ENIGMA's nye forskningsassistent, cand.mag. i historie Jacob Vrist Nielsen, som også i en årrække har arbejdet på Post & Tele Museum i en lignende stilling. Nielsen forsker i øjeblikket i overvågningshistorie og dansk og international brevduehistorie, så følg med på bloggen for nye opdateringer fra forskningsfronten.