Varemærke emblem profil identitet - kort sagt: et logo. Sådan et har Post & Tele Museum nu også fået. En spændende og krævende opgave som to unge grafikere der kalder sig 2 Graphic Design har løst for os.

Resultatet er levende og utraditionelt. Museets navn der er indskrevet i en transistor-inspireret ramme er det egentlige logo. Det kan bruges alene men til designet hører også fire "ikoner" der kan suse rundt tæt omkring logoet eller spredes med rund hånd over brevpapir labels og alskens tryksager. De signalerer post og tele fart og kommunikation - i fortid nutid og fremtid. De er tegn der fortæller historie.

Gæsterne i det ny museums tagcafé får en enesteående chance for at få øjenkontakt med Merkur. På genboens tag balancerer han på tåspidsen af sin vingede fod og læner sig faretruende ud over Købmagergade med løftet stav og et fast greb i pengepungen. I mere end 100 år har han været ved at lette fra taget af bygningen der indtil 1971 rummede varehuset Messen. Det er billedhuggeren Julius Schultz der i 1896 fremstillede den antikke gud i bronze og fuld fart fremad. Kommunikationens ny museum kunne ikke ønske sig en mere passende genbo.

Merkur: Sendebud købmand - og tyv

De gamle grækere kaldte ham Hermes. Han har et fornemt stamtræ i deres store gudeverden. Han var frugten af en hed affære mellem den øverste gud Zeus og gudinden Maia. Allerede som nyfødt viste Hermes sit særlige talent som heldig tyv. Han stjal 50 okser fra guden Apollon og havde endda held til at charme sig fra afsløringer med såvel okser som en række nye gudegaver i behold. Hurtig og snarrådig med tryllestav og vinger på rejsehat og støvler blev han gudernes sendebud. Menneskene påkaldte ham for at sikre sig gode drømme held i handel såvel som tyveri rigdom og frugtbarhed samt sikker rejse i livet og døden. Romerne døbte ham Mercurius og i Danmark blev han mange år senere kaldt Merkur. En af Danmarks store købmænd Andreas Bjørn (1703-50) kunne bruge ham som symbol for København. Derfor står der en statue af ham foran Børsen.

I vore dage hvor post og tele er regulære forretningsområ-der orienteret mod profit er det næppe helt ved siden af igen at trække de gamle guders sendebud frem som også kom-munikationens symbol og beskytter.

Lolland-Falsters Telefon Aktieselskab: Magneto bordapparat model 1914 fra Emil Møller Elektromekaniske Fabrikker i Horsens men prototypen er svensk: L.M. Ericsson model 1904.

Telefonen

Telefonen i Post & Tele museums nye logo er model 1904. Midt i den store variationsbredde som de tidlige telefonmo-deller frembyder er det påfaldende hvordan netop denne allerede fra starten blev den mest anvendte hos de danske telefonselskaber. Kun det påsatte logo signalerede det lokale selskabs identitet. Den var utrolig slidstærk. I utallige danske spillefilm betjener skuespillerne sig af 1904-modellen. Helt frem til slutningen af 1960erne kunne den endnu findes i mange danske hjem.

Det blev telefonen par excellence: Et magneto bordapparat som består af en sort metalkasse med håndsving i den ene side og en gaffel med mikrotelefon. Det er en telefonmodel som L.M. Ericsson i Stockholm begyndte at fremstille i 1904. Modellen blev siden produceret i forskellige udgaver af Emil Møller Elektromekaniske Fabrikker i Horsens. Fra 1920 blev den påmonteret en rød trykknap til kortslutning af klokken ved op- og afringning mens den i 1935 blev udstyret med nyt telefonrør af bakelit.

Den indgår i logoet som et symbol på den største tekno-logiske revolution for almindelige mennesker i det 20. år-hundrede: telefonen.

Gunnar Biilmann Petersens etatsemblem for P&T er fra 1939.

Det kronede posthorn

Posthornet har i hvert fald siden 1650erne været benyttet som symbol for det danske postvæsen. Vi arvede det sydfra idet flere syd- og mellemeuropæiske postvæsener anvendte posthorn allerede i 1500-tallet. I Danmark træffes posthornet i mange forskellige udformninger igennem årene.

Da det danske telegrafvæsen blev oprettet i midten af 1850erne tog det pile og (senere) lynstråler til sig for at markere den hurtighed hvormed telegrammerne blev be-fordret. Lyn og pile glimtede på forskellig vis i de etats-mærker som telegrafvæsenet benyttede sig af.

I 1937 blev de to væsener forenet i Post- og Telegrafvæ-senet og der fremkom i det efterfølgende tiår forskellige mislykkede kombinationer af de to etaters logoer. I 1939 udformede arkitekten Gunnar Biilmann Petersen det symbol for P&T med to korslagte pile over det kronede posthorn som vi kender i dag.

Et forsøg på at modernisere dette logo i 1974 blev "jordet" af den offentlige mening og postvæsenet måtte indskrænke sig til at forenkle symbolet til den form hvori det nu vises i museets logo.

@

Vi kalder det Snabel-A men det har som kært barn mange andre navne. Det er et af edb-alderens og især e-mails kendetegn. Det mærkelige tegn er oprindelig en sammen-skrivning af ad der på latin betyder til. Da amerikaneren Dennis C. Hayes der var indehaver af et computerfirma omkring 1980 fastlagde et sæt kommandoer til styring af opkald via modem valgte han @ som symbol på det engelske ord attention. Firmaets produkter er siden blevet så ud-bredte at disse kommandoer i dag er standard. I Post & Tele Museums logo signalerer @ moderne kommunikation og effektivitet.