De ligger der endnu Nordens ældste postveje og spændende historier knytter sig til dem. Ad Nordens Ældste Postveje er en rejsefører der udkommer 1. april 2004 og indbyder til en anderledes rejse gennem 1600-tallets Norden.

Den gamle postvej ved Skara i Sverige snor sig forbi "Lumbers hög" som efter traditionen skal være gravsted for den første kendte lagmand i landskabet. Graven dateres til slutningen af jernalderen 400-1050 e. Kr.Foto: Ulf Erik Hagberg

Galger og døde kongerAd Nordens Ældste Postveje fortæller bl.a. om den danske hovedrute fra København til Hamburg som for postrytterne tog 51 timer mens rejsende med ageposten (postvognen) måtte bruge 6 til 7 dage.

Ifølge Almanakken for 1655 afgik posten fra København onsdage og søndage. Postillonen forlod byen gennem Vesterport om aftenen klokken 19 i 1660erne. Så det meste af året var det mørkt når han mellem Hvessinge og Glostrup passerede Trippendals Galge hvor der ikke sjældent hang halvt opløste lig. For man lod ligene hænge og rådne til de blæste ned. Det kan være Trippendals Galge som den lærde franskmand P. D. Huet så på sin rejse gennem Sjælland i 1652 og hvor han forundredes over at "tyve og ulve hænger side om side".Domkirken i Roskilde var i 1600-tallet som nu et mål for alle der rejste gennem byen. Den store kirke er meget smuk med to tårne på den vestre side og et mindre bagved på korskirken og fortsætter von Werdum i sin rejsebeskrivelse fra 1673 "taget er helt af kobber; her ligge Danmarks konger begravede. Frederik d. 2dens og Christian d. 4des gravkapeller på sydsiden af kirken er overordentlig prægtigt byggede; Frederik d. 3die ligger op ad nordsiden og Castrum doloris stod endnu på hans grav. I denne kirke er der også et smukt orgel og kongens stol er meget pynteligt forarbejdet. I øvrigt lå der også mange gamle ligstene over konger overalt derinde".

Finsk postbonde fra 1600-tallet. Til postkarlens udstyr hørte et stofknytte eller en skindtaske til posten og et særligt postskilt på brystet for at angive officiel status et posthorn til signalering samt et våben i begyndelsen et spyd mod vilde dyr og andre angribere.Foto: Jaakko Savolainen Postmuseum Helsinki.

Rundt om Den botniske Bugt og over Dovre FjeldEuropas længste postvej gik fra Stockholm nord om Den botniske Bugt til Åbo. Posten blev sendt med postbønder der i en 3.000 km lang stafetkæde med 112 skiftesteder undervejs uden ophold dag og nat sommer og vinter bragte posten frem. I de første mange år var postvejen kun en ride- eller vandresti men efterhånden blev den udvidet til kørevej. For øvrigt skulle postbønderne "allesteder så vidt muligt bruge genveje og ikke gå ad snoede landeveje". Så længe posten var gående skulle postbønderne sætte stiger op over gærder. Den ridende post fulgte lettest landevejen men kunne skyde genvej over frosne marker og vandløb om vinteren.

Hvor det er muligt overlader rejseføreren ordet til 1600-tallets rejsende. Fra Christian Vs Norgesrejse i 1685 gengives denne beskrivelsen af strækningen over Dovre: "Denne Dags Reyse var vel den besværligste og farligste som paa den gandske Reyse formedelst de mange farlige Klipper at passere var". Vårstigen i den trange Drivdalen ligger flere hundrede meter oppe på dalsiden. Delvis hugget ind i fjeldet og uden rækværk var den i 1600-tallet på enkelte strækninger så smal at to ryttere knapt kunne passere hinanden. I 1860 længe efter at Vårstigvejen var blevet udvidet til kørevej beskrev digteren Åsmund O. Vinje vejen som "...den værste og stygeste landevej jeg nogensinde har færdedes ad. Det er rent utroligt at Folk kunne køre der og at ikke hver anden mand blev slået ihjel af sten og skred eller sejlede i afgrunden i sne og pløre efterår og forår og Uvejrs Tider".

Farverige bekendtskaberOgså nogle af de personer som en 1600-talsrejsende kunne møde undervejs kan læseren stifte bekendtskab med i Ad Nordens Ældste Postveje. F.eks. Martin Luthers efterkommere der var postmestre i Horsens eller Christian Hansen Ernst der blev udnævnt til postmester i Kragerø i 1681.

Sidstnævnte var mørklødet som sine afrikanske forfædre. Det hed sig at Gyldenløve som ambassadør i London ved Charles IIs letsindige hof i midten af 1660erne fik lyst til at have en negertjener ligesom andre fine herrer i verdensbyen. Gyldenløve tog derfor Ernst med hjem til Norge som sin personlige tjener. En af tjenerens opgaver var at arrangere romantiske møder mellem Gyldenløve og de damer som han havde kastet sine øjne på.

På dette maleri af Ulrik Frederik Gyldenløve ses også hans tjener og senere postmester i Kragerø Christian Hansen Ernst. Kunstneren er ukendt. Maleriet tilhører Eidsvoll-minnet.Foto: (c) O. Væring Eftf. AS.

Efterhånden blev Gyldenløve imidlertid træt af sin tjener og skaffede sig af med ham ved at give ham et embede postmesterstillingen i Kragerø. Der har Christian Hansen Ernst antagelig fortsat truffet aftaler med smukke kvinder men nu på egne vegne. Den 17. august 1694 blev han ifølge traditionen dræbt af en rivaliserende bejler i Knivstikkersmauet i Kragerø.

(Næsten) sikker post i en usikker tidNorden var i 1600-tallet et usikkert område med talrige krige og deraf følgende vold og plyndringer. Men vejene var sikre for posten. Alle uregelmæssigheder i posten skulle indberettes og vi kan slutte af indberetninger fra hele Norden at der kun forekom få overfald på posten på den tid. Et enkelt overfald fik dog dødelig udgang. Det skete på vejen over Hallandsåsen der var en af de sværest fremkommelige og farligste veje i Sverige. Den var sandet bakket og svær at køre på og desuden var de tætte skove tilholdssted for allehånde røverbander. I 1664 blev postbonden og kaptajnløjtnant Stake der rejste med ham dræbt her.

Da postbonden og Stake blev fundet havde kaptajnløjtnanten en finger i munden som han havde bidt af røveren under kampen. Dagen efter drabet gik kronens befalingsmand i Öster Karup med hånden i bind. Han var påstod han faldet på en trappe og havde kvæstet fingrene. Derefter forsvandt han fra Öster Karup og var ikke siden at finde. Han havde for øvrigt gennem tjenesten fuld indsigt i hvad posten førte med sig.

En rejse rig på oplevelser - også i dag.

Ad Nordens Ældste Postveje er på ca. 250 sider og rigt illustreret. Den er trykt på fem forskellige sprog: dansk svensk norsk finsk og engelsk. Udsalgspris: 295- kr. Ved postordre tillægges porto.