Den nye postbuduniform der i disse måneder kommer på gaden har mange træk fælles med de første uniformer fra forrige århundrede.

Uniformen fra 1851 for postbude litzenbrødre (dragere) og pakmestre.

Netop i disse måneder er en ny postbuduniform kommet på gaden. Man vil især lægge mærke til at sølvtresserne og -knapperne er vendt tilbage. Selvom uniformen kan spores tilbage til 1848 må man sige at den ligner den oprindelige mere end den er forskellig fra den. P&T har virkelig værnet om traditionen.

Ved kongelig resolution af 15. maj 1848 blev det befalet at de postbude litzenbrødre (dragere) og pakmestre der var ansat af de kongelige postkontorer skulle bære en uniform. Den bestod af en kraprød frakke med to rader "hvide" knapper med det kongelige navnechiffer og et posthorn opstående krave med en sølvtresse samt sølvtresser på opslagene.

Treårskrigen forsinkede

Hovedbeklædningen var en mørkeblå flad kasket forsynet med en sølvtresse og et posthorn under den danske kokarde. Samme måned udbrød treårskrigen og det er formentlig derfor at resolutionen først blev ført ud i livet i 1851.

Uniformerne blev syet af lokale skræddere efter en snittegning. Det er nok de færreste postbude der har taget sig helt så elegante ud men de har under alle omstændigheder livet op i gadebilledet.

Man tog ikke reglementet så nøje. Postbudene i provinsen blev først statsansatte i 1889 og indtil da blev deres uniformer betalt af kontorholdsgodtgørelsen som postmestrene kunne strække ved bl.a. at spare på sølvknapperne.

Kassetømmer og brevbærer 1889.

Lignede hævnakt

Af hensyn til kontrol med udgifterne og for at opnå ensartethed i uniformeringen blev det i 1877 bestemt hvor mange knapper der skulle bruges. Det kunne ligne en hævnakt for nu skulle der bruges hele 16 knapper foran.

I opremsningen af uniformsdelene stod der ikke noget om benklæder. Det var ikke fordi postbudene skulle gå uden men de måtte anskaffe dem for egen regning. Det var ønsket at de så vidt muligt benyttede mørkeblå benklæder men disse blev først en del af uniformen i 1889.

Uniformsfrakken undergik på samme tid nogle forandringer. Først og fremmest blev kraven lavere. På huen skiftede etatsmærket (posthornet) og kokarden plads. Bemærk også de såkaldte foldpatter på skøderne. De fandtes også på den oprindelige uniform om end i en lidt anderledes facon.

Kvalitet i højsædet

I det hele taget var kvaliteten sat i højsædet. Stoffet var af fint klæde knapperne var indtil 1900 af sølv og derefter af nysølv. Tresserne var af ægte sølv spundet over en silketråd (fra 1977 var det dog blot efterligninger i plastic).

Uniformsfrakken var til helårsbrug men fra 1907 blev den suppleret med en enradet jakke der måtte benyttes fra 1. maj til udgangen af september.

I 1913 fik overpostbudene anbragt en 5 mm bred sølvtresse over ærmetressen men ellers skete der ikke de store forandringer før 1950 da man indførte jakker syet med revers og erstattede kongens kronede navnetræk på knapperne med etatsmærket. Endelig blev tressedistinktionen afløst af forsølvede stjerner på reverser og huer.

Fremhævede klasseskel

Postbudpersonalets organisationer beklagede sig fra tid til anden over den røde farve som man fandt afstikkende upraktisk og fremhævede klasseforskellen mellem postbudene og de mørkt klædte assistenter m.fl. Men der var kolleger som satte pris på den røde uniform; nemlig reservepostbudene som med længsel imødeså det øjeblik da de som nyudnævnte postbude kunne trække i den røde mundering - symbolet på deres nye værdighed.

I 1975 blev der nedsat en arbejdsgruppe med henblik på modernisering af uniformen. Man fandt hurtigt ud af at det var en god idé at også landpostbudene fik rød uniform.

Personalerepræsentanterne ønskede distinktionerne fjernet. Tresserne skulle også væk for at gøre jakken mindre militærpræget. I 1979 kom så uniformen: En enradet rød jakke med messingfarvede knapper og et broderet gult etatsmærke på brystlommen.

Savnet af befolkningen

Så nydeligt! men sølvtresser og -knapper blev ikke desto mindre savnet af befolkningen så nu er de vendt tilbage igen. Med de stærke kulører på nutidstøjet kan man næppe mere påstå at den postrøde farve virker afstikkende og man skal da have en livlig fantasi for at sætte tresserne i forbindelse med dagens militær.